Gelex

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2026/1060 af 5. maj 2026 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2026/310 (EUNAVFOR ATALANTA/2/2026)

GældendeVersion 2026-05-05fra 2026-06-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2026/1060@2026-05-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/851/FUSP, som tilvejebringer Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta).

(2) Rådet har i henhold til artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i EUNAVFOR Atalanta (den øverstbefalende for EU-styrken).

(3) Den 3. februar 2026 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2026/310 om udnævnelse af kontreadmiral Daniele Paolo Maria MARTINUZZI til øverstbefalende for EU-styrken fra den 20. februar 2026.

(4) Den 11. februar 2026 indstillede de militære myndigheder i Spanien, at kontreadmiral Francisco Javier VÁZQUEZ SANZ udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken som efterfølger for kontreadmiral Daniele Paolo Maria MARTINUZZI (den foreslåede udnævnelse) fra den 10. juni 2026.

(5) Den 16. marts 2026 støttede den øverstbefalende for EU-operationen EUNAVFOR Atalanta den foreslåede udnævnelse.

(6) Den 20. marts 2026 støttede EU's Militærkomité den foreslåede udnævnelse og nåede til enighed om, at kontreadmiral Francisco Javier VÁZQUEZ SANZ udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken.

(7) Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af kontreadmiral Francisco Javier VÁZQUEZ SANZ til øverstbefalende for EU-styrken.

(8) Afgørelse (FUSP) 2026/310 bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontreadmiral Francisco Javier VÁZQUEZ SANZ udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta) fra den 10. juni 2026.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2026/310 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 10. juni 2026.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2026. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne P. Mavrikios Formand

Versioner

  1. 2026-05-05