Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2040 af 29. juli 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 for så vidt angår fastsættelse af overgangsforanstaltninger for forlængelse af godkendelsen af et præparat af 25-hydroxycholecalciferol produceret af Saccharomyces cerevisiae CBS 146008 (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2040@2024-07-29/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Godkendelsen af præparatet af 25-hydroxycholecalciferol produceret af Saccharomyces cerevisiae CBS 146008 blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 forlænget for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof tilhørende tilsætningsstofkategorien tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber og den funktionelle gruppe vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning for slagtekyllinger, slagtekalkuner, andet fjerkræ og svin.
(2) Ved karakteriseringen af aktivstoffet 25-hydroxycholecalciferol, jf. bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070, præciseres det, at dets prækursorforbindelse, 5,7,24-cholestatrienol, produceres med Saccharomyces cerevisiae CBS 146008. Denne præcisering var ikke medtaget i den tidligere godkendelse af præparatet af 25-hydroxycholecalciferol, som blev givet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 887/2009. Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 foreskriver derfor strengere betingelser for godkendelse af fodertilsætningsstoffet. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 blev der imidlertid ikke fastsat overgangsforanstaltninger, der gjorde det muligt for interesserede parter at tilpasse sig de strengere betingelser for godkendelse.
(3) Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringen af betingelserne for godkendelse af tilsætningsstoffer som følge af forlængelsen af godkendelsen for slagtekyllinger, slagtekalkuner, andet fjerkræ og svin ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at de interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som forlængelsen af godkendelsen medfører.
(4) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 bør derfor ændres.
(5) For at forhindre markedsforstyrrelser og skadelige konsekvenser for de berørte operatører som følge af et forbud på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 mod 25-hydroxycholecalciferol produceret af andre stammer end Saccharomyces cerevisiae CBS 146008, som følge af at der ikke er fastsat overgangsforanstaltninger ved nævnte gennemførelsesforordning, bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070.
(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070
I gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070 indsættes følgende som artikel 3a:
Artikel 1 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1070
Artikel 3a Overgangsforanstaltninger
1. Fodertilsætningsstoffet 25-hydroxycholecalciferol, som godkendt ved forordning (EF) nr. 887/2009, og forblandinger, der indeholder dette tilsætningsstof, som er produceret og mærket før den 5. november 2024 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 5. maj 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til slagtekyllinger, slagtekalkuner, andet fjerkræ og svin.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i stk. 1 omhandlede tilsætningsstof, og som er produceret og mærket før den 5. maj 2025 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 5. maj 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til slagtekyllinger, slagtekalkuner, andet fjerkræ og svin.
Artikel 2 Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 5. maj 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand