Gelex

Kommissionens forordning (EU) 2024/246 af 16. januar 2024 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår Pythium oligandrum stamme M1, Trichoderma atroviride stamme AGR2 og Trichoderma atroviride stamme AT10 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-01-16fra 2024-02-06
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/246@2024-01-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF, særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er ikke fastsat specifikke maksimalgrænseværdier for Pythium oligandrum stamme M1, Trichoderma atroviride stamme AGR2 og Trichoderma atroviride stamme AT10. Derfor finder standardværdien på 0,01 mg/kg, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005, anvendelse på disse aktivstoffer.

(2) Godkendelsen af aktivstoffet Pythium oligandrum stamme M1 blev fornyet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2314. Under peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 af Europa-Parlamentet og Rådet konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (autoriteten), at nogle oplysninger vedrørende vurderingen af risikoen for forbrugerne ved indtagelse ikke var tilgængelige, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Som anført i vurderingsrapporten vedrørende fornyelse om dette aktivstof i forbindelse med risikovurderingen i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 er Pythium oligandrum stamme M1 ikke patogen for mennesker, forventes ikke at producere toksiner af betydning for menneskers sundhed, og den risiko, som metabolitter udgør for mennesker, er ubetydelig. I betragtning af peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet Pythium oligandrum stamme M1, vurderingsrapporten vedrørende fornyelse og artikel 5 samt artikel 14, stk. 2, litra a), c) og d), i forordning (EF) nr. 396/2005 er der ikke behov for at fastsætte maksimalgrænseværdier for dette aktivstof, og Pythium oligandrum stamme M1 bør derfor optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

(3) Lavrisikoaktivstoffet Trichoderma atroviride stamme AGR2 blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/216. Under peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 konkluderede autoriteten, at nogle oplysninger vedrørende vurderingen af risikoen for forbrugerne ved indtagelse ikke var tilgængelige, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Som anført i den reviderede vurderingsrapport om dette aktivstof i forbindelse med risikovurderingen i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 er Trichoderma atroviride stamme AGR2 ikke patogen for mennesker, forventes ikke at producere toksiner af betydning for menneskers sundhed, og den risiko, som metabolitter udgør for mennesker, er ubetydelig. I betragtning af peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet Trichoderma atroviride stamme AGR2, den reviderede vurderingsrapport og artikel 5 samt artikel 14, stk. 2, litra a), c) og d), i forordning (EF) nr. 396/2005 er der ikke behov for at fastsætte maksimalgrænseværdier for dette aktivstof, og Trichoderma atroviride stamme AGR2 bør derfor optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

(4) Lavrisikoaktivstoffet Trichoderma atroviride stamme AT10 blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/199. Under peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 konkluderede autoriteten, at nogle oplysninger vedrørende vurderingen af risikoen for forbrugerne ved indtagelse ikke var tilgængelige, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Som anført i den reviderede vurderingsrapport om dette aktivstof i forbindelse med risikovurderingen i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 er Trichoderma atroviride stamme AT10 ikke patogen for mennesker, forventes ikke at producere toksiner af betydning for menneskers sundhed, og den risiko, som metabolitter udgør for mennesker, er ubetydelig. I betragtning af peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet Trichoderma atroviride stamme AT10, den reviderede vurderingsrapport og artikel 5 samt artikel 14, stk. 2, litra a), c) og d), i forordning (EF) nr. 396/2005 er der ikke behov for at fastsætte maksimalgrænseværdier for dette aktivstof, og Trichoderma atroviride stamme AT10 bør derfor optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005.

(5) Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005 indsættes følgende i alfabetisk rækkefølge: Pythium oligandrum stamme M1, Trichoderma atroviride stamme AGR2 og Trichoderma atroviride stamme AT10.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

  1. 2024-01-16