Gelex

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2786 af 23. juli 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår Enterococcaceae og formodning om EU-gødningsprodukters overensstemmelse uden verifikation (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-07-23fra 2024-11-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2786@2024-07-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG I
  4. BILAG II
  5. 1)
  6. 2)
  7. 3) a)
  8. i)
  9. ii)
  10. 4)
  11. 5)
  12. 6) a)
  13. i)
  14. ii)
  15. BILAG III
  16. 1) a)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003, særlig artikel 42, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. Som følge af udviklingen i gennemførelsen af forordningen og det relevante standardiseringsarbejde er der behov for tekniske tilpasninger af bilag I, II og III til forordning (EU) 2019/1009 for at lette den frie bevægelighed for sikre og agronomisk effektive EU-gødningsprodukter på det indre marked.

(2) For det første er der i bilag I til forordning (EU) 2019/1009 fastsat grænseværdier for Enterococcaceae for forskellige produktfunktionskategorier, og i bilag II til nævnte forordning fastsættes der grænseværdier for det samme patogen for EU-gødningsprodukter, der indeholder visse komponentmaterialer. Enterococcaceae er en bakteriefamilie, der ofte forekommer i miljøer, der er rige på næringsstoffer. Blandt de forskellige bakterier, der tilhører denne familie, er enterokokker de farligste set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, da de ofte hænger sammen med infektioner hos mennesker og dyr. Under arbejdet i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) med henblik på at udvikle harmoniserede standarder til støtte for disse krav i forordning (EU) 2019/1009 meddelte CEN Kommissionen, at der i betragtning af de mange forskellige bakterier ikke findes nogen testmetoder til bestemmelse af indholdet af Enterococcaceae. De eksisterende testmetoder bestemmer indholdet af enterokokker. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres for at fastsætte krav, der kan testes i praksis. Dette vil lette overensstemmelsesvurderingen af produkterne og skabe klarhed om både fabrikanternes forpligtelser og den måde, hvorpå markedsovervågningsverifikationerne bør udføres.

(3) For det andet gælder det i henhold til del II, punkt 4, i bilag I til forordning (EU) 2019/1009, at hvis det med sikkerhed og ubestrideligt følger af arten af eller fremstillingsprocessen for et EU-gødningsprodukt, at et bestemt krav i bilag I (f.eks. fravær af et bestemt forurenende stof) er opfyldt, kan dette formodes i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning) på fabrikantens ansvar. Der er fastsat en lignende bestemmelse for grænseværdierne for forurenende stoffer i afsnit CMC 15, punkt 6, for nyttiggjorte materialer af høj renhed. Af hensyn til sammenhængen og for at undgå unødvendige administrative byrder bør der indføres lignende bestemmelser i del II, afsnit CMC 3, CMC 5, CMC 12, CMC 13 og CMC 14 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009. Disse bestemmelser vil lette overensstemmelsesvurderingen af EU-gødningsprodukter, der indeholder sådanne materialer, og i sidste ende deres frie bevægelighed på det indre marked.

(4) For det tredje er der i del III i bilag III til forordning (EU) 2019/1009 fastsat toleranceregler for forskellige parametre, der skal fremgå af mærkningen af EU-gødningsprodukter. Den oplyste værdi på etiketten må kun afvige fra den faktiske værdi inden for de grænseværdier, der er fastsat i nævnte forordning. Med hensyn til mængden af uorganiske gødninger er der fastsat to tolerancer (1 % og 5 %). Det er nødvendigt at identificere de situationer, hvor hver af de to værdier finder anvendelse. Den deklarerede mængde af uorganiske makronæringsstofgødninger bør således kun afvige med højst 1 %, da sådanne produkter normalt sælges i større pakninger eller købes i større mængder. Uorganiske mikronæringsstofgødninger sælges normalt i mindre pakninger, og derfor bør en tolerance på 5 % overholdes.

(5) For det fjerde er der i del III i bilag III til forordning (EU) 2019/1009 fastsat en tolerance på 0,3 procentpoint i absolutte tal for indholdet af hæmmende forbindelser på over 2 % i hæmmere, hvilket er den samme som den, der gælder for gødninger med hæmmende forbindelser. Ifølge den koordinationsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til artikel 36 i forordning (EU) 2019/1009, er denne tolerance meget restriktiv for hæmmere, da hæmmende forbindelser normalt forekommer i store koncentrationer i sådanne produkter og ikke kun i små koncentrationer som for gødninger. For at tage hensyn til produktionsafvigelser og nøjagtigheden af de tilgængelige prøvningsmetoder og dermed lette overensstemmelsesvurderingen af hæmmere bør forordning (EU) 2019/1009 ændres for at indføre en mere lempelig tolerance for indholdet af hæmmende forbindelser i hæmmere.

(6) Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2019/1009 foretages følgende ændringer:

1) Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning

2) Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

3) Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG I

I del II i bilag I til forordning (EU) 2019/1009 foretages følgende ændringer:

1) I afsnit PFC 1(A): ORGANISK GØDNING, punkt 4, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

2) I afsnit PFC 1(B): ORGANISK-MINERALSK GØDNING, punkt 5, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

3) I afsnit PFC 1(C): UORGANISK GØDNING, punkt 2, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

4) I afsnit PFC 3(A): ORGANISK JORDFORBEDRINGSMIDDEL, punkt 4, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

5) I afsnit PFC 3(B): UORGANISK JORDFORBEDRINGSMIDDEL, punkt 4, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

6) I afsnit PFC 4: VÆKSTMEDIUM, punkt 4, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

7) I afsnit PFC 6(A): MIKROBIEL BIOSTIMULANT TIL PLANTER, punkt 2, tabellen, ændres Enterococcaceae til enterokokker.

8) I afsnit PFC 6(B): IKKEMIKROBIEL BIOSTIMULANT TIL PLANTER, punkt 2, tabellen, ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

BILAG II

I del II i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 foretages følgende ændringer:

1) I afsnit CMC 3: KOMPOST indsættes følgende som punkt 6:

1)

6. Hvis overholdelsen af kravet i punkt 4, litra a), med sikkerhed og ubestrideligt følger af kompostens art eller nyttiggørelsesproces eller fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet, kan en sådan overensstemmelse formodes at være opfyldt i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning), på fabrikantens ansvar.

2) I afsnit CMC 5: AFGASSET BIOMASSE BORTSET FRA AFGASSET BIOMASSE FRA FRISKE AFGRØDER tilføjes følgende som punkt 7:

2)

7. Hvis overholdelsen af kravet i punkt 4 med sikkerhed og ubestrideligt følger af den afgassede biomasses (eller fraktioner heraf) art eller nyttiggørelsesproces eller fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet, kan en sådan overensstemmelse formodes at være opfyldt i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning), på fabrikantens ansvar.

3) Afsnit CMC 12: UDFÆLDEDE FOSFATSALTE OG DERIVATER ændres således:

3) a)

I punkt 8 foretages følgende ændringer:

i)

I indledningen ændres Enterococcaceae til enterokokker.

ii)

I tabellen ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

b)

I punkt 10 ændres Enterococcaceae til enterokokker.

c)

Følgende tilføjes som punkt 15:

15. Hvis overholdelsen af et af kravene i punkt 11 og 12 med sikkerhed og ubestrideligt følger af det udfældede fosfatsalts eller derivatets art eller nyttiggørelsesproces eller fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet, kan en sådan overensstemmelse formodes at være opfyldt i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning), på fabrikantens ansvar.

4) I afsnit CMC 13: TERMISKE OXIDATIONSMATERIALER ELLER DERIVATER tilføjes følgende som punkt 9:

4)

9. Hvis overholdelsen af et af kravene i punkt 5 og 7 med sikkerhed og ubestrideligt følger af det termiske oxidationsmateriales eller derivatets art eller nyttiggørelsesproces eller fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet, kan en sådan overensstemmelse formodes at være opfyldt i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning), på fabrikantens ansvar.

5) I afsnit CMC 14: PYROLYSE- OG FORGASNINGSMATERIALER tilføjes følgende som punkt 8:

5)

8. Hvis overholdelsen af et af kravene i punkt 3 og 6 med sikkerhed og ubestrideligt følger af pyrolyse- eller forgasningsmaterialets art eller nyttiggørelsesproces eller fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet, kan en sådan overensstemmelse formodes at være opfyldt i overensstemmelsesvurderingsproceduren uden verifikation (f.eks. prøvning), på fabrikantens ansvar.

6) Afsnit CMC 15: NYTTIGGJORTE MATERIALER AF HØJ RENHED ændres således:

6) a)

I punkt 7 foretages følgende ændringer:

i)

I indledningen ændres Enterococcaceae til enterokokker.

ii)

I tabellen ændres Escherichia coli eller Enterococcaceae til Escherichia coli eller enterokokker.

b)

I punkt 8, første, andet og tredje afsnit, ændres Enterococcaceae til enterokokker.

BILAG III

I del III i bilag III til forordning (EU) 2019/1009 foretages følgende ændringer:

1) Afsnit PFC 1(C): UORGANISK GØDNING ændres således:

1) a)

Rækken Mængde affattes således: Mængde ± 1 % relativ afvigelse fra den deklarerede værdi for produkter, der henhører til PFC 1(C)(I) ± 5 % relativ afvigelse fra den deklarerede værdi for produkter, der henhører til PFC 1(C)(II).

b)

Den sidste sætning Mængde: ± 5 % relativ afvigelse fra den deklarerede værdi udgår.

2) I afsnit PFC 5: HÆMMERE affattes rækken Koncentration på over 2 % således: Koncentration på over 2 % ± 10 % af den deklarerede værdi op til højst ± 2 % i absolut værdi.

Versioner

  1. 2024-07-23