Gelex

Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1064 af 19. maj 2025 om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Finland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode (meddelt under nummer C(2025) 3005) (Kun den finske og den svenske udgave er autentiske)

GældendeVersion 2025-05-19
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2025/1064@2025-05-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG Præstationsmål anført i Finlands udkast til præstationsplan, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen), særlig artikel 11, stk. 3, litra c),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, særlig artikel 58, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013, særlig artikel 14, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne på nationalt niveau eller på funktionel luftrumsblok-niveau fastsætte planer, herunder med præstationsmål, for hver referenceperiode under præstations- og afgiftsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner. Disse planer skal omfatte lokale præstationsmål, som er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den pågældende referenceperiode.

(2) De unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode (RP4, 2025-2029) blev oprindeligt fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.

(3) Alle medlemsstaterne har udarbejdet og vedtaget udkast til præstationsplaner for RP4, som blev forelagt Kommissionen til vurdering inden den 1. oktober 2024. Efter verifikationen af fuldstændigheden af disse udkast til præstationsplaner anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at forelægge ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 15. november 2024.

(4) Kommissionens vurdering i denne afgørelse bygger på det ajourførte udkast til præstationsplan for RP4, som Finland har forelagt (udkastet til præstationsplan).

(5) Præstationsvurderingsorganet, som bistår Kommissionen ved gennemførelsen af præstationsordningen, har forelagt Kommissionen sin rapport med rådgivning om vurderingen af udkastet til præstationsplan.

(6) I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet overensstemmelsen med hensyn til de lokale præstationsmål i udkastet til præstationsplan på grundlag af kriterierne i punkt 1 i bilag IV til gennemførelsesforordningen under hensyntagen til de lokale forhold, hvor det var relevant.

(7) Kommissionen har i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag IV til nævnte gennemførelsesforordning. Med hensyn til punkt 2.1, litra d), nr. vii), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at den som led i vurderingen ikke har foretaget en detaljeret analyse af den metode, som Finland har anvendt til fordelingen af omkostninger mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester i RP4. Kommissionen har derfor ikke på nuværende tidspunkt draget konklusioner om, hvorvidt denne omkostningsfordelingsmetode er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra e) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 22, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(8) På det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan blevet vurderet i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(9) Følgende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er forelagt af Finland vedrørende effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen fordelt på forvaltningsmål og udtrykt som et gennemførelsesniveau: Finland Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D Luftfartstjenesteudøver Flyvesikkerhedsforvaltningsmål 2025 2026 2027 2028 2029 Fintraffic ANS Flyvesikkerhedspolitik og -mål C C C C C Styring af flyvesikkerhedsrisici C C C C D Sikring af flyvesikkerheden C C C C C Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger C C C C C Flyvesikkerhedskultur C C C C C

(10) Kommissionen bemærker, at de præstationsmål for flyvesikkerhed, som Finland har foreslået for luftfartstjenesteudøveren Fintraffic ANS, svarer til de unionsdækkende sikkerhedsmål for hvert kalenderår fra 2025 til 2029, bortset fra målet om styring af flyvesikkerhedsrisici, for hvilket der i 2029 forventes at nå et niveau, der svarer til det unionsdækkende mål.

(11) Kommissionen bemærker, at udkastet til præstationsplan indeholder foranstaltninger for Fintraffic ANS med henblik på at nå de lokale flyvesikkerhedsmål, såsom fastlæggelse af acceptable niveauer for flyvesikkerhedsrelaterede risici, forbedring af processen for gennemgang af flyvesikkerhedsrisici og systeminvesteringer til støtte for flyvesikkerhedsforvaltningsfunktioner.

(12) På grundlag af betragtning 9-11 og i betragtning af, at de unionsdækkende sikkerhedspræstationsmål, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688, skal nås senest i det sidste år af RP4, dvs. 2029, bør de lokale flyvesikkerhedsmål, der er indeholdt i det reviderede udkast til præstationsplan, betragtes som værende i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål.

(13) På det centrale præstationsområde miljø er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.2 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Spaniens foreslåede miljømål er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier for horisontal overflyvningsflyveeffektivitet, der er fastsat i planen til forbedring af det europæiske rutenet, som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024.

(14) De miljøpræstationsmål, som Finland har foreslået for RP4, og de tilsvarende nationale referenceværdier fra planen til forbedring af det europæiske rutenet, udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, er følgende: Finland 2025 2026 2027 2028 2029 Mål for det centrale præstationsområde miljø udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane 3,38 % 3,37 % 3,36 % 3,35 % 3,34 % Referenceværdier 3,38 % 3,37 % 3,36 % 3,35 % 3,34 %

(15) Kommissionen bemærker, at de miljømål, som Finland har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4.

(16) Kommissionen bemærker, at Finland i udkastet til præstationsplan har forelagt foranstaltninger til opnåelse af de lokale miljømål, som omfatter gennemførelse af luftrummet med fri ruteføring på tværs af landegrænser med Norge, Letland, Estland, Danmark og Sverige.

(17) På grundlag af betragtning 14, 15 og 16 bør målene for det centrale præstationsområde miljø i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

(18) På det centrale præstationsområde kapacitet er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår den gennemsnitlige overflyvningsforsinkelse i forbindelse med lufttrafikregulering (overflyvnings-ATFM-forsinkelse) pr. flyvning, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Finlands foreslåede overflyvningskapacitetsmål er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier, der er fastsat i den netoperationsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024.

(19) Finland har forelagt følgende overflyvningskapacitetsmål for RP4 udtrykt i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning, og følgende tilsvarende referenceværdier fra netoperationsplanen: Finland 2025 2026 2027 2028 2029 Mål for det centrale præstationsområde kapacitet udtrykt i minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning 0,05 0,04 0,03 0,02 0,02 Referenceværdier 0,05 0,04 0,03 0,02 0,02

(20) Kommissionen bemærker, at de overflyvningskapacitetsmål, som Finland har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4.

(21) Kommissionen bemærker, at Finland i udkastet til præstationsplan har forelagt foranstaltninger til opnåelse af de lokale overflyvningskapacitetsmål, navnlig med hensyn til luftrumsstyring og styring af situationer med spidsbelastninger i efterspørgslen.

(22) På grundlag af betragtning 19, 20 og 21 bør målene for det centrale præstationsområde kapacitet i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

(23) I overensstemmelse med punkt 2.1, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget kapacitetspræstationsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester med hensyn til de lufthavne, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at disse mål ikke giver anledning til bekymring.

(24) På det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår de fastlagte enhedsomkostninger (DUC) for overflyvningsluftfartstjenester, blevet vurderet på grundlag af kriterierne i punkt 1.4, litra a), b) og c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse kriterier består af DUC-tendensen i RP4, den langsigtede DUC-tendens i tredje referenceperiode (RP3) og RP4 (2020-2029) og referenceværdien for DUC på afgiftszoneniveau sammenlignet med gennemsnitsværdien for de afgiftszoner, hvor luftfartstjenesteudøverne har et lignende operationelt og økonomisk miljø.

(25) Omkostningseffektivitetsmålene for overflyvningstjenester foreslået af Finland for RP4 og de tilhørende referenceværdier er som følger: Finlands overflyvningsafgiftszone Referenceværdi 2019 Referenceværdi 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Mål og referenceværdier for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet udtrykt som fastlagte enhedsomkostninger (i real værdi i 2022-priser) 46,78 EUR 59,68 EUR 60,29 EUR 62,72 EUR 64,28 EUR 63,93 EUR 65,66 EUR

(26) Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Finlands DUC-tendens på afgiftszoneniveau på + 1,9 % i RP4 underpræsterer sammenholdt med den unionsdækkende tendens på – 1,2 % i samme periode.

(27) Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Finlands langsigtede DUC-tendens på afgiftszoneniveau i RP3 og RP4 på + 3,8 % underpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende tendens på – 1,0 % i samme periode.

(28) Kommissionen bemærker imidlertid, at Finland som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har mistet en betydelig del af de overflyvninger, som landet historisk har haft. Denne trafikreduktion fortsætter i RP4 og påvirker i betydelig grad luftfartstjenesteudøverens omkostningseffektivitet og har navnlig en negativ indvirkning på Finlands langsigtede DUC-tendens.

(29) Det er derfor, med henblik på det vurderingskriterium, der er nævnt i betragtning 27, nødvendigt at undersøge, om Finlands langsigtede DUC-tendens ville stemme overens med den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, hvis de omstændigheder, der er omhandlet i betragtning 28, ikke var gældende.

(30) Med henblik herpå har Kommissionen genberegnet den langsigtede DUC-tendens i lyset af Finlands anslåede strukturelle trafiktab som følge af krigen i Ukraine målt i overflyvningstjenesteenheder. Denne genberegning resulterer i en justeret langsigtet DUC-tendens for Finland på – 1,3 %, hvilket overpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens på – 1,0 %. Det konkluderes derfor, at Finland opfylder det vurderingskriterium, der er omhandlet i betragtning 27, når der tages hensyn til virkningen af den betydelige trafikreduktion som følge af krigen i Ukraine.

(31) Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Finlands DUC-referenceværdi på 59,68 EUR udtrykt i real værdi i 2022-priser (EUR2022) er 8,7 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi på 65,36 EUR i EUR2022 for den relevante sammenligningsgruppe, jf. artikel 7 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.

(32) Når der ses bort fra de negative virkninger af trafikændringerne som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, står det klart, at Finland opfylder den langsigtede DUC-tendens. Med henvisning til betragtning 31 viser Finland også en lavere referenceværdi for DUC end den gennemsnitlige værdi for den tilsvarende sammenligningsgruppe. Kommissionen finder derfor, at afvigelsen fra den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens for RP4, jf. betragtning 26, ikke udelukker, at Finlands præstationsmål kan være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for omkostningseffektivitet.

(33) På grundlag af betragtning 25-32 bør målene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

(34) I overensstemmelse med punkt 2.1, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget præstationsmålene for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester med hensyn til de lufthavne, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at disse mål ikke giver anledning til bekymring.

(35) I lyset af ovenstående bør præstationsmålene i Finlands udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Præstationsmålene i det udkast til præstationsplan, som Finland har forelagt for den fjerde referenceperiode (RP4), og som er opført i bilaget til denne afgørelse, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Finland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2025. På Kommissionens vegne Apostolos Tzitzikostas Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG Præstationsmål anført i Finlands udkast til præstationsplan, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED

Finland Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) niveau A til D Luftfartstjenesteudøver Flyvesikkerhedsforvaltningsmål 2025 2026 2027 2028 2029 Fintraffic ANS Flyvesikkerhedspolitik og -mål C C C C C Styring af flyvesikkerhedsrisici C C C C D Sikring af flyvesikkerheden C C C C C Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger C C C C C Flyvesikkerhedskultur C C C C C

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE MILJØ

Finland 2025 2026 2027 2028 2029 Mål for det centrale præstationsområde miljø udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane 3,38 % 3,37 % 3,36 % 3,35 % 3,34 %

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE KAPACITET

Finland 2025 2026 2027 2028 2029 Mål for det centrale præstationsområde kapacitet udtrykt i minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning 0,05 0,04 0,03 0,02 0,02

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Finlands overflyvningsafgiftszone Referenceværdi 2019 Referenceværdi 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Mål og referenceværdier for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet udtrykt som fastlagte enhedsomkostninger (i real værdi i 2022-priser) 46,78 EUR 59,68 EUR 60,29 EUR 62,72 EUR 64,28 EUR 63,93 EUR 65,66 EUR

Versioner

  1. 2025-05-19