Gelex

Kommissionens afgørelse (EU) 2024/788 af 6. marts 2024 om bekræftelse af Irlands deltagelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2843 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU og 2014/41/EU, Rådets direktiv 2003/8/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA, 2003/577/RIA, 2005/214/RIA, 2006/783/RIA, 2008/909/RIA, 2008/947/RIA, 2009/829/RIA og 2009/948/RIA for så vidt angår digitalisering af retligt samarbejde

GældendeVersion 2024-03-06fra 2024-03-09
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/788@2024-03-06/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4 og artikel 4a, stk. 1,

under henvisning til Irlands meddelelse om, at landet ønsker at acceptere og være bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2843 af 13. december 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU og 2014/41/EU, Rådets direktiv 2003/8/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA, 2003/577/RIA, 2005/214/RIA, 2006/783/RIA, 2008/909/RIA, 2008/947/RIA, 2009/829/RIA og 2009/948/RIA for så vidt angår digitalisering af retligt samarbejde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved brev af 11. december 2023 til Kommissionen meddelte Irland, at landet i overensstemmelse med artikel 4 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 ønsker at acceptere og være bundet af direktiv (EU) 2023/2843.

(2) Irlands ønske om at acceptere og være bundet af direktiv (EU) 2023/2843 kan kun omfatte de retsakter, der er ændret ved nævnte direktiv, og som Irland deltager i og er bundet af. Det omfatter ikke de retsakter, som Irland har valgt ikke at deltage i, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU og 2014/41/EU.

(3) Der er ikke knyttet specifikke betingelser til Irlands deltagelse i direktiv (EU) 2023/2843, og der er ingen overgangsforanstaltninger.

(4) Irlands deltagelse i direktiv (EU) 2023/2843 bør bekræftes.

(5) For at Irland kan anvende direktiv (EU) 2023/2843 hurtigst muligt, bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Irlands deltagelse i direktiv (EU) 2023/2843 bekræftes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-03-06