Rådets henstilling af 21. februar 2017 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (ottende EUF) for regnskabsåret 2015 2017/C 58/01
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Meddelelse
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/notice/oj/C/2017/58/01@2017-02-21/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
som henviser til fjerde AVS-EØF-konvention, undertegnet den 15. december 1989 i Lomé og ændret ved aftalen undertegnet på Mauritius den 4. november 1995,
som henviser til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF-konvention (den interne aftale), der bl.a. opretter Den Ottende Europæiske Udviklingsfond (ottende EUF), særlig artikel 33, stk. 3,
som henviser til finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS-EF-konvention, særlig artikel 66-74,
som har gennemgået forvaltningsregnskabet og status pr. 31. december 2015 vedrørende transaktionerne under ottende EUF samt Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2015, med Kommissionens svar, der er indeholdt i denne beretning, og
som tager følgende i betragtning:
(1) Europa-Parlamentet meddeler i henhold til den interne aftales artikel 33, stk. 3, Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af ottende EUF efter henstilling fra Rådet.
(2) Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under ottende EUF i regnskabsåret 2015 har været tilfredsstillende,
HENSTILLER til Europa-Parlamentet, at det meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af transaktionerne under ottende EUF for regnskabsåret 2015. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2017. På Rådets vegne E. Scicluna Formand