Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/888 af 22. marts 2024 om ikke at godkende visse aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-03-22fra 2024-04-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/888@2024-03-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. (3) a)
  3. (4) a)
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  4. ANNEX
  5. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 er der opstillet en liste over kombinationer af aktivstof og produkttype, der er omfattet af undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter.

(2) For en række kombinationer af aktivstof og produkttype, der er opført på listen, har alle deltagerne enten trukket deres støtte tilbage eller anses for at have trukket deres støtte tilbage rettidigt.

(3) I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 offentliggjorde Det Europæiske Kemikalieagentur (agenturet) en åben invitation til at overtage hvervet som deltager for de kombinationer af aktivstof og produkttype, for hvilke hvervet som deltager ikke tidligere var overtaget. Der er ikke fremsendt nogen anmeldelse til agenturet vedrørende disse kombinationer inden for den tidsfrist, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. Derfor bør de kombinationer af aktivstof og produkttype, i henhold til artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte delegerede forordning ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter. Disse kombinationer af aktivstof og produkttype er følgende:

(3) a)

biphenyl-2-ol (produkttype 7)

b)

kaliumdimethyldithiocarbamat (produkttype 9, 11, 12)

c)

sølv-polyethyleniminchlorid (produkttype 1, 2, 9)

d)

reaktionsprodukter af glutaminsyre og N-(C12-C14-alkyl)propylendiamin (glucoprotamin) (produkttype 2, 4)

e)

poly (oxy–1,2-ethandiyl),.alpha.- [2- (dide-cylmethylammonio) ethyl] -omega.-hydroxy, propanoat (salt) (Bardap 26) (produkttype 2, 4, 10).

(4) I overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 underrettede agenturet desuden Kommissionen om de kombinationer af aktivstof og produkttype, for hvilke alle deltagere har trukket deres støtte tilbage eller anses for at have trukket deres støtte tilbage rettidigt, og for hvilke hvervet som deltager tidligere er overtaget. De kombinationer af aktivstof og produkttype, som i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a), i nævnte delegerede forordning ikke bør godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter, er følgende:

(4) a)

2,2-dibrom-2-cyanacetamid (DBNPA) (produkttype 2)

b)

aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat og kaliumchlorid (produkttype 2)

c)

hvidløgsekstrakt - Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Allium sativum, Liliaceae (produkttype 19)

d)

brandy (produkttype 19)

(5) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i bilaget opførte aktivstoffer godkendes ikke for de i samme bilag angivne produkttyper.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG

Kombinationer af stof og produkttype, der ikke er godkendt: Nummer i bilag II tilforordning (EU) nr. 1062/2014 Stof Rapporterende medlemsstat EF-nr. CAS-nr. Produkttyper 92 Biphenyl-2-ol ES 201-993-5 90-43-7 7 187 Kaliumdimethyldithiocarbamat SE 204-875-1 128-03-0 9, 11, 12 1076 Sølv-polyethyleniminchlorid SE Foreligger ikke Foreligger ikke 1, 2, 9 494 2,2-Dibrom-2-cyanacetamid (DBNPA) DK 233-539-7 10222-01-2 2 1051 Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat og kaliumchlorid FR Foreligger ikke Foreligger ikke 2 779 Reaktionsprodukter af glutaminsyre og N-(C12-C14-alkyl)propylendiamin (glucoprotamin) DE 403-950-8 164907-72-6 2 og 4 869 Poly(oxy–1,2-ethanediyl),.alpha.-[2-(dide-cylmethylammonio)ethyl]-.omega.-hydroxy-, propanoat (salt) (Bardap 26) IT Polymer 94667-33-1 2, 4, 10 1071 Hvidløgsekstrakt Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Allium sativum, Liliaceae. AT 232-371-1 8008-99-9 19 1072 Brandy endnu ikke fastlagt Foreligger ikke Foreligger ikke 19

Versioner

  1. 2024-03-22