Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1835 af 27. juni 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 for så vidt angår toldforanstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland og for så vidt angår omregningssatserne for ris

GældendeVersion 2024-06-27fra 2024-06-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/1835@2024-06-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761
    2. Artikel 2 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988
    3. Artikel 3 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834
    4. Artikel 4 Ikrafttræden og anvendelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, særlig artikel 187, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 fastsættes regler for import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, samt særlige regler for denne forvaltning.

(2) I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 er der fastsat regler for forvaltningen af importtoldkontingenter, i henhold til hvilke kontingenterne forvaltes i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af toldangivelserne (først til mølle-princippet).

(3) I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 er der fastsat regler for import af ris, korn, sukker og humle.

(4) I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2024/1652 er der indført toldforanstaltninger for at forhindre, at visse landbrugsprodukter (korn, oliefrø og afledte produkter) fra Rusland fortsat indføres på EU-markedet på vilkår, der er lige så gunstige som dem, der gælder for sådanne produkter med anden ikkepræferenceoprindelse.

(5) De samme toldforanstaltninger bør træffes samtidig over for Belarus for at forhindre, at import til Unionen fra Rusland omdirigeres gennem Belarus, i betragtning af landets tætte politiske og økonomiske forbindelser med Rusland, hvis EU's told på import af relevante varer fra Republikken Belarus forbliver uændret.

(6) Disse toldforanstaltninger bør afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834.

(7) Ud over de supplerende KN-koder for ris, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1998, bør der fastsættes tilsvarende omregningssatser for disse KN-koder.

(8) Kommissionen bør mellem fastsættelsen af to importafgifter offentliggøre de faktorer, der tages i betragtning i forbindelse med disse beregninger, på sit websted for at sikre gennemsigtighed i beregningerne af importtolden for korn og samtidig mindske den administrative byrde for Kommissionen.

(9) Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 bør derfor ændres.

(10) Forordning (EU) 2024/1652 trådte i kraft den 1. juli 2024. For at sikre en effektiv forvaltning og rettidig anvendelse af toldforanstaltningerne for de pågældende landbrugsprodukter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen og anvendes fra den 1. juli 2024.

(11) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761

I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:

1) Rubrikken Oprindelse i de tabeller, hvori der henvises til toldkontingenterne med løbenummer 09.4120, 09.4121, 09.4122, 09.4131 og 09.4133, affattes således: Oprindelse

Alle tredjelande undtagen Belarus, Rusland og Det Forenede Kongerige

2) Rubrikken Oprindelse i den tabel, hvori der henvises til toldkontingentet med løbenummer 09.4125, affattes således: Oprindelse

Alle tredjelande undtagen Belarus, Canada, Rusland, Det Forenede Kongerige og USA

Artikel 2 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988

I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 affattes rubrikken Oprindelse i de tabeller, hvori der henvises til toldkontingenterne med løbenumrene 09.0138, 09.2903, 09.2905, 09.0071, 09.0072, 09.0073, 09.0074, 09.0075, 09.0076 og 09.0070, således: Oprindelse Alle tredjelande undtagen Belarus, Rusland og Det Forenede Kongerige

Artikel 3 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834

I gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 2 og 3, affattes således:

2. Satsen for omregning af afskallet ris til sleben ris og omvendt andrager: Afskallet ris Sleben ris Rundkornet ris 1 0,775 Middelkornet eller langkornet ris 1 0,69 Anden ris 1 0,7325

3. Satsen for omregning af sleben ris til delvis sleben ris og omvendt andrager: Sleben ris Delvis sleben ris Rundkornet ris 1 1,065 Middelkornet eller langkornet ris 1 1,072 Anden ris 1 1,06849

2) I artikel 15 affattes stk. 1 således:

1. Uanset den importtoldsats, der er fastsat i den fælles toldtarif, er importtolden for kornprodukter henhørende under KN-kode 10011100, 10011900, ex10019120 (blød hvede, til udsæd), ex10019900 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 10021000, 10029000, 10051090, 10059000, 10071090 og 10079000 lig med interventionsprisen ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen som fastsat i henhold til artikel 16, stk. 1, for den pågældende sending. Denne importtold kan dog ikke overstige den bundne toldsats som fastsat på grundlag af den kombinerede nomenklatur. Dette stykke finder ikke anvendelse på kornprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland, for hvilke importtolden i den fælles toldtarif finder anvendelse.

3) Artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: Størrelsen af den faste importtold og de faktorer, der ligger til grund for beregningen heraf, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Mellem fastsættelsen af to toldsatser offentliggør Kommissionen de faktorer, der tages i betragtning ved beregningen, på Kommissionens websted.

Artikel 4 Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. juli 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-06-27