Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2787 af 23. juli 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår medtagelse af plastfolier i komponentmaterialekategori 9 (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2787@2024-07-23/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003, særlig artikel 42, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. EU-gødningsprodukter må kun indeholde materialer, der tilhører en af komponentmaterialekategorierne (CMC'er) i bilag II til forordning (EU) 2019/1009. I henhold til nævnte forordning skal Kommissionen vurdere bionedbrydelighedskriterier for plastfolier med henblik på at medtage dem som komponentmateriale henhørende under CMC 9. Kommissionen foretog denne vurdering med støtte fra en ekstern undersøgelse (undersøgelsen).
(2) Plastfolier anvendes til at vedligeholde, forbedre eller beskytte jordens fysiske eller kemiske egenskaber, struktur eller biologiske aktivitet. De kan bidrage til at holde vand i jorden og øge jordens temperatur med en positiv indvirkning på afgrødernes udvikling. Da anvendelsen af plastfolier ikke gør det muligt for ukrudt at vokse, vil afgrøderne ikke længere konkurrere med ukrudt om sollys og næringsstoffer. Derfor kan brugen af plastfolier føre til en mere effektiv anvendelse af gødningsstoffer. Plastfolier vil også reducere brugen af herbicider og dermed bidrage til at nå det mål, der er fastsat i meddelelsen om jord til bord-strategien, om at reducere den samlede anvendelse af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % inden 2030.
(3) Undersøgelsen viste, at der findes både bionedbrydelige og ikkebionedbrydelige plastfolier på markedet, der anvendes som nationale gødningsprodukter. Der bør fastsættes passende krav med henblik på at medtage bionedbrydelige polymerer i form af plastfolier i anvendelsesområdet for forordning (EU) 2019/1009. Bionedbrydningen bør vurderes både i jord og i vandmiljøet.
(4) Undersøgelsen opstillede et værktøj til at forudsige polymerers bionedbrydelighed ved hjælp af en matematisk model og vise korrelationen mellem bionedbrydelighed under prøvningsbetingelser og naturlige miljøer, der er repræsentative for de forskellige regioner i Unionen. Undersøgelsen vurderede således forskellige faktorer såsom jordens temperatur, jordens pH-værdi, vandindholdet i jorden, vandtemperaturen og andre faktorer, der er knyttet til polymeregenskaberne (kemisk struktur, krystallinitet, overflade og tykkelse). Undersøgelsen indeholdt forslag vedrørende kriterierne for plastfoliers bionedbrydelighed i jord og i vand.
(5) For så vidt angår kriterierne for bionedbrydelighed i jord, bør bionedbrydning påvises inden for højst 24 måneder, da plastfolier indebærer anvendelse af store mængder polymerer på jorden. For at afkorte prøvningsperioden bør en accelereret prøvningsmetode tillades. Undersøgelsen viste en passende korrelation mellem faktiske forhold og temperaturer højere end 25 °C, som er den temperatur, der anvendes under prøvningsbetingelserne. Prøvning ved en højere temperatur, f.eks. 37 °C, fremskynder bionedbrydningen, mens det stadig anses for acceptabelt med hensyn til mikrobiologi og miljøafhængige faktorer under faktiske forhold. Resultaterne fra det jordbundsværktøj, der blev udviklet i studiet, viste, at prøvningsperioden kunne reduceres i særlige tilfælde. Der bør derfor indføres en accelereret prøvning ved 37 °C under særlige betingelser som en alternativ mulighed for at påvise 90 % fuldstændig nedbrydning eller mineralisering.
(6) Kriterierne for bionedbrydelighed for vandmiljøer bør tage hensyn til både plastfoliers funktion og de tilgængelige prøvningsmetoder. Med hensyn til funktion anbringes plastfolier på jord for at vedligeholde, forbedre eller beskytte jordens fysiske eller kemiske egenskaber, struktur eller biologiske aktivitet i gennemsnit i 12 måneder. Plastfolier er således udformet til langsomt at blive nedbrudt, når de udsættes for forskellige miljøfaktorer, navnlig sollys og vand. Bionedbrydningen, som uundgåeligt forekommer i løbet af denne funktionsperiode, bør begrænses, således at plastfolien stadig kan opfylde sin funktion. De tilgængelige prøvningsmetoder for bionedbrydelighed i vand er pålidelige i en periode på 12 måneder. Derfor bør kriterierne for bionedbrydelighed i vandmiljøer fastsættes på et niveau i prøvningsperioden, der gør, at de stadig kan opfylde deres funktion, og som kan sikre, at der ikke sker akkumulering af polymerer i vandmiljøer. Det antages, at bionedbrydningsprocessen vil fortsætte efter prøvningsperioden på 12 måneder og vil nå op på 90 % inden for 24 måneder efter funktionsperioden. Selv om denne fuldstændige nedbrydning ikke kan dokumenteres med de eksisterende prøvningsmetoder, kan man ikke desto med sikkerhed antage dette, da materialet allerede har vist et bionedbrydningspotentiale, og det fortsat vil blive udsat for de samme miljøfaktorer. I betragtning af det igangværende arbejde med at udvikle prøvningsmetoderne for bionedbrydning i vandmiljøer og støtte innovation bør plastfolier, for hvilke samme bionedbrydningskriterier for jord kan påvises i vandmiljøet, imidlertid også medtages i anvendelsesområdet for EU's harmoniseringsregler
(7) Under reelle forhold skal plastfolier anbringes på jorden. Det er ikke meningen, at de skal nå ud til vandmiljøet. Transport af dele af plastfolier til vandmiljøet kan ganske vist ikke helt udelukkes, men de potentielle risici for vandmiljøet er reducerede, fordi de pågældende polymerer først når frem til vandområder, når de allerede er begyndt at nedbrydes i jorden. For yderligere at begrænse de potentielle risici bør der fastsættes et mærkningskrav, der advarer slutbrugerne om ikke at anvende produktet tæt på overfladevandområder og at opretholde bræmmer i overensstemmelse med nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse af gødningsstoffer. Hvis der ikke findes sådanne regler, bør der opretholdes en bræmme på mindst 3 m. For at undgå udvaskning til vandområder og tilskynde til bionedbrydning i jorden bør mærkningen af plastfolier også omfatte en instruks om at inkorporere produktet i jorden efter funktionsperioden.
(8) For at sikre lige konkurrencevilkår bør prøvningsmetoderne til påvisning af, at bionedbrydelighedskriterierne er opfyldt, anføres. Sådanne prøvningsmetoder er fastsat i europæiske eller internationale standarder og er således pålidelige og reproducerbare.
(9) Polymerer, der allerede er inkluderet i CMC 9 skal bestå en test for akut toksicitet for planters vækst, en test for akut toksicitet for regnorme og en nitrifikationshæmmertest med jordmikroorganismer. For at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet bør de samme test også gælde for polymerer i plastfolier. Da plastfolier desuden anvendes i større mængder sammenlignet med de andre polymerer i CMC 9, bør plastfoliepolymererne også bestå en test for kronisk toksicitet for regnorme.
(10) Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2019/1009 foretages følgende ændringer:
1) Bilag II ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
2) Bilag III ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG I
Del II, afsnit CMC 9: POLYMERER BORTSET FRA NÆRINGSSTOFPOLYMERER i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 ændres således:
1) Følgende indsættes som punkt 1a:
1)
1a. Et EU-gødningsprodukt, der henhører til PFC 3, kan indeholde en polymer i form af en plastfolie.
2) Følgende indsættes som punkt 2a:
2)
2a. Polymeren i en plastfolie, jf. punkt 1a, skal opfylde bionedbrydelighedskriterierne i tillæg 2 til dette bilag.
3) Punkt 3, indledningen, affattes således: For så vidt angår de i punkt 1, litra a) og b), og punkt 1a omhandlede polymerer, må hverken polymeren eller dens nedbrydningsbiprodukter have en generel skadelig indvirkning på dyrs eller planters sundhed eller på miljøet under anvendelsesbetingelser for EU-gødningsproduktet, som med rimelighed kan forudses. De i punkt 1, litra a) og b), og punkt 1a omhandlede polymerer skal bestå en test for akut toksicitet for planters vækst, en test for akut toksicitet for regnorme og en nitrifikationshæmmertest med jordmikroorganismer i overensstemmelse med følgende:.
4) Følgende tilføjes som punkt 4:
4)
4. Den polymer, der er omhandlet i punkt 1a, skal bestå en test for kronisk toksicitet for regnorme, således at: Resultaterne anses kun for at være gyldige, hvis det af kontrollerne (dvs. jord uden testmateriale) fremgår, at:
4. a)
den observerede dødelighed og biomassen for de overlevende regnorme i jord, der eksponeres for testmaterialet, efter en inkubationsperiode på 28 dage ikke afviger med mere end 10 % sammenlignet med dødeligheden og biomassen for den tilsvarende jord, der ikke eksponeres for testmaterialet
b)
det observerede antal afkom i jord, der eksponeres for testmaterialet, efter en inkubationsperiode på 56 dage ikke afviger med mere end 10 % sammenlignet med dødeligheden og biomassen for den tilsvarende jord, der ikke eksponeres for testmaterialet.
a)
den observerede dødelighed hos voksne efter en inkubationsperiode på 28 dage er højst 10 %
b)
hvert replikat (med 10 voksne) efter en inkubationsperiode på 56 dage producerer mindst 30 stk. afkom og
c)
variationskoefficienten for reproduktion er højst 30 %.
5) Følgende tilføjes som tillæg 2:
Tillæg 2 1.2.3.4.5.6.7. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
Bionedbrydeligheden af polymerer i plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a, skal påvises i følgende to delmiljøer: Polymeren skal opnå følgende: Til påvisning af bionedbrydelighedskriterierne i punkt 2, litra a), skal en af følgende prøvningsmetoder anvendes: Hvis der ikke er nogen faseovergang (glasovergang eller smelteovergang) mellem 25 °C og 37 °C, kan temperaturen under prøvningen i overensstemmelse med punkt 3, litra a), b) og c), justeres til 37 °C. I så fald anses det relevante kriterium i punkt 2, litra a), for at være påvist, hvis polymeren opnår: Til påvisning af bionedbrydelighedskriterierne i punkt 2, litra b), skal en af følgende prøvningsmetoder anvendes: Polymerer kan testes i en af følgende former: Følgende materialer kan anvendes som referencematerialer:
1. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
delmiljø 1: jord
b)
delmiljø 2: overgangen mellem sediment og ferskvand, estuarint vand eller havvand
1.2. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
i delmiljø 1:
1) fuldstændig nedbrydning på mindst 90 % i forhold til referencematerialets nedbrydning inden for 24 måneder plus produktets funktionsperiode som angivet på etiketten eller
2) mineralisering på mindst 90 % målt udviklet CO2 efter højst 24 måneder plus produktets funktionsperiode som angivet på etiketten
b)
i delmiljø 2:
1) fuldstændig nedbrydning på mindst 30 % i forhold til referencematerialets nedbrydning inden for 12 måneder eller
2) fuldstændig nedbrydning på mindst 90 % i forhold til referencematerialets nedbrydning inden for 24 måneder plus produktets funktionsperiode som angivet på etiketten
1.2.3. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
EN ISO 17556:2019. Plast — Bestemmelse af den maksimale aerobe bionedbrydelighed af plastmaterialer i jord ved måling af iltforbruget i et respirometer eller mængden af udviklet kuldioxid,
b)
ISO/CD 23517:2021. Plast — Bionedbrydelige jorddækfolier til brug i landbrug og gartneri
c)
ASTM D5988-96:2018. Standard Test Method for Determining Aerobic Biodegradation in Soil of Plastic Materials.
1.2.3.4. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
mindst 45 % fuldstændig nedbrydning eller mineralisering som omhandlet i punkt 2, litra a), i en separat prøvning ved 25 °C på 10 måneder, hvor nedbrydningen eller mineraliseringen skal skride frem, og plateaufasen må ikke være nået, medmindre nedbrydningen eller mineraliseringen er på mindst 90 %, og
b)
et af følgende kriterier:
i)
fuldstændig nedbrydning på mindst 90 % i forhold til referencematerialets nedbrydning inden for 10 måneder plus produktets funktionsperiode som angivet på etiketten eller
ii)
mineralisering på mindst 90 % målt udviklet CO2 efter højst 10 måneder plus produktets funktionsperiode som angivet på etiketten
1.2.3.4.5. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
EN/ISO 14851:2019 Bestemmelse af den fuldstændige aerobe bionedbrydelighed for plastmaterialer i fugtige omgivelser. Metode ved anvendelse af måling af iltbehovet i et lukket respirometer
b)
EN/ISO 14852:2021 Bestemmelse af den fuldstændige aerobe bionedbrydelighed for plastmaterialer i fugtige omgivelser. Metode ved analyse af frigivet carbondioxid
c)
ASTM D6691:2018 Standard Test Method for Determining Aerobic Biodegradation of Plastic Materials in the Marine Environment by a Defined Microbial Consortium or Natural Sea Water Inoculum
d)
EN/ISO 19679:2020 Plast — Bestemmelse af den aerobe biologiske nedbrydning af ikke-flydende plastmaterialer i havvand-sediment-grænseflade — Metode ved analyse af frigivet carbondioxid
e)
EN/ISO 18830:2017 Plast — Bestemmelse af den fuldstændige anaerobe biologiske nedbrydning af ikke-flydende plastmaterialer i havvand-/sandet sediment-grænseflade — Metode ved måling af oxygenforbrug i lukket respirometer.
1.2.3.4.5.6. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
i den form af folie, der bringes i omsætning
b)
i pulverform af den formalede film.
1.2.3.4.5.6.7. Bionedbrydelighedskriterier for polymerer til plastfolier som omhandlet i afsnit CMC 9, punkt 1a
a)
positive kontroller: bionedbrydelige materialer såsom mikrokrystallinsk cellulosepulver, askefri cellulosefiltre eller poly-β-hydroxybutyrat
b)
negative kontroller: ikkebionedbrydelige polymerer såsom polyethylen eller polystyren.
BILAG II
I del I, punkt 1, i bilag III til forordning (EU) 2019/1009 tilføjes følgende som litra fa):
fa)
for produkter, der henhører til PFC 3, indeholdende en polymer som omhandlet i bilag II, del II, afsnit CMC 9, punkt 1a:
a)
det tidsrum efter brug, hvor jordforbedringsmidlet opfylder sin funktion (funktionsperioden), som ikke må være længere end tidsrummet mellem to anvendelser i overensstemmelse med den brugsanvisning, der er omhandlet i litra d)
b)
en instruks om at anvende produktet i overensstemmelse med de bræmmer, der kræves til gødningsprodukter i overensstemmelse med de relevante nationale regler, eller, hvis sådanne regler ikke findes, at anvende produktet mindst 3 m fra et hvilket som helst overfladevandområde
c)
en instruks om at følge de nationale foranstaltninger vedrørende håndtering af plastfolier efter deres funktionsperiode eller, hvis sådanne foranstaltninger ikke findes, at inkorporere produktet i jorden efter dets funktionsperiode og holde det nedgravet.