Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2024/2321 af 11. april 2024 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2022
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/dec/2024/2321/oj@2024-04-11/da
Indhold
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2022,
der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2022, med agenturernes svar,
der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2022 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
der henviser til Rådets henstilling af 22. februar 2024 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2022 (06180/2024 — C9-0100/2024),
der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, særlig artikel 70,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, særlig artikel 64,
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, særlig artikel 105,
der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0103/2024),
meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2022; fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning; pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). Roberta Metsola Formand Alessandro Chiocchetti Generalsekretær