Gelex

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1703 af 11. marts 2024 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732 for så vidt angår harmonisering af visse aspekter af gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger securitiseringsregistre (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-03-11fra 2024-07-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/1703@2024-03-11/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732
  2. Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732
  3. 1)
    1. Artikel 1 Dækning af de fulde tilsynsomkostninger
    1. Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732
    2. Artikel 2 Ikrafttræden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012, særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1732 præciserer typen og størrelsen af de gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger securitiseringsregistre, og betalingsreglerne herfor.

(2) I 2018 konkluderedes det i både Kommissionens Interne Revisionstjenestes gennemgang og Den Europæiske Revisionsrets revision, at ESMA's gebyrfinansieringssystem er unødigt komplekst. For at forenkle opkrævningen af gebyrer og mindske de risici, der er forbundet med ukorrekt beregning eller ineffektiv fordeling af gebyrer, er det nødvendigt at sikre konsekvens i de tekniske aspekter i de forskellige delegerede retsakter om gebyrer, som ESMA pålægger.

(3) For fuldt ud at dække ESMA's udgifter til tilsyn med securitiseringsregistre bør de årlige tilsynsgebyrer fastsættes på grundlag af det årlige overslag over alle direkte omkostninger, der er nødvendige for de tilsynsopgaver, som ESMA udfører, og en rimelig fordeling af ESMA's faste og variable generalomkostninger.

(4) I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 bør de gebyrer, der pålægges securitiseringsregistre, fastsættes på et niveau, der sikrer, at de fulde omkostninger ved de tjenester, der leveres af ESMA, dækkes, og at et underskud undgås, samtidig med at akkumulering af et betydeligt overskud undgås. Hvis et væsentligt positivt eller negativt budgetresultat bliver tilbagevendende, bør gebyrernes størrelse revideres.

(5) ESMA bør kunne fastlægge sit årlige budget i tide på grundlag af attesterede omsætningsdata. For at gøre det muligt for ESMA at beregne de årlige tilsynsgebyrer bør der fastsættes en frist for, hvornår securitiseringsregistre skal indsende deres reviderede regnskaber til ESMA.

(6) Securitiseringsregistrenes relevante omsætning beregnes i euro. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en mekanisme til omregning til euro af indtægter genereret i andre valutaer.

(7) Gebyret for registrering og udvidelse af registreringen skal dække ESMA's omkostninger til at undersøge, om det pågældende securitiseringsregister opfylder alle betingelser for registrering eller udvidelse af registreringen. Hvis et ansøgende securitiseringsregister trækker sin ansøgning tilbage, har ESMA afholdt omkostninger og er ikke forpligtet til at godtgøre gebyrer i forbindelse med registrering eller udvidelse af registreringen.

(8) De administrative omkostninger i forbindelse med det første års tilsynsgebyr for et securitiseringsregister, der blev registreret i december, står ikke i et rimeligt forhold til selve gebyret. Et transaktionsregister, der registreres i december, bør derfor fritages for kravet om at betale et årligt tilsynsgebyr for det år, hvor det pågældende transaktionsregister blev registreret.

(9) For at sikre konsekvens mellem delegerede retsakter om gebyrer, der skal betales til ESMA, bør ESMA beregne sanktionen i tilfælde af forsinket betaling i overensstemmelse med bestemmelserne om morarenter i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(10) For yderligere at forenkle gebyrforvaltningen og sikre, at ESMA har de nødvendige ressourcer til at udføre sine planlagte tilsynsaktiviteter, bør ESMA ikke godtgøre årlige tilsynsgebyrer.

(11) For at undgå retsusikkerhed for den igangværende gebyropkrævning bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2025.

(12) Delegeret forordning (EU) 2020/1732 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732

I delegeret forordning (EU) 2020/1732 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732

1)

Artikel 1 Dækning af de fulde tilsynsomkostninger

De gebyrer, der pålægges securitiseringsregistre, skal dække:

a) alle direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med ESMA's registrering af og tilsyn med securitiseringsregistre i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2402, herunder omkostninger ved udvidelse af registreringen for transaktionsregistre, der allerede er registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller kapitel III i forordning (EU) 2015/2365

b) alle direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med godtgørelse til de nationale kompetente myndigheder, der har udført opgaver i henhold til forordning (EU) 2017/2402 og i forbindelse med delegation af opgaver i henhold til artikel 14, stk. 1, i nævnte forordning.

Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1732

2) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Følgende indsættes som stk. 4a:

4a. Securitiseringsregistre forelægger årligt ESMA reviderede regnskaber som omhandlet i stk. 1. Dokumenterne indsendes elektronisk til ESMA senest den 30. september hvert år (n-1).

b) Følgende tilføjes som stk. 5a:

5a. Hvis de i denne artikel omhandlede indtægter indberettes i en anden valuta end euro, omregner ESMA indtægterne til euro ved hjælp af den gennemsnitlige eurovekselkurs for den periode, hvor indtægterne blev registreret. Til det formål anvender ESMA euroreferencekursen, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

3) Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

2. Det årlige tilsynsgebyr, der skal betales af et securitiseringsregister for det år, hvor det pågældende securitiseringsregister blev registreret, er lig med det i henhold til artikel 3 skyldige registreringsgebyr ganget med antallet af kalenderdage fra securitiseringsregistrets registreringsdato til udgangen af det pågældende år og divideret med det samlede antal dage i det pågældende år. Uanset første afsnit gælder det, at hvis et securitiseringsregister registreres i december måned, skal det pågældende register dog ikke betale en årlig tilsynsafgift for det år, hvor det blev registreret.

3. Det årlige tilsynsgebyr for et givet år n for et securitiseringsregister, der er registreret den 1. oktober eller senere i det foregående år, skal være lig med det i henhold til artikel 3 skyldige registreringsgebyr.

4) Artikel 5, stk. 2, affattes således:

2. Ved forsinkede betalinger påløber der morarenter som fastsat i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

5) I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Titlen affattes således:

Betaling af registreringsgebyrer.

b) Stk. 2 affattes således:

2. ESMA godtgør ikke registreringsgebyrer eller gebyrer for udvidelse af registrering, hvis en ansøger trækker sin ansøgning om registrering eller udvidelse af registreringen tilbage.

c) Stk. 3 udgår.

6) I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

ESMA godtgør ikke det årlige tilsynsgebyr.

Artikel 2 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-03-11