Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2414 af 2. december 2025 om oprettelse af et konsortium for en europæisk digital infrastruktur for innovative og omfattende netforbundne tjenester til transformation i den offentlige forvaltning (IMPACTS-EDIC)

GældendeVersion 2025-12-02fra 2025-12-04
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2025/2414@2025-12-02/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Oprettelse af IMPACTS-EDIC
    2. Artikel 2 Ikrafttræden
  2. ANNEX
  3. BILAG 1)2)3)4) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC
    1. Artikel 20 Fritagelse for moms og punktafgifter
  4. BILAG 1) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC
    1. Artikel 2 Navn, hjemsted og arbejdssprog
  5. BILAG 1)2) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC
    1. Artikel 30 Varighed
    2. Artikel 31 Afvikling af IMPACTS-EDIC
  6. BILAG 1)2)3) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC
    1. Artikel 21 Ansvar og forsikring

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030, særlig artikel 14, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Afgørelse (EU) 2022/2481 giver Kommissionen beføjelse til at oprette konsortier for en europæisk digital infrastruktur (EDIC'er).

(2) Den 4. december 2024 indgav Grækenland, Kroatien, Ungarn og Polen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i afgørelse (EU) 2022/2481 en ansøgning til Kommissionen om oprettelse af et konsortium for en europæisk digital infrastruktur for innovative og omfattende netforbundne tjenester til transformation i den offentlige forvaltning (IMPACTS-EDIC). Den 21. oktober 2025 tilsluttede Nederlandene og Ukraine sig som stiftende medlemmer af IMPACTS-EDIC.

(3) Som værtsmedlemsstat har Grækenland afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), i afgørelse (EU) 2022/2481, hvori landet anerkender IMPACTS-EDIC som et internationalt organ som omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF og som en international organisation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv (EU) 2020/262.

(4) I medfør af artikel 14, stk. 2, i afgørelse (EU) 2022/2481 har Kommissionen vurderet ansøgningen. Den har fastslået, at ansøgningen indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i afgørelse (EU) 2022/2481. Under hensyntagen til de generelle mål for politikprogrammet for det digitale årti, navnlig det foreslåede EDIC's bidrag til udviklingen af et omfattende og bæredygtigt økosystem af interoperable digitale infrastrukturer, og praktiske overvejelser vedrørende gennemførelsen af flerlandeprojektet, særlig det foreslåede EDIC's tekniske, finansielle og administrative kapacitet, har Kommissionen konkluderet, at EDIC'et opfylder alle de særlige krav i artikel 13-21 i afgørelse (EU) 2022/2481.

(5) I overensstemmelse med vedtægterne er det IMPACTS-EDIC's rolle at gennemføre flerlandeprojekter inden for området netforbundet offentlig forvaltning og de relevante europæiske fælles datainfrastrukturer og tjenester som omhandlet i bilaget til afgørelse (EU) 2022/2481. IMPACTS-EDIC har til formål at støtte koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne og europæiske agenturer og institutioner ved at samordne indsatsen hen imod fælles mål med henblik på at fremme udviklingen og indførelsen af nye løsninger til forbedring af de offentlige tjenester. Det støtter også egnede foranstaltninger med henblik på at teste interoperabiliteten mellem eksisterende nationale systemer.

(6) I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i afgørelse (EU) 2022/2481 er det udvalg, som er nedsat i henhold til nævnte afgørelses artikel 23, stk. 1, blevet hørt om oprettelsen af IMPACTS-EDIC, og det har afgivet en positiv udtalelse.

(7) For at sikre, at foranstaltningerne i denne afgørelse hurtigt finder anvendelse, så IMPACTS-EDIC kan påbegynde sine aktiviteter, hvilket er bydende nødvendigt for en velordnet gennemførelse af de foreslåede tiltag, bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Oprettelse af IMPACTS-EDIC

1. Herved oprettes et konsortium for en europæisk digital infrastruktur for innovative og omfattende netforbundne tjenester til transformation i den offentlige forvaltning (IMPACTS-EDIC).

2. IMPACTS-EDIC har status som juridisk person og har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, der tildeles retlige enheder efter lovgivningen i pågældende medlemsstat. Det kan navnlig erhverve, besidde og afhænde løsøre, fast ejendom og intellektuel ejendomsret, indgå aftaler og være part i retssager.

3. De væsentlige elementer i vedtægterne for IMPACTS-EDIC, som er aftalt mellem medlemsstaterne, er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2 Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2025. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG 1)2)3)4) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra c), i afgørelse (EU) 2022/2481: I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra d), i afgørelse (EU) 2022/2481: I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), i afgørelse (EU) 2022/2481: I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra i), i afgørelse (EU) 2022/2481:

BILAG 1) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC

Artikel 2 Navn, hjemsted og arbejdssprog

[…]

2. Navnet på det i stk. 1 omhandlede EDIC er konsortiet for en europæisk digital infrastruktur for innovative og omfattende netforbundne tjenester til transformation i den offentlige forvaltning, i det følgende benævnt IMPACTS-EDIC.

3. IMPACTS-EDIC har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Athen, Grækenland.

BILAG 1)2) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC

Artikel 30 Varighed

IMPACTS-EDIC eksisterer, indtil det afvikles i overensstemmelse med artikel 31.

Artikel 31 Afvikling af IMPACTS-EDIC

1. Afviklingen af IMPACTS-EDIC besluttes på generalforsamlingen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 12, litra c).

2. Uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest ti dage efter vedtagelsen af beslutningen om at afvikle IMPACTS-EDIC underretter IMPACTS-EDIC Kommissionen herom.

3. Resterende aktiver efter betaling af IMPACTS-EDIC's gæld overføres enten til en anden retlig enhed, i det omfang denne enhed fortsætter IMPACTS-EDIC's aktiviteter, eller fordeles mellem medlemmerne i overensstemmelse med de akkumulerede årlige bidrag, som de har betalt til IMPACTS-EDIC, jf. artikel 10, i det omfang medlemmerne hæfter i overensstemmelse med artikel 21.

4. Når afviklingen er afsluttet, underretter IMPACTS-EDIC uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest ti dage herefter Europa-Kommissionen herom.

5. IMPACTS-EDIC ophører med at bestå fra den dag, hvor Kommissionen offentliggør bekendtgørelsen herom i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG 1)2)3) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC

Artikel 21 Ansvar og forsikring

1. IMPACTS-EDIC hæfter for sin gæld.

2. Deltagernes finansielle ansvar for EDIC'ets gæld er begrænset til deres respektive bidrag til EDIC'et som angivet i bilag III.

3. Unionen hæfter ikke for IMPACTS-EDIC's gæld.

4. IMPACTS-EDIC tegner de relevante forsikringer til dækning af de risici, der er forbundet med dets aktiviteter.

BILAG 1)2)3)4) VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR IMPACTS-EDIC

Artikel 20 Fritagelse for moms og punktafgifter

1. Momsfritagelse på grundlag af artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF og i overensstemmelse med artikel 50 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 er begrænset til IMPACTS-EDIC's og dets medlemmers indkøb til IMPACTS-EDIC's officielle og eksklusive brug, forudsat at disse indkøb alene foretages til IMPACTS-EDIC's ikkeøkonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dets aktiviteter. IMPACTS-EDIC skal med de fornødne ændringer opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 50 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, for at kunne blive anerkendt som et organ, der omfattes af fordelene for internationale organer, med henblik på anvendelsen af artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112/EF.

2. Momsfritagelser skal være begrænset til indkøb på over 300 EUR.

3. Fritagelse for punktafgifter på grundlag af artikel 11 i Rådets direktiv (EU) 2020/262 er begrænset til IMPACTS-EDIC's indkøb til EDIC'ets officielle og eksklusive brug, forudsat at disse indkøb alene foretages til IMPACTS-EDIC's ikkeøkonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dets aktiviteter, og at indkøbet er på over 300 EUR.

4. Den procedure på nationalt niveau, som er nødvendig for at lade IMPACTS-EDIC registrere som en organisation, der omfattes af fordelene for internationale organisationer, indledes den dag, hvor IMPACTS-EDIC oprettes.

Versioner

  1. 2025-12-02