Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2136 af 31. juli 2024 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

GældendeVersion 2024-07-31fra 2024-08-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2136@2024-07-31/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2) Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3) Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4) Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af nærværende forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, bør i en vis periode fortsat kunne påberåbes af indehaveren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2024. På Kommissionens vegne For formanden Gerassimos Thomas Generaldirektør Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

ANNEX

BILAG

Varebeskrivelse Tarifering (KN-kode) Begrundelse (1) (2) (3) Produktet er en flydende blanding af kemikalier med et indhold af: Blandingen fremstilles ved katalytisk hydrogenering af PMI (udgangsmateriale). De produkter, der dannes under den kemiske reaktion, er THPMI (hovedprodukt) og HHPMI (biprodukt) Blandingen er til umiddelbar anvendelse uden nogen form for oprensning i fremstillingen af (rac)-6,7-dihydro-1,1,2,3,3-pentamethyl-4(5H)-indanon (DPMI; CAS RN 33704-61-9) ved allylisk oxidation af THPMI. 38249992 Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1a) til kapitel 29 samt teksten til KN-kode 3824, 382499 og 38249992. Grundet den betydelige koncentration af HHPMI er produktet en blanding, der ikke kan betragtes som en isoleret kemisk defineret organisk forbindelse med kun en bestemt molekylestruktur i henhold til bestemmelse 1a) til kapitel 29 (se Forklarende Bemærkninger til HS til kapitel 29, Almindelige bemærkninger, afsnit A, første stykke). Tarifering af blandingen under kapitel 29 er derfor udelukket. Blandingen skal derfor tariferes under KN-kode 38249992 som andre præparater fra kemiske og nærtstående industrier ikke andetsteds tariferet.

63 vægtprocent af tetrahydro-1,1,2,3,3-pentamethylindan (THPMI; CAS RN 33704-59-5) og

34 vægtprocent af hexahydro-1,1,2,3,3-pentamethylindan (HHPMI; CAS RN 33704-60-8) og

3 vægtprocent af 1,1,2,3,3-pentamethylindan (PMI; CAS RN 1203-17-4).

Versioner

  1. 2024-07-31