Kommissionens forordning (EU) 2024/2802 af 25. oktober 2024 om forbud mod fiskeri efter kulmule i område 8a, 8b, 8d og 8e fra fartøjer, der fører belgisk flag
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2802@2024-10-25/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets forordning (EU) 2024/257 er der fastsat kvoter for 2024.
(2) Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter kulmulebestanden i område 8a, 8b, 8d og 8e fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, nået et sådant omfang, at kvoten for 2024, er opbrugt.
(3) Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1 Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2024 er tildelt Belgien for kulmulebestanden i område 8a, 8b, 8d og 8e, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2 Forbud
1. Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.
2. Det er fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde om bord, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer, der stammer fra fangster af denne bestand, der forud for datoen i bilaget er foretaget af nævnte fartøjer.
3. Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord og opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 3 Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2024. På Kommissionens vegne For formanden Maroš Šefčovič Ledende næstformand
ANNEX
BILAG
Nr. 12/TQ257 Medlemsstat Belgien Bestand HKE/8ABDE. (inklusive HKE/*57-14) Art Kulmule (Merluccius merluccius) Område 8a, 8b, 8d og 8e Dato for fiskestop 1. oktober 2024