Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1885 af 9. juli 2024 om tilbagekaldelse af EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter Lyso IPA Surface Disinfection i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/978 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-07-09fra 2024-07-30
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/1885@2024-07-09/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, særlig artikel 49, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 10. juni 2021 blev der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/978 meddelt en EU-godkendelse med godkendelsesnummer EU-0023860-0000 til godkendelsesindehaveren Schülke & Mayr GmbH hvad angår tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af den sammenfaldende familie af biocidholdige produkter Lyso IPA Surface Disinfection i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(2) Den 23. januar 2024 indgav Schülke & Mayr GmbH en anmodning om tilbagekaldelse af denne EU-godkendelse til Det Europæiske Kemikalieagentur (agenturet) i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EU) nr. 528/2012. Anmodningen blev registreret under sagsnummer BC-GQ091762-19 i registret over biocidholdige produkter.

(3) Den 12. februar 2024 anmodede agenturet Schülke & Mayr GmbH om at begrunde anmodningen, og den 13. februar 2024 meddelte Schülke & Mayr GmbH, at anmodningen var fremsat af forretningsmæssige årsager. Agenturet fremsendte anmodningen til Kommissionen samme dag.

(4) EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter Lyso IPA Surface Disinfection bør derfor tilbagekaldes efter anmodning fra godkendelsesindehaveren, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/978 bør derfor ophæves.

(5) Der bør også indrømmes en afviklingsperiode for tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af de eksisterende beholdninger, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 528/2012 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter Lyso IPA Surface Disinfection, der ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/978 er meddelt Schülke & Mayr GmbH med godkendelsesnummer EU-0023860-0000, tilbagekaldes.

Artikel 2

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/978 ophæves.

Artikel 3

Biocidholdige produkter af familien af biocidholdige produkter Lyso IPA Surface Disinfection må ikke længere gøres tilgængelige på markedet fra den 26. januar 2025, og eksisterende beholdninger af sådanne biocidholdige produkter må ikke længere anvendes fra den 25. juli 2025.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-07-09