Kommissionens forordning (EU) 2024/1987 af 30. juli 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for nikkel i visse fødevarer (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/1987@2024-07-30/da
Indhold
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der er ved Kommissionens forordning (EU) 2023/915 fastsat maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.
(2) Nikkel er en udbredt komponent i jordskorpen og er allestedsnærværende i biosfæren. Forekomst af nikkel i fødevarer kan stamme fra både naturlige og menneskeskabte kilder.
(3) I 2015 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (autoriteten) sin videnskabelige udtalelse om de risici for folkesundheden, der er forbundet med forekomsten af nikkel i fødevarer og drikkevand. I udtalelsen blev reproduktions- og udviklingstoksicitet identificeret som kritisk effekt med henblik på risikokarakteriseringen af vedvarende oral eksponering for nikkel. Opblussen af eksematøse reaktioner og forværring af allergiske reaktioner blev identificeret som kritisk effekt af nikkeloverfølsomme menneskers akutte orale eksponering for nikkel.
(4) Der var tilgængelige data i 15 medlemsstater vedrørende forekomsten af nikkel i fødevarer og drikkevand. Da 80 % af de indsamlede data blev indsamlet i én medlemsstat, konkluderede autoriteten imidlertid, at der er behov for et mere geografisk diversificeret datasæt for at kontrollere forekomsten af nikkel i fødevarer i hele Unionen.
(5) Ved Kommissionens henstilling (EU) 2016/1111 blev det henstillet til medlemsstaterne at overvåge forekomsten af nikkel i fødevarer i 2016, 2017 og 2018 med henblik på at indsamle flere data om forekomst.
(6) Under hensyntagen til disse nye data om forekomst og tilgængeligheden af nye videnskabelige oplysninger vedtog autoriteten den 24. september 2020 en ajourført risikovurdering af nikkel i fødevarer og drikkevand.
(7) Autoriteten konkluderede, at nikkel kan have både kroniske og akutte virkninger. Da abort er konstateret som en kritisk og kronisk virkning, fastsatte autoriteten et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 13 μg/kg kropsvægt, og konkluderede, at denne TDI var overskredet hos småbørn, børn mellem 36 måneder og 10 år og i nogle tilfælde også hos spædbørn. Selv om abort ikke er en relevant virkning for de unge aldersgrupper, beskytter TDI også mod andre virkninger, der er relevante for de yngre aldersgrupper, såsom neurotoksiske virkninger. Autoriteten konkluderede derfor, at overskridelsen af TDI'en kan give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder i disse unge aldersgrupper. Autoriteten konkluderede, at de kritiske akutte virkninger er opblussen af eksematøse reaktioner på huden hos mennesker, der er overfølsomme over for nikkel, hvilket er ca. 15 % af befolkningen, at det laveste observerede niveau for skadelig virkning for disse akutte virkninger er 4,3 μg nikkel/kg kropsvægt, og at der er behov for en eksponeringsmargen (MOE) på 30 eller derover for at beskytte mod disse virkninger. Denne MOE-værdi på 30 opnås ikke ved gennemsnitlig eksponering og eksponering i 95-percentilen, som giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder for personer med nikkelallergi.
(8) Der bør derfor fastsættes maksimalgrænseværdier for nikkel i fødevarer, så der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
(9) Forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres.
(10) Fødevarevirksomhedslederne bør have en rimelig frist til at tilpasse sig de nye maksimalgrænseværdier i denne forordning.
(11) Under hensyntagen til at visse fødevarer, der er omfattet af denne forordning, har en lang holdbarhed, eller kan forarbejdes til produkter med en sådan lang holdbarhed, bør fødevarer, der lovligt er markedsført inden datoen for denne forordnings anvendelse, kunne blive på markedet.
(12) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2023/915 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 10, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) Indledningen affattes således: Fødevarer, som lovligt er markedsført inden de i litra a)-p) angivne datoer, kan forblive på markedet indtil bedst før-datoen eller sidste anvendelsesdato.
b) Følgende litraer tilføjes:
o) Den 1. juli 2025 for så vidt angår de i bilag I, punkt 3.6, fastsatte maksimalgrænseværdier for nikkel, bortset fra de maksimalgrænseværdier for nikkel, der er fastsat i bilag I, punkt 3.6.11.1-3.6.11.5.
p) Den 1. juli 2026 for så vidt angår de i bilag I, punkt 3.6.11.1-3.6.11.5, fastsatte maksimalgrænseværdier for nikkel.
2) Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG
I del 3: I bilag I til forordning (EU) 2023/915 vedrørende Metaller og andre grundstoffer tilføjes følgende: 3.6 Nikkel Maksimalgrænseværdi (mg/kg) Bemærkninger 3.6.1 Trænødder Maksimalgrænseværdien gælder for den spiselige del. Maksimalgrænseværdien gælder ikke for trænødder til knusning og olieraffinering, hvis de resterende pressede trænødder ikke markedsføres som fødevarer. Hvis de resterende pressede trænødder markedsføres som fødevarer, gælder maksimalgrænseværdien, jf. artikel 3, stk. 1 og 2. 3.6.1.1 Trænødder, undtagen de i punkt 3.6.1.2 opførte produkter 3,5 3.6.1.2 Kastanjer, pinjekerner, valnødder, paranødder og cashewnødder 10 3.6.2 Rod- og knoldgrøntsager og løg 0,90 Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. For kartofler gælder maksimalgrænseværdien for skrællede kartofler. 3.6.3 Frugtgrøntsager 0,40 Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. 3.6.4 Kål 0,50 Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. 3.6.5 Bladgrøntsager Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. 3.6.5.1 Bladgrøntsager, undtagen de i punkt 3.6.5.2 opførte produkter 0,50 3.6.5.2 Friske urter 1,2 3.6.6 Bælgplanter Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. 3.6.6.1 Bælgplanter, undtagen de i punkt 3.6.6.2 opførte produkter 1,0 3.6.6.2 Sojabønner/edamame (Glycine max) 6,0 3.6.7 Stængelgrøntsager 0,40 Grænseværdien gælder for vådvægten. Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. 3.6.8 Tang Maksimalgrænseværdien gælder for tørret tang, som det markedsføres. Maksimalgrænseværdien gælder for frisk tang, efter at det er skyllet og den spiselige del skilt fra. Maksimalgrænseværdien gælder for frisk tang på tørstofbasis . 3.6.8.1 Tang, undtagen de i punkt 3.6.8.2 opførte produkter 30 3.6.8.2 Wakame 40 3.6.9 Bælgplanter 3.6.9.1 Bælgfrugter, undtagen de i punkt 3.6.9.2 opførte produkter 4,0 3.6.9.2 Tørrede bønner og tørrede lupiner/lupinbønner 12 3.6.10 Oliefrø Maksimalgrænseværdien gælder ikke for oliefrø til knusning og olieraffinering, hvis de resterende pressede oliefrø ikke markedsføres som fødevarer. Hvis de resterende pressede oliefrø markedsføres som fødevarer, gælder maksimalgrænseværdien, jf. artikel 3, stk. 1 og 2. 3.6.10.1 Solsikkefrø 8,0 3.6.10.2 Jordnødder 12 3.6.10.3 Sojabønner 15 3.6.11 Korn Maksimalgrænseværdien gælder ikke for korn til øl- eller destillatproduktion, hvis de resterende kornrestprodukter ikke markedsføres som fødevarer til den endelige forbruger. Hvis de resterende kornrestprodukter markedsføres som fødevarer til den endelige forbruger, gælder maksimalgrænseværdien, jf. artikel 3, stk. 1 og 2. 3.6.11.1 Korn, undtagen de i punkt 3.6.11.2, 3.6.11.3, 3.6.11.4 og 3.6.11.5 opførte produkter 0,80 Fra 1. juli 2026 3.6.11.2 Durumhvede (Triticum durum) og ris, undtagen de i punkt 3.6.11.3 opførte produkter 1,5 Fra 1. juli 2026 3.6.11.3 Afskallet ris 2,0 Fra 1. juli 2026 3.6.11.4 Pseudokorn og hirse 3,0 Fra 1. juli 2026 3.6.11.5 Havre 5,0 Fra 1. juli 2026 Maksimalgrænseværdien gælder for korn af havre uden ikkespiselig skal. Med henblik på at beregne maksimalgrænseværdien for korn af havre med ikkespiselig skal skal der anvendes en forarbejdningsfaktor på 1,5, hvilket resulterer i en maksimalgrænseværdi på 7,5 mg/kg for havre med ikkespiselig skal. 3.6.12 Kakao- og chokoladevarer (14) 3.6.12.1 Mælkechokolade med < 30 % kakaotørstof i alt 2,5 3.6.12.2 Mælkechokolade med ≥ 30 % kakaotørstof i alt 7,0 3.6.12.3 Kakaopulver og fedtfattigt kakaopulver, der markedsføres til den endelige forbruger eller som ingrediens i sukret kakaopulver eller chokoladepulver, der markedsføres til den endelige forbruger (chokoladedrik) 15 3.6.13 Modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn (3) og tilskudsdrikke til småbørn (4) Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres. 3.6.13.1 der markedsføres i pulverform, undtagen de i punkt 3.6.13.2 opførte produkter 0,25 3.6.13.2 der markedsføres i pulverform og er fremstillet af sojaproteinisolater, alene eller blandet med komælksprotein 0,40 3.6.13.3 der markedsføres i flydende form 0,10 3.6.14 Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn (3) 3,0 Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres. 3.6.15 Babymad (3), undtagen de i punkt 3.6.16 opførte produkter 0,50 Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres. 3.6.16 Frugtsaft/frugtjuice (9), frugtnektar (9) og grøntsagssaft, herunder frugtsaft/frugtjuice (9), frugtnektar (9) og grøntsagssaft bestemt til babymad (3) 3.6.16.1 Frugtsaft/frugtjuice, frugtnektar og grøntsagssaft, undtagen de i punkt 3.6.16.2 opførte produkter 0,25 3.6.16.2 Frugtsaft/frugtjuice og frugtnektar, der indeholder saft og nektar fra passionsfrugter, kakaofrugter og fra små frugter og bær og kokosvand 1,0