Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/951 af 22. marts 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

GældendeVersion 2024-03-22
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/951@2024-03-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, særlig artikel 5, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999.

(2) Den 8. december 2020 bekræftede Unionen og dens medlemsstater i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne vedrørende den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner på ny deres faste vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden. Den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner er en understregning af, at Unionen er fast besluttet på at spille en større rolle i bekæmpelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. At opnå, at alle reelt kan nyde godt af menneskerettighederne, er et strategisk mål for Unionen. Respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne er en grundlæggende værdi for Unionen og dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(3) Unionen er dybt foruroliget over den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland. Ruslands ulovlige, uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine har yderligere fremskyndet den interne undertrykkelse i Rusland, begrænset menings- og ytringsfriheden og mediefriheden drastisk og ført til indførelse af krigscensur.

(4) Unionen fordømmer fortsat kraftigt den alvorlige udvidelse af den restriktive lovgivning mod og den systematiske undertrykkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere samt den uformindskede undertrykkelse af uafhængige medier, individuelle journalister og mediefolk, medlemmer af den politiske opposition og andre kritiske røster, som er aktive overalt i Rusland og udenfor landet.

(5) Den 19. februar 2024 gav Unionen i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne om Aleksej Navalnyjs død udtryk for sin forfærdelse over hans død og mindede om sin gentagne fordømmelse af forgiftningen af ham og de politisk motiverede handlinger mod ham, herunder fængslingen og mishandlingen af ham i fængselsvæsenet. Unionen understregede, at den vil gøre alt for at drage Ruslands politiske ledelse og myndigheder til ansvar for hans død, og at den vil pålægge yderligere sanktioner.

(6) Unionen gentager sin opfordring til Rusland til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle, der er fængslet på grund af politisk motiverede anklager.

(7) I denne forbindelse bør 33 personer og to enheder opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999.

(8) Afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand

ANNEX

BILAG

I bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 foretages følgende ændringer:

1) Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften A. Fysiske personer: Navn (Translitteration til latinsk skrivemåde) Navn Identificerende oplysninger Begrundelse for opførelsen på listen Dato for opførelse på listen 73. Yuri KONOVEEV Юрий КОНОВЕЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): chef for SUS-afdelingen PKT i straffekolonien IK-3 Fødselsdato: 7.5.1987 Fødested: Rivne, tidligere USSR (nu Ukraine) Nationalitet: russisk Køn: mand Yuri Konoveev er chef for SUS-afdelingen og PKT-straffecellerne (også kendt som chef for afdelingen for opdragelsesarbejde) i straffekolonien IK-3, hvor han har arbejdet i hvert fald siden 2019. Aleksej Navalnyj var anbragt under hans myndighed fra den 25. december 2023 indtil sin død den 16. februar 2024. I den stilling førte Konoveev tilsyn med de ansvarlige for mishandlingen af Aleksej Navalnyj og interagerede direkte med ham mindst én gang om måneden. I kraft af sit ansvar for straffecellerne sikrede han, at Navalnyj blev underlagt en ordning med størst mulig fysisk isolation. I sin rolle som tilsynsførende med (gen)opdragelsen af de tilbageholdte var han ansvarlig for at støtte et system, der bygger på at nedbryde de tilbageholdtes vilje og skabe en følelse af fuldstændig håbløshed og umenneskelige levevilkår. Vidner berettede, at der var sket krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med opdragelsesarbejdet med de tilbageholdte, og at tortur var direkte foreskrevet i afdelingernes operationelle dokumenter. Yuri Konoveev var også ansvarlig for forskningsforsøgene og de motionsgårde, hvor Aleksej Navalnyj angiveligt blev syg. Straffekolonien IK-3 er kendt for at udøve fysisk og psykisk pres, fuld isolation, tortur og vold mod fanger. Konoveev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 74. Alexei Vassilyevich LISYUK alias Alexei Vassilyevich LYSYUK Алексей Васильевич ЛИСЮК (russisk stavemåde) Stilling(er): alment praktiserende læge; chef for lægetjenesten i straffekolonien IK-3 Fødselsdato: 1984 Fødested: Ussuriysk, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Alexei Lisyuk er alment praktiserende læge og har i hvert fald siden august 2023 været chef for lægetjenesten i straffekolonien IK-3. I den stilling var Lisyuk ansvarlig for Aleksej Navalnyjs helbred fra den 25. december 2023 til hans død den 16. februar 2024. Lisyuk negligerede Navalnyjs frygtelige tilbageholdelsesvilkår og alvorlige helbredstilstand, sørgede ikke for, at hans afdeling havde tilstrækkelig genoplivningskapacitet, og undlod at rekvirere transport af ham til det nærmeste hospital i tide, efter at han faldt om den 16. februar 2024. Straffekolonien IK-3 er kendt for at udøve fysisk og psykisk pres, fuld isolation, tortur og vold mod fanger samt for lægetjenestens ringe kvalitet. Lisyuk er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 22.3.2024 75. Wadim Konstantinowitsch KALININ Вадим Kонстантинович КАЛИНИН Stilling(er): chef for straffekolonien IK-3 Fødselsdato: 7.3.1973 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Wadim Konstantinowitsch Kalinin er chef for straffekolonien IK-3. Eftersom han indgår i kommandokæden i straffekolonien IK-3, som officielt er en del af det russiske føderale fængselsvæsens (FSIN's) ledende personale og varetager en ledende rolle, har han direkte til opgave at træffe udøvende beslutninger og er derfor ansvarlig for de generelle fængselsforhold i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Forholdene under hans fængsling i straffekolonien IK-3 omfattede fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Wadim Konstantinowitsch Kalinin er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 76. Sergey Nikolaevich KORZHOV Сергей Николаевич КОРЖОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): vicechef for straffekolonien IK-3 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Sergey Nikolaevich Korzhov er vicechef for straffekolonien IK-3. Eftersom han indgår i kommandokæden i straffekolonien IK-3, som officielt er en del af det russiske føderale fængselsvæsens (FSIN's) ledende personale og varetager en ledende rolle, har han direkte til opgave at træffe udøvende beslutninger og er derfor ansvarlig for de generelle fængselsforhold i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Fængselsforholdene i straffekolonien IK-3 omfattede fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Sergey Nikolaevich Korzhov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 77. Vasily Alexandrovich VYDRIN Василий Александрович ВЫДРИН (russisk stavemåde) Stilling(er): Vicechef for straffekolonien IK-3 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Vasily Alexandrovich Vydrin er vicechef for straffekolonien IK-3. Eftersom han indgår i kommandokæden i straffekolonien IK-3, som officielt er en del af det russiske føderale fængselsvæsens (FSIN's) ledende personale og varetager en ledende rolle, har han direkte til opgave at træffe udøvende beslutninger og er derfor ansvarlig for de generelle fængselsforhold i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Fængselsforholdene i straffekolonien IK-3 omfatter fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Vasily Alexandrovich Vydrin er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 78. Vladimir Ivanovich PILIPCHIK Владимир Иванович ПИЛИПЧИК Stilling(er): vicechef for straffekolonien IK-3 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Vladimir Ivanovich Pilipchik er vicechef for straffekolonien IK-3. Eftersom han indgår i kommandokæden i straffekolonien IK-3, som officielt er en del af det russiske føderale fængselsvæsens (FSIN's) ledende personale og varetager en ledende rolle, har han direkte til opgave at træffe udøvende beslutninger og er derfor ansvarlig for de generelle fængselsforhold i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Fængselsforholdene i straffekolonien IK-3 omfattede fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Vladimir Ivanovich Pilipchik er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 79. Alexander Vladimirovich GOLYAKOV Александр Владимирович ГОЛЯКОВ Stilling(er): vicechef for straffekolonien IK-3 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Alexander Vladimirovich Golyakov er vicechef for straffekolonien IK-3. Eftersom han indgår i kommandokæden i straffekolonien IK-3, som officielt er en del af det russiske føderale fængselsvæsens (FSIN's) ledende personale og varetager en ledende rolle, har han direkte til opgave at træffe udøvende beslutninger og er derfor ansvarlig for de generelle fængselsforhold i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Fængselsforholdene i straffekolonien IK-3 omfattede fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Alexander Vladimirovich Golyakov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 80. Alexander Valerievich OBRAZTSOV Александр Валерьевич ОБРАЗЦОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): vicechef for straffekolonien IK-3 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Alexander Valerievich Obraztsov er vicechef for straffekolonien IK-3. I den stilling er han direkte ansvarlig for fængselsforholdene i straffekolonien IK-3. Straffekolonien IK-3, almindeligt kendt som Polarulv, er det sted, hvor den tilbageholdte oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj døde under ukendte omstændigheder. Fængselsforholdene i straffekolonien IK-3 omfattede fysisk vold såsom tortur og nægtelse af varmt vand og tilstrækkeligt tøj om vinteren, lægehjælp samt mad og vand. Alexander Valerievich Obraztsov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 81. Igor Borisovich RAKITIN Игорь Борисович РАКИТИН (russisk stavemåde) Stilling(er): direktør for direktoratet for det føderale fængselsvæsen i den autonome region Jamalo-Nenetskij Fødselsdato: 5.10.1973 Fødested: Tjumen oblast, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Skatteregistreringsnummer: 100602094834 Igor Borisovich Rakitin har været direktør for direktoratet for det føderale fængselsvæsen i Den Russiske Føderations autonome region Jamalo-Nenetskij siden den 28. juli 2020. Under hans kommando er der blevet etableret et udbredt og systematisk torturmønster i fængselskolonier i den autonome region Jamalo-Nenetskij. Under hans kommando har tortur fundet sted i straffekolonierne IK-3 Polarulv og IK-8 Isbjørn. Det mønster omfatter nægtelse af lægebehandling, prygl, lange perioder med isolationsfængsling, nægtelse af mad og indsprøjtning af ukendte stoffer. Igor Borisovich Rakitin er i sin stilling som direktør for direktoratet for det føderale fængselsvæsen i den autonome region Jamalo-Nenetskij ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 82. Valeriy Gennadyevich BOYARINEV Валерий Геннадьевич БОЯРИНЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): første vicedirektør for Den Russiske Føderations føderale fængselsvæsen Rang: generalmajor Nationalitet: russisk Fødselsdato: 2.9.1970 Fødested: Berjozovskij, Krasnojarsk kraj, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Køn: mand Skatteregistreringsnummer: 190113308460 Valeriy Gennadyevich Boyarinev har været første vicedirektør for Den Russiske Føderations føderale fængselsvæsen siden den 4. juli 2022. Han blev udnævnt ved dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation. Under hans kommando er der blevet etableret et udbredt og systematisk torturmønster i de russiske fængselskolonier, herunder den fængselskoloni, hvor Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt. Det mønster omfatter nægtelse af lægebehandling, prygl, lange perioder med isolationsfængsling, nægtelse af mad og indsprøjtning af ukendte stoffer. Valeriy Gennadyevich Boyarinev gav i sin stilling som første vicedirektør personligt ordre til at begrænse mængden af mad, som Navalnyj fik lov til at købe under sit ophold i straffekolonien IK-6 i Vladimir oblast. Tre dage efter Navalnyjs død i en fængselskoloni under Boyarinevs tilsyn blev Boyarinev forfremmet til generalmajor for den interne tjeneste ved præsidentielt dekret. Valeriy Gennadyevich Boyarinev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 83. Dmitriy Andreevich ARTYUKHOV Дмитрий Андреевич АРТЮХОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): guvernør for den autonome region Jamalo-Nenetskij Nationalitet: russisk Fødselsdato: 17.2.1988 Fødested: Tjumen oblast, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Køn: mand Skatteregistreringsnummer: 720414941639 Dmitriy Andreevich Artyukhov har været guvernør for Den Russiske Føderations autonome region Jamalo-Nenetskij siden den 29. maj 2018. Under hans styre er der blevet dokumenteret et udbredt og systematisk torturmønster i fængselskolonier i regionen, herunder den koloni, hvor Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt. Dette mønster omfatter nægtelse af lægebehandling, prygl, lange perioder med isolationsfængsling, nægtelse af mad og indsprøjtning af ukendte stoffer. Møder mellem Dmitriy Andreevich Artyukhov og chefen for fængselsvæsenet viser, at den regionale regering er bekendt med og tolererer den praksis, og viser, at der er tæt samarbejde mellem den regionale regering og fængselsvæsenet. Dmitriy Andreevich Artyukhov har i sin stilling som guvernør for Den Russiske Føderations autonome region Jamalo-Nenetskij støttet og været involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 84. Kirill Sergeevich NIKIFOROV Кирилл Сергеевич НИКИФОРОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Kovrov byret Fødselsdato: 14.3.1992 Nationalitet: russisk Køn: mand Kirill Sergeevich Nikiforov er dommer ved Kovrov byret, som afviste oppositionslederen Aleksej Navalnyjs søgsmål mod IK-6 som appel af hans overførsel til en straffecelle i 12 dage. Mens Aleksej Navalnyj afsonede i IK-6, anbragte fængselsbetjentene ham jævnligt i en straffecelle for påståede mindre overtrædelser. Han tilbragte følgelig måneder i isolation, hvilket førte til en betydelig forværring af hans helbred. Han er derfor i sin stilling som dommer ved Kovrov byret ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige tilbageholdelser samt tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, samt krænkelse af menings- og ytringsfriheden, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU. 22.3.2024 85. Andrey Aleksandrovich SUVOROV Андрей Александрович СУВОРОВ Stilling(er): dommer ved Moskva byret Fødselsdato: 2.3.1980 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Andrey Aleksandrovich Suvorov er dommer ved Moskva byret, som i 2023 idømte Aleksej Navalnyj 19 års fængsel i en særordningskoloni under umenneskelige forhold, hvilket førte til alvorlig forværring af Navalnyjs helbred. Suvorov er derfor i sin stilling som dommer ved Moskva byret ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige tilbageholdelser, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt krænkelse af menings- og ytringsfriheden, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i artikel 21 i TEU. 22.3.2024 86. Aleksandr Aleksandrovich MUKHANOV Александр Александрович МУХАНОВ Stilling(er): direktør for IK-2 Fødselsdato: 7.12.1984 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Aleksandr Aleksandrovich Mukhanov er direktør for korrektionskoloni nr. 2 (IK-2), hvor Aleksej Navalnyj var tilbageholdt fra marts 2021 til juni 2022. IK-2 er kendt for sine dårlige fængselsforhold. Navalnyj, som for nylig var blevet forgiftet, blev nægtet adgang til civile læger i den koloni på trods af faren for hans helbred. Aleksandr Aleksandrovich Mukhanov er i den stilling ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, navnlig tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf såvel som systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 87. Roman Alexandrovitch VIDYUKOV Роман Александрович ВИДЮКОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): efterforsker i Den Russiske Føderations statslige undersøgelseskomité Fødselsdato: 30.7.1980 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: mand Roman Alexandrovitch Vidyukov er efterforsker i Den Russiske Føderations statslige undersøgelseskomité. Han ledede efterforskningen i en af de sager, som Aleksej Navalnyj var involveret i og i 2022 blev idømt ni års fængsel for. Han var også medlem af det hold, der forestod den indledende efterforskning i sagen om hvidvask af penge mod Navalnyjs antikorruptionsstiftelse. Han ledede endvidere efterforskningen mod Lilija Tjanysjeva, tidligere chef for Navalnyjs hovedsæde i Ufa og dømt for oprettelse af et ekstremistisk fællesskab. Lilija Tjanysjeva blev idømt syv et halvt års fængsel i 2023. Under de retssager truede Roman Alexandrovitch Vidyukov angiveligt et vidne for at tvinge ham til at afgive vidneforklaring, der ville være gunstigt for efterforskningen i sagen om svig mod Navalnyj. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser og krænkelse af menings- og ytringsfriheden, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU. 22.3.2024 88. Evgenia Sergeevna NIKOLAEV Евгения Сергеевна НИКОЛАЕВА (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva Fødselsdato: 9.7.1981 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: kvinde Evgenia Sergeevna Nikolaeva har været dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva siden 2016. Hun har afsagt en række kendelser mod politiske modstandere (herunder Aleksej Navalnyj, Ilja Jasjin og Vladimir Kara-Murza) og dermed bidraget til politisk undertrykkelse i Rusland. I oktober 2023 sendte hun Navalnyjs advokater Aleksej Liptser og Igor Sergunin i varetægtsfængsel i to måneder. Tidligere havde hun gentagne gange gjort livet vanskeligt for politiske fanger, herunder ved at forlænge tilbageholdelsesperioden i varetægtsfængslet for den tidligere chef for Navalnyjs hovedsæde i Ufa, Lilija Tjanysjeva. Hun nægtede også at behandle klager over Den Russiske Føderations undersøgelseskomités passivitet med hensyn til påstanden om forgiftningen af Navalnyj. I sin stilling er hun derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser og krænkelse af menings- og ytringsfriheden, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU. 22.3.2024 89. Natalia Nikolaevna DUDAR Наталия Николаевна ДУДАРЬ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva Fødselsdato: 13.6.1974 Fødested: Rusland Nationalitet: russisk Køn: kvinde Natalia Nikolaevna Dudar er dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva. Hun har i sin stilling afsagt en række kendelser mod fredelige demonstranter og politiske modstandere, herunder medarbejderne i Aleksej Navalnyjs antikorruptionsstiftelse (FBK) Ilja Jasjin og Vladimir Kara-Murza. Hun udstedte påbud om foretagelse af ransagninger hos medarbejdere i FBK og aflytninger af deres telefoner. Hun forlængede anholdelsen i varetægtsfængslet af Lilija Tjanysjeva, tidligere chef for Navalnyjs hovedsæde i Ufa, som var anklaget for at have oprettet et ekstremistisk fællesskab. Natalia Nikolaevna Dudar er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, navnlig vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser, og krænkelse af menings- og ytringsfriheden, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU. 22.3.2024 90. Oleg Vladimirovich SEVOSTYANOV Олег Владимирович СЕВОСТЬЯНОВ Stilling(er): chef for afdelingen i Ruslands justitsministerium for Jamalo-Nenetskij autonome okrug Fødselsdato: 16.10.1968 Fødested: Bratsk, Irkutskregionen, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Skatteregistreringsnummer: 622701024605 Oleg Vladimirovich Sevostyanov er en højtstående russisk embedsmand. Han er chef for afdelingen i Ruslands justitsministerium for Jamalo-Nenetskij autonome okrug. Han er i den stilling ansvarlig for at varetage beskyttelsen af menneskerettigheder, borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder i Jamalo-Nenetskij autonome okrug. Straffekolonien IK-3, hvor oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj døde, og som er kendt for udøvelse af fysisk og psykisk pres, fuld isolation, tortur og vold mod fanger samt lægetjenestens dårlige kvalitet, ligger i Jamalo-Nenetskij autonome okrug. Oleg Vladimirovich Sevostyanov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 91. Vsevolod Lvovich VUKOLOV Всеволод Львович ВУКОЛОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): vicejustitsminister i Den Russiske Føderation Fødselsdato: 7.4.1969 Fødested: Moskva, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Skatteregistreringsnummer: 770405292394 Vsevolod Lvovich Vukolov er en højtstående russisk embedsmand. Han er vicejustitsminister i Den Russiske Føderation. Han er i den stilling ansvarlig for tilsynet med det føderale fængselsvæsen og afdelingen for statens politik på fængselsområdet. Han var dermed ansvarlig for fuldbyrdelsen af fængselsdomme over den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj og hans sikkerhed og velbefindende i de russiske fængsler. Eftersom han førte tilsyn med fængslingen af Aleksej Navalnyj, er han i sidste ende ansvarlig for Aleksej Navalnyjs død i straffekolonien IK-3. Vsevolod Lvovich Vukolov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 92. Viktor Evdokimovich GAVRILOV Виктор Евдокимович ГАВРИЛОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): chef for transportafdelingen i Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjenestes (FSB's) tjeneste for økonomisk sikkerhed Fødselsdato: 1961 Nationalitet: russisk Køn: mand Tilknyttede personer: Aleksandr Vasilievich Bortnikov Viktor Evdokimovich Gavrilov er chef for transportafdelingen i FSB's tjeneste for økonomisk sikkerhed. I den stilling var han ansvarlig for at koordinere forskellige statslige organer, efter at oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj ankom til Moskva efter sin behandling i 2021 for forgiftning med novitjok. Hans handlinger lettede og muliggjorde anholdelse og fængsling af Aleksej Navalnyj. Viktor Evdokimovich Gavrilov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 93. Ilya Nikolayevich KRUGLYSHEV Илья Николаевич КРУГЛЫШЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): ledende juridisk rådgiver i juridisk tjeneste i afdelingen for organisation og analyse i det føderale fængselsvæsen for Vladimirregionen Rang: kaptajn Fødselsdato: 23.2.1986 Nationalitet: russisk Køn: mand Ilya Nikolayevich Kruglyshev er en højtstående russisk embedsmand. Han er ledende juridisk rådgiver i juridisk tjeneste i afdelingen for organisation og analyse i det føderale fængselsvæsen for Vladimirregionen og repræsenterede straffekolonien IK-6 i retssager anlagt af Aleksej Navalnyj mod straffekolonien IK-6. I den stilling var han direkte involveret i at skabe betingelser for tortur af Aleksej Navalnyj i straffekoloni nr. 6 i Melekhovo, Vladimirregionen. Han behandlede heller ikke klagerne fra Aleksej Navalnyj vedrørende betingelserne for afsoning af en dom (herunder klagerne over den manglende mulighed for at købe yderligere portioner af mad). Ilya Nikolayevich Kruglyshev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 94. Dmitry Evgenievich SAMOILOV Дмитрий Евгеньевич САМОЙЛОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Kovrov byret Fødselsdato: 6.4.1970 Nationalitet: russisk Køn: mand Dmitry Evgenievich Samoilov er en russisk dommer, der arbejder ved Kovrov byret. I den stilling nægtede han gentagne gange at behandle oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyjs krav mod korrektionskolonien IK-6 med henblik på at genoprette og beskytte hans rettigheder, som blev krænket af ledelsen af IK-6. Navalnyjs krav vedrørte adgang til lægehjælp, adgang til oplysninger og ret til at kontakte sin familie. Dmitry Evgenievich Samoilov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 95. Ilnar Irfanovich BASYROV Ильнар Ирфанович БАСЫРОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Moskva byret Fødselsdato: 8.6.1981 Nationalitet: russisk Køn: mand Tilknyttede enheder: Moskva byret Ilnar Irfanovich Basyrov har arbejdet som dommer ved Moskva byret siden den 28. maj 2014. Han blev udnævnt ved præsidentielt dekret. I den stilling var han direkte involveret i retssagen mod oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj. I den politiske motiverede retssag erklærede han Aleksej Navalnyj skyldig og satte ham i en højsikkerhedsstraffekoloni for at forhindre ham i at udøve politisk aktivitet. Ilnar Irfanovich Basyrov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 96. Sergey Anatolevich MOROZ Сергей Анатольевич МОРОЗ (russisk stavemåde) Stilling(er): chef for Den Russiske Føderations føderale fængselsvæsen i Moskva Fødselsdato: 15.9.1968 Fødested: Berdjansk, Zaporizjzja, Ukrainske SSR (nu Ukraine) Nationalitet: russisk Køn: mand Sergey Anatolevich Moroz er russisk embedsmand. Han er chef for det føderale fængselsvæsen i Moskva. I den stilling satte han oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj på den føderale liste over eftersøgte. Moroz er anklaget for at have udøvet ekstrem ydmygelse og vold over for tilbageholdte, når de ankom til fængslet. Sergey Anatolevich Moroz er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 97. Elena Evgenievna MOROZOVA Елена Евгеньевна МОРОЗОВА (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Khimki byret Nationalitet: russisk Køn: kvinde Elena Evgenievna Morozova er en russisk dommer, der arbejder ved Khimki byret. I denne stilling besluttede hun at varetægtsfængsle oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i 30 dage, efter at han var ankommet til Moskva efter sin behandling for forgiftning med novitjok. Den retssag, som hun ledede, overholdt ikke standarderne for en retfærdig rettergang, herunder retten til at gennemgå indholdet af anklageskriftet og sagsdokumenterne, muligheden for at rådføre sig med en advokat og offentlig adgang til retssagen. Elena Evgenievna Morozova er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 98. Musa Abdurakhmanovich MUSAEV Муса Абдурахманович МУСАЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Moskva regionalret Fødselsdato: 14.10.1951 Nationalitet: russisk Køn: mand Musa Abdurakhmanovich Musaev er en russisk dommer, der arbejder ved Moskva regionalret. I denne stilling indledte han en retssag vedrørende anholdelsen af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj efter hans tilbagevenden fra Tyskland, hvor han modtog behandling for forgiftning med novitjok. Han stadfæstede afgørelsen om anholdelse af Navalnyj i 30 dage og afviste hans appel. Afgørelsen blev truffet under et kort retsmøde, der kun varede fem minutter. Musa Abdurakhmanovich Musaev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 99. Mikhail Yurievich PTITSYN Михаил Юрьевич ПТИЦЫН (russisk stavemåde) Stilling(er): formand for Moskva byret Nationalitet: russisk Køn: mand Mikhail Yurievich Ptitsyn er formand for Moskva byret. I den stilling tilsluttede han sig det russiske føderale fængselsvæsens forslag om at erstatte oppositionslederen Aleksej Navalnyjs betingede dom med en ubetinget dom. Navalnyj blev følgelig frataget muligheden for at virke i det offentlige liv i Rusland, idet han blev fængslet i en straffekoloni. Mikhail Yurievich Ptitsyn er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 100. Sergey Alekseevich RYABTSEV Сергей Алексеевич РЯБЦЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Lefortovo distriktsret i Moskva Nationalitet: russisk Køn: mand Sergey Alekseevich Ryabtsev er en russisk dommer, der arbejder ved Lefortovo distriktsret i Moskva. I den stilling var han involveret i sabotage af efterforskningen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj ved at nægte at behandle klagen over passivitet i undersøgelsesdirektoratet i Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB). Desuden afsiger han jævnligt dom over ytringsfrihed i Rusland. Sergey Alekseevich Ryabtsev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 101. Petr Pavlovich SERKOV Пётр Павлович СЕРКОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): første næstformand for Den Russiske Føderations højesteret Fødselsdato: 7.6.1955 Fødested: Poldamasovo, Uljanovskregionen, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Petr Pavlovich Serkov er første næstformand for Den Russiske Føderations højesteret. I den stilling stadfæstede han dommen over oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i 2018. Aleksej Navalnyj blev følgelig dømt og fængslet i en højsikkerhedsstraffekoloni for at forhindre ham i at udøve politisk aktivitet. Anbringelsen af Aleksej Navalnyj i en straffekoloni førte til hans død. Petr Pavlovich Serkov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 102. Yuri Vasilievich SITNIKOV Юрий Васильевич СИТНИКОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Ruslands højesteret (nu pensioneret) Fødselsdato: 17.4.1961 Fødested: Krutogorje, Lipetskregionen, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Yuri Vasilievich Sitnikov er tidligere dommer ved Ruslands højesteret og var medlem af appelafdelingen i Den Russiske Føderations højesteret. I den stilling hindrede han Aleksej Navalnyj i at stille op til præsidentvalget i Rusland i 2018 i en politisk motiveret retssag. Yuri Vasilievich Sitnikov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder systematiske krænkelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed samt ytrings- og meningsfriheden. 22.3.2024 103. Nikolay Viktorovich TIMOSHIN Николай Викторович ТИМОШИН (russisk stavemåde) Stilling(er): medlem af præsidiet for Den Russiske Føderations højesteret Fødselsdato: 14.8.1959 Fødested: landsbyen Zjidkoje, distriktet Znamenskij, Orjolregionen, tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Nikolay Viktorovich Timoshin er medlem af præsidiet for Den Russiske Føderations højesteret. I den stilling stadfæstede han dommen over oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i 2018. Aleksej Navalnyj blev følgelig dømt og fængslet i en højsikkerhedsstraffekoloni for at forhindre ham i at udøve politisk aktivitet. Nikolay Viktorovich Timoshin er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 104. Vladimir Yurievich ZAITSEV Владимир Юрьевич ЗАЙЦЕВ (russisk stavemåde) Stilling(er): formand for appelafdelingen i Den Russiske Føderations højesteret Nationalitet: russisk Køn: mand Vladimir Yurievich Zaitsev er formand for appelafdelingen i Den Russiske Føderations højesteret. I den stilling hindrede han Aleksej Navalnyj i at stille op til præsidentvalget i Rusland i 2018 i en politisk motiveret retssag. Vladimir Yurievich Zaitsev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder systematiske krænkelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed samt ytrings- og meningsfriheden. 22.3.2024 105. Vladimir Sergeevich SHVEDOV Владимир Сергеевич ШВЕДОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): chef for afdelingen for statens politik på området for fuldbyrdelse af straffedomme i det russiske justitsministerium Nationalitet: russisk Køn: mand Tilknyttede personer: Vsevolod Lvovich Vukolov Tilknyttede enheder: det russiske justitsministerium Vladimir Sergeevich Shvedov er en højtstående russisk embedsmand. Han er chef for afdelingen for statens politik på området for fuldbyrdelse af straffedomme i det russiske justitsministerium. I den stilling var han, eftersom han leder den statslige politik på området for fuldbyrdelse af straffedomme og behandler borgernes appelsager, ansvarlig for fuldbyrdelsen af fængselsdommene over den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Vladimir Sergeevich Shvedov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024.

2) Følgende punkter tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften B. Juridiske personer, enheder og organer: Navn (Translitteration til latinsk skrivemåde) Navn Identificerende oplysninger Begrundelse for opførelse på listen Dato for opførelse på listen 22. Straffekolonien IK-3 alias The Federal State Institution Correctional Colony No. 3 (IK-3) IK-3 men's maximum security correctional colony Polar Wolf ФКУ ИК-3 alias Полярный волк (russisk stavemåde) Adresse: 629420, st. Gagarina, 1 A, Yamalo-Nenets Autonomous Okrug, Kharp village Registreringsdato: 1961 Hovedforretningssted: Jamalo-Nenetskij autonome okrug, Den Russiske Føderation Tilknyttede personer: chef for straffekolonien IK-3 oberst Vadim Konstantinovich KALININ IK-3 er en straffekoloni i det russiske fængselsvæsen, som drives af Vadim Kalinin. Som en del af det russiske fængselsvæsen hører den under Den Russiske Føderations justitsministerium. Straffekolonien IK-3 er kendt for udøvelse af fysisk og psykisk pres, fuld isolation, tortur og vold mod fanger samt for lægetjenestens ringe kvalitet. Aleksej Navalnyj, som blev tilbageholdt i straffekolonien IK-3 fra den 25. december 2023 til sin død den 16. februar 2024, blev udsat for overgreb i straffekolonien IK-3, herunder ved isolationsfængsling i en straffecelle og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, hvilket førte til alvorlig forværring af hans helbred og i sidste ende hans død. Straffekolonien IK-3 er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024 23. Straffekolonien IK-6 alias Penal colony No. 6, Vladimir Oblast IK-6 Melekhovo Melekhovo correctional colony ИК-6 Мелехово alias ФКУ ИК № 6 УФСИН по Владимирской области (russisk stavemåde) Adresse: village of Melekhovo (Vladimir region), Kovrovsky district, at Pervomaiskaya str., 261-A. Type enhed: korrektionskoloni for russiske mænd Registreringssted: Rusland Registreringsdato: 1959 IK-6 er en straffekoloni i det russiske fængselsvæsen, som drives af Dmitry Nozhkin. Som en del af det russiske fængselsvæsen hører den under Den Russiske Føderations justitsministerium. Straffekolonien IK-6 er kendt for udøvelse af fysisk og psykisk pres, fuld isolation, tortur og vold mod fanger. Aleksej Navalnyj, som blev tilbageholdt i straffekolonien IK-6 fra juni 2022 til den 25. december 2023, blev udsat for overgreb i straffekolonien IK-6, herunder ved isolationsfængsling i en straffecelle og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, hvilket førte til alvorlig forværring af hans helbred. Straffekolonien IK-6 er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den systematiske krænkelse af menings- og ytringsfriheden. 22.3.2024.

Versioner

  1. 2024-03-22