Gelex

Kommissionens afgørelse (EU) 2024/572 af 8. november 2023 om den holdning, der skal indtages på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne til en afgørelse truffet af Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Albanien om ændring af dets forretningsorden

GældendeVersion 2023-11-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/572@2023-11-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  4. (2)
  5. Artikel 1
    1. Artikel 14 Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
    2. Artikel 15 Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), særlig artikel 101, andet afsnit,

under henvisning til Rådets og Kommissionens afgørelse af 26. februar 2009 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien, i det følgende benævnt Albanien, på den anden side, særlig artikel 2, stk. 1,

under henvisning til indledningen af tiltrædelsesforhandlinger mellem Den Europæiske Union og Albanien, der fandt sted den 19. juli 2022, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved artikel 116 i stabiliserings- og associeringsaftalen er der oprettet et stabiliserings- og associeringsråd.

(2) Ifølge nævnte aftales artikel 117, stk. 2, fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet selv sin forretningsorden.

(3) Ved nævnte aftales artikel 120, stk. 4, foreskrives det, at stabiliserings- og associeringsrådet kan beslutte at nedsætte andre særlige udvalg eller instanser til at bistå det i udførelsen af dets hverv. Ved samme bestemmelse i nævnte aftale foreskrives det desuden, at stabiliserings- og associeringsrådet i sin forretningsorden fastsætter de nærmere retningslinjer for sådanne udvalgs og instansers sammensætning og opgaver samt for deres funktionsmåde —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som Unionen skal indtage i stabiliserings- og associeringsrådet, der er oprettet ved artikel 116 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Albanien på den anden side, vedrørende nedsættelsen af et blandet rådgivende udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og et blandet rådgivende udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg og ændringen af stabiliserings- og associeringsrådets procedureregler, jf. artikel 120, stk. 4, i nævnte aftale, baseres på det udkast til stabiliserings- og associeringsrådets afgørelse, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Mindre ændringer af dette udkast til afgørelse kan accepteres, uden at der træffes yderligere afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2023. På Kommissionens vegne Olivér Várhelyi Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG

STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET HAR — under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien, i det følgende benævnt Albanien, på den anden side, særlig artikel 120, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: BESTEMT FØLGENDE: Udfærdiget i På stabiliserings- og associeringsrådets vegne Formand

(1) Dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer samt regionale og lokale myndigheder i Den Europæiske Union og i Albanien kan i høj grad bidrage til udviklingen af deres forbindelser og de europæiske integrationsbestræbelser.

(2) Det forekommer hensigtsmæssigt at tilrettelægge et sådant samarbejde ved at nedsætte to blandede rådgivende udvalg:

(2)

(a) et udvalg mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den ene side og arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Albanien på den anden side og

(b) et andet udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg på den ene side og valgte repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder i Albanien på den anden side.

(3) Det betyder, at stabiliserings- og associeringsrådets forretningsorden, der blev vedtaget ved afgørelse nr. 1/2009, bør ændres i overensstemmelse hermed —

Artikel 1

Afgørelse nr. 1/2009 ændres ved tilføjelse af følgende artikler:

Artikel 1

Artikel 14 Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Der nedsættes hermed et blandet rådgivende udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som har til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i Den Europæiske Union og Albanien. Dialogen og samarbejdet omfatter alle relevante aspekter af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Albanien, som opstår under gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

(a) Forberedelse af arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union

(b) Forberedelse af arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien på deres deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter Albaniens tiltrædelse

(c) Udveksling af oplysninger om emner af gensidig interesse, især status over tiltrædelsesprocessen, samt forberedelsen af arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien på denne proces

(d) Fremme af udvekslingen af erfaringer og skabelse af en struktureret dialog mellem A) arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien og B) arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakt og samarbejde kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer på

(e) Drøftelse af alle andre spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder i forbindelse med Albaniens EU-tiltrædelsesproces.

(2) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg består af seks repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og seks repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien. Der kan også indkaldes observatører til at deltage.

(3) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udfører sine opgaver på grundlag af stabiliserings- og associeringsrådets høring eller, hvad angår fremme af dialogen mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, på eget initiativ.

(4) Medlemmerne vælges således, at det sikres, at Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i størst mulig grad afspejler de forskellige arbejdsmarkedsparter og andre civilsamfundsorganisationer i både Den Europæiske Union og Albanien. Albaniens regering foretager den officielle udnævnelse af de albanske medlemmer på grundlag af forslag fra arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer. Forslagene baseres på inklusive og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer.

(5) Formandskabet for Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg varetages i fællesskab af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en repræsentant for arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i Albanien.

(6) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtager sin forretningsorden.

(7) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den ene side og Albaniens regering på den anden side afholder hver især de udgifter til personale, rejser og underhold, de har som følge af deres delegeredes deltagelse i møder i Det Blandede Rådgivende Udvalg og i dets arbejdsgrupper.

(8) Andre udgifter i forbindelse med tilrettelæggelsen af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

Artikel 15 Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Der nedsættes hermed et blandet rådgivende udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg, som har til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union og Albanien. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

(a) Forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Albanien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union

(b) Forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Albanien på deres deltagelse i Regionsudvalgets arbejde efter Albaniens tiltrædelse

(c) Udveksling af oplysninger om aktuelle emner af gensidig interesse, især om status for Unionens regionalpolitik og tiltrædelsesprocessen samt forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Albanien på disse politikker

(d) Fremme af en multilateral struktureret dialog mellem A) lokale og regionale myndigheder i Albanien og B) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakter og samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Albanien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer af fælles interesse på

(e) Regelmæssig udveksling af oplysninger om mellemregionalt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Albanien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne

(f) Fremme af udvekslingen af erfaringer og viden inden for regionalpolitik og strukturinterventioner mellem A) lokale og regionale myndigheder i Albanien og B) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, især knowhow og metoder til udarbejdelse af lokale og regionale udviklingsplaner og -strategier og den bedst mulige anvendelse af førtiltrædelses- og strukturfondene

(g) Bistand til de lokale og regionale myndigheder i Albanien gennem udveksling af oplysninger angående den praktiske gennemførelse af nærhedsprincippet i alle aspekter af samfundslivet på lokalt og regionalt plan

(h) Drøftelse af alle andre spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder i forbindelse med Albaniens EU-tiltrædelsesproces.

(2) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg består af otte repræsentanter for Regionsudvalget på den ene side og otte valgte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i Albanien på den anden side. Det blandede rådgivende udvalg kan med et flertal af sine medlemmer fra Regionsudvalget og et flertal af sine medlemmer fra Albanien træffe afgørelse om at ændre antallet af repræsentanter. Antallet af repræsentanter for Regionsudvalget og Albanien skal forblive ligeligt og må ikke overstige tretten. Der udpeges samme antal suppleanter.

(3) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg udfører sit arbejde i samråd med stabiliserings- og associeringsrådet eller, hvad angår fremme af dialogen mellem lokale og regionale myndigheder, på eget initiativ.

(4) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg kan fremsætte henstillinger til stabiliserings- og associeringsrådet.

(5) Medlemmerne vælges således, at det sikres, at Det Blandede Rådgivende udvalg med Regionsudvalget i størst mulig grad afspejler de forskellige niveauer inden for lokale og regionale myndigheder i både Den Europæiske Union og Albanien. Albaniens regering foretager officielle indstillinger af albanske medlemmer på grundlag af forslag fra organisationer, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder i Albanien og sikrer politisk pluralisme og kønsbalance. Disse forslag baseres på inklusive og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt repræsentanter, der er valgt ved lokale eller regionale valg.

(6) Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg vedtager sin forretningsorden.

(7) Formandskabet for Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg varetages i fællesskab af et medlem af Regionsudvalget og en repræsentant for de lokale og regionale myndigheder i Albanien.

(8) Regionsudvalget på den ene side og Albaniens regering på den anden side afholder hver især navnlig de udgifter til rejser og underhold, de har som følge af deres delegeredes og ledsagende personales deltagelse i møder i Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Regionsudvalg.

(9) Andre udgifter i forbindelse med tilrettelæggelsen af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i den anden måned efter dens vedtagelse.

Versioner

  1. 2023-11-08