Rådets afgørelse (FUSP) 2024/882 af 18. marts 2024 om ændring af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/882@2024-03-18/da
Indhold
- Indledning
- Artikel 1
- 2)
- ANNEX
- BILAG 1)2)3)4)
- BILAG II 1.2.3.4.5.6.7.8.9. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), nr. i)
- BILAG III 1.2.3.4.5.6.7. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), nr. ii)
- BILAG IV 1.2.3.4. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1c, stk. 1
- BILAG V 1.2.3. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1c, stk. 2
- a.
- b.
- c.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 26. april 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/231/FUSP.
(2) Den 1. december 2023 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (FN's Sikkerhedsråd) resolution 2713 (2023). Denne resolution indfører en generel og fuldstændig embargo på alle leverancer af våben og militært udstyr til Al-Shabaab i Somalia. FN's Sikkerhedsråds resolution 2713 (2023) fastsætter desuden en forpligtelse for alle stater med henblik på at forhindre Al-Shabaabs og andre aktørers forsøg på at undergrave freden og sikkerheden i Somalia og regionen, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre alle leverancer af våben, ammunition og militært udstyr til Somalia, herunder at forbyde finansiering af alle erhvervelser og leverancer af våben, ammunition og militært udstyr, og fastsætter, at disse foranstaltninger ikke finder anvendelse på leverancer eller forsyninger til regeringen for Den Føderale Republik Somalia, den somaliske nationale hær, den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, det somaliske nationale politi eller til det somaliske fængselspersonale.
(3) Den 1. december 2023 vedtog FN's Sikkerhedsråd også resolution 2714 (2023), som ophævede våbenembargoen mod Den Føderale Republik Somalia, der tidligere blev indført i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 733 (1992).
(4) Afgørelse 2010/231/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(5) Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger i denne afgørelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2010/231/FUSP foretages følgende ændringer:
1) Titlen affattes således: Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Somalia.
2) Artikel 1 affattes således:
Artikel 1
2)
Artikel 1
1. Direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel til Somalia af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele til ovennævnte, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder forbydes, uanset om de hidrører fra medlemsstaternes områder eller ej.
2. Direkte eller indirekte ydelse til Somalia af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand eller oplæring i forbindelse med militær virksomhed, herunder navnlig teknisk oplæring og bistand i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse eller anvendelse af de i stk. 1 nævnte genstande, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder forbydes.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på:
a) levering, salg eller overførsel af våben eller af alle typer dertil knyttet materiel og direkte eller indirekte levering af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand eller oplæring i forbindelse med militær virksomhed til regeringen for Den Føderale Republik Somalia, den somaliske nationale hær, den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, det somaliske nationale politi eller det somaliske fængselspersonale, eller
b) levering, salg eller overførsel af våben og af alle typer dertil knyttet materiel og direkte eller indirekte levering af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand eller oplæring i forbindelse med militær virksomhed til Somalias føderale stater og regionale regeringer eller til godkendte private sikkerhedsfirmaer, der opererer i Somalia; levering af de produkter, der er omhandlet i bilag II og III, og ydelse af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand eller oplæring i forbindelse med militær virksomhed er underlagt de relevante krav om godkendelse eller underretning som følger:
i) levering, salg eller overførsel af våben og af alle typer dertil knyttet materiel omhandlet i bilag II til Somalias føderale stater og regionale regeringer eller godkendte private sikkerhedsfirmaer, der opererer i Somalia med henblik på at levere sikkerhedsydelser til internationale og kommercielle lokaler og personel i Somalia, kan finde sted, hvis Sikkerhedsrådets komité nedsat i henhold til resolution 2713 (2023) vedrørende Al-Shabaab (sanktionskomitéen) ikke har truffet en negativ afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en underretning fra regeringen for Den Føderale Republik Somalia
ii) levering, salg eller overførsel af våben og af alle typer dertil knyttet materiel omhandlet i bilag III til Somalias føderale stater og regionale regeringer eller godkendte private sikkerhedsfirmaer, der opererer i Somalia med henblik på at levere sikkerhedsydelser til internationale og kommercielle lokaler og personel i Somalia, kræver underretning til sanktionskomitéen udelukkende til orientering mindst fem arbejdsdage i forvejen af regeringen for Den Føderale Republik Somalia
c) levering, salg eller overførsel af våben og af alle typer dertil knyttet materiel eller direkte eller indirekte levering af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand eller oplæring i forbindelse med militær virksomhed, der udelukkende er bestemt til støtte eller brug for De Forenede Nationers personel, herunder De Forenede Nationers bistandsmission i Somalia (UNSOM) og De Forenede Nationers støttekontor i Somalia (UNSOS)
d) levering, salg eller overførsel af våben eller af alle typer dertil knyttet materiel eller direkte eller indirekte levering af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand samt oplæring i forbindelse med militær virksomhed, der udelukkende er bestemt til støtte eller brug for Den Afrikanske Unions overgangsmission i Somalia (ATMIS) og dens lande, der bidrager med tropper og politi, samt dens strategiske partnere, der udelukkende opererer i henhold til Den Afrikanske Unions (AU's) seneste strategiske operationskoncept, og i samarbejde og koordination med ATMIS
e) levering, salg eller overførsel af våben eller af alle typer dertil knyttet materiel eller direkte eller indirekte levering af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand samt oplæring i forbindelse med militær virksomhed, der udelukkende er bestemt til støtte eller brug for: Den Europæiske Unions oplærings- og bistandsaktiviteter, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland eller Amerikas Forenede Stater samt andre statslige styrker med en aftale om styrkernes status eller et aftalememorandum med regeringen for Den Føderale Republik Somalia, forudsat at de underretter sanktionskomitéen udelukkende til orientering om eksistensen af sådanne aftaler
f) levering, salg eller overførsel af beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Somalia udelukkende til personlig brug for personel fra De Forenede Nationer, repræsentanter for medierne, private sikkerhedsleverandører eller humanitært hjælpepersonale, bistandsarbejdere og tilknyttet personale
g) medlemsstaters, internationale, regionale eller subregionale organisationers levering, salg eller overførsel af ikkedødbringende militært udstyr, der udelukkende er bestemt til humanitær brug eller beskyttelsesbrug
h) anløb af somaliske havne med henblik på midlertidige besøg af fartøjer, der transporterer våben eller militært udstyr til defensive formål, forudsat at sådanne produkter til enhver tid forbliver om bord på disse fartøjer.
4. Alle våben eller alt militært udstyr, der i henhold til artikel 1, stk. 3, litra a), b), c), d) eller e), sælges eller leveres, er forbudt at levere, videresælge og overføre til eller stille til rådighed for personer eller enheder, som ikke gør tjeneste hos modtageren, som det oprindelig blev solgt eller leveret til, eller til den sælgende eller leverende medlemsstat eller internationale, regionale eller subregionale organisation.
Artikel 1
3) Artikel 1c, stk. 3 og 4, affattes således:
3. Medlemsstaterne underretter regeringen for Den Føderale Republik Somalia til orientering og sanktionskomitéen om salg, levering eller overførsel af de produkter, der er omhandlet i stk. 2, senest 15 arbejdsdage efter, at salget, leveringen eller overførslen har fundet sted. Underretningerne skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder formålet med anvendelsen af produkterne, slutbrugeren, de tekniske specifikationer, mængden af produkter, der skal overføres, og det påtænkte oplagringssted. De skal sikre, at regeringen for Den Føderale Republik Somalia og Somalias føderale stater får tilstrækkelig finansiel og teknisk bistand til at etablere passende garantier for opbevaring og distribution af sådanne materialer.
4. Medlemsstaterne fremmer udvisning af årvågenhed hos fysiske og juridiske personer, der er underlagt deres jurisdiktion, med hensyn til direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel af andre udgangsstoffer til eksplosivstoffer og eksplosive materialer til Somalia end de produkter, der er opført i bilag IV og V til denne afgørelse. Medlemsstaterne fører et register over transaktioner, som de er bekendt med, vedrørende fysiske eller juridiske personers mistænkelige køb af eller forespørgsler om sådanne andre produkter i Somalia og udveksler sådanne oplysninger med Somalias føderale regering, sanktionskomitéen og ekspertpanelet i overensstemmelse med resolution 2713 (2023).
4) Bilag II, III, IV og V til afgørelse 2010/231/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand
ANNEX
BILAG 1)2)3)4)
Bilag II til afgørelse 2010/231/FUSP affattes således: . Bilag III til afgørelse 2010/231/FUSP affattes således: . Bilag IV til afgørelse 2010/231/FUSP affattes således: Bilag V til afgørelse 2010/231/FUSP affattes således: .
BILAG II 1.2.3.4.5.6.7.8.9. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), nr. i)
Jord-til-luft-missiler, herunder mandbårne luftforsvarssystemer (MANPADS). Våben med en kaliber på over 12,7 mm og komponenter, der er specielt designet hertil, og tilhørende ammunition. (Heri indgår ikke skulderaffyrede panserværnsraketkastere, såsom RPG'er (raketdrevne granater) eller LAW'er (lette panserværnsvåben), rekylfrie geværer, geværgranater eller granatkastere). Mortérer med en kaliber på over 82 mm og tilhørende ammunition. Fjernstyrede panserværnsvåben, herunder fjernstyrede panserværnsmissiler samt ammunition og specifikt designede komponenter hertil. Sprængladninger og anordninger, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug, miner og dertil knyttet materiel samt tændmidler. Sigteanordninger til våben med natobservationskapacitet, herunder termisk og infrarød, samt tilbehør. Luftfartøjer med faste vinger, drejelige vinger, kipbar rotor eller kipbar vinge, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug. Skibe og amfibiekøretøjer, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug. (Skibe omfatter alle skibe, overfladeeffektfartøjer, fartøjer med et lille vandplanareal eller hydrofoilbåde og et fartøjs skrog eller en del af dets skrog.) Ubemandede kampluftkøretøjer (opført som kategori IV i FN's register over konventionelle våben)
BILAG III 1.2.3.4.5.6.7. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), nr. ii)
Alle våbentyper med en kaliber på op til 12,7 mm og tilhørende ammunition. Type-7 raketdrevne granater (RPG-7'er), LAW'er (lette panserværnsvåben), rekylfrie geværer og tilhørende ammunition. Sigteanordninger til våben. Helikoptere med drejelige vinger, eller som er specifikt designet eller modificeret til militær brug. Armerede beskyttelsesdragter eller beskyttelsesbeklædning som følger: Tunge armerede beskyttelsesdragter, der giver ballistisk beskyttelse svarende til mindst niveau III (NIJ 0101.06 fra juli 2008) eller tilsvarende nationale standarder. Landkøretøjer, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug. Kommunikationsudstyr, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug
BILAG IV 1.2.3.4. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1c, stk. 1
Tetryl (trinitrophenylmethylnitramin) Nitrocellulose (indeholdende mere end 12,5 % nitrogen w/w) Udstyr, der både er specielt designet til militær anvendelse og specielt designet til aktivering, kraftoverførsel med operationel engangseffekt, affyring eller detonering af improviserede eksplosive anordninger (IED) Teknologi, som er krævet til produktion eller anvendelse af de produkter, som er opført i punkt 1 og 3. (Definitionerne af udtrykkene teknologi, krævet, produktion og anvendelse stammer fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr.)
BILAG V 1.2.3. Liste over produkter, der er omhandlet i artikel 1c, stk. 2
Udstyr og anordninger, der ikke er nævnt i bilag IV, punkt 3, specifikt konstrueret til at igangsætte sprængstoffer ved hjælp af elektriske eller ikkeelektriske midler (f.eks. tændapparater, detonatorer, sprængkapsler eller detonationslunter). Teknologi, som er krævet til produktion eller anvendelse af de produkter, som er opført i punkt 1 og 3. (Definitionerne af udtrykkene teknologi, krævet, produktion og anvendelse stammer fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr.) Eksplosive materialer og udgangsstoffer som følger og blandinger, der indeholder et eller flere af disse:
a.
nitroglycerin, der indgår i forbindelser eller blandinger med de energimaterialer, som er nævnt i ML8.a, eller pulveriserede metaller, der er nævnt i ML8.c på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr (undtagen når den er emballeret/klargjort i individuelle medicindoser)
b.
salpetersyre
c.
svovlsyre