Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet C/2024/1972
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Meddelelse
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/notice/C/2024/1972/oj@2024-02-28/da
Indhold
I den fælles erklæring af den 22. december 2020 om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet var Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om af hensyn til forskningsprogrammet at genopføre forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb på op til 0,5 mia. EUR (i 2018-priser) i perioden 2021-2027 af frigørelser, der følger af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter, der henhører under det pågældende program eller dets forgænger, som fastsat i finansforordningens artikel 15, stk. 3. Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser inden for rammerne af den årlige budgetprocedure og Kommissionens beføjelser til at gennemføre budgettet, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at et yderligere beløb på 100 mio. EUR (i 2018-priser) igen stilles til rådighed til fordel for forskningsprogrammet i perioden 2025-2027 svarende til de frigørelser, der blev foretaget i 2019-2020 som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter, der henhører under det pågældende program eller dets forgænger, og som ikke er blevet stillet til rådighed igen i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, efter den fælles erklæring af 22. december 2020. Dette berører ikke de frigjorte beløb, der er til rådighed for EURI-instrumentet, der er omhandlet i artikel 10a i forordning (EU, Euratom) 2020/2093.