Gelex

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1004 af 22. januar 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 ved oprettelse af EU-referencelaboratoriet for fødevareforbedringsmidler (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-01-22fra 2024-04-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/1004@2024-01-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol), særlig artikel 92, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fødevareforbedringsmidler omfatter fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, som er stoffer, der tilsættes bevidst til fødevarer med et teknologisk eller organoleptisk formål. Anvendelsen af fødevareforbedringsmidler er underlagt en fælles EU-godkendelsesprocedure, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008.

(2) I henhold til forordning (EU) 2017/625 skal der gennemføres offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af reglerne på fødevare- og fødevaresikkerhedsområdet.

(3) Kommissionens henstilling (EU) 2023/965 indeholder krav til overvågning af indtaget af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer, der er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EF) nr. 1334/2008, nemlig til indsamling af data om tilstedeværelsen og forekomsten af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer i fødevarer.

(4) I henhold til artikel 92 i forordning (EU) 2017/625 skal der oprettes et EU-referencelaboratorium, hvis der er et anerkendt behov for at fremme ensartede praksisser i forbindelse med udvikling eller anvendelse af de analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsmetoder, der foretages af de officielle laboratorier, som er udpeget i henhold til nævnte forordnings artikel 37, stk. 1. Dette er tilfældet, når effektiviteten af den offentlige kontrol afhænger af kvaliteten, ensartetheden og pålideligheden af disse metoder og resultater.

(5) Det er nødvendigt at oprette et referencelaboratorium for fødevareforbedringsmidler for effektivt at gennemføre offentlig kontrol inden for Unionen. Oprettelse af et referencelaboratorium er især nødvendigt for at sikre et vist harmoniseringsniveau med hensyn til de kriterier for prøveudtagning og analysemetoder, der anvendes til indsamling af data om fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer samt for at yde støtte til officielle laboratorier, der beskæftiger sig med fødevareenzymer.

(6) Der bør derfor ved denne forordning oprettes et EU-referencelaboratorium for fødevareforbedringsmidler —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

EU-referencelaboratoriet for fødevareforbedringsmidler oprettes hermed.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-01-22