Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2977 af 28. november 2024 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår personidentifikationsdata og elektronisk attestering af attributter udstedt til europæiske digitale identitetstegnebøger

GældendeVersion 2024-11-28fra 2024-12-24
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/2977@2024-11-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde
    2. Artikel 2 Definitioner
    3. Artikel 3 Udstedelse af personidentifikationsdata til tegnebogsenheder
    4. Artikel 4 Udstedelse af elektroniske attesteringer af attributter til tegnebogsenheder
    5. Artikel 5 Tilbagekaldelse af personidentifikationsdata
    6. Artikel 6 Ikrafttræden
  2. ANNEX
  3. BILAG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PERSONIDENTIFIKATIONSDATA OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 3
  4. 1 Tabel 2 Obligatoriske personidentifikationsdata for fysiske personer Valgfrie personidentifikationsdata for fysiske personer
  5. 2. Tabel 3 Tabel 4 Obligatoriske personidentifikationsdata for juridiske personer Valgfrie personidentifikationsdata for juridiske personer
  6. 3. Tabel 5 Metadata om personidentifikationsdata
  7. 4.

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, særlig artikel 5a, stk. 23, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den europæiske ramme for digital identitet, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 910/2014, er et afgørende element i etableringen af et sikkert og interoperabelt økosystem for digital identitet i hele Unionen. Med de europæiske digitale identitetstegnebøger (tegnebøger) som hjørnesten har rammen til formål at lette adgangen til tjenester på tværs af medlemsstaterne og samtidig sikre beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF finder anvendelse på alle behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i henhold til denne forordning.

(3) I henhold til artikel 5a, stk. 23, i forordning (EU) nr. 910/2014 skal Kommissionen om nødvendigt fastsætte de relevante specifikationer og procedurer. Dette opnås ved hjælp af fire gennemførelsesforordninger, der omhandler protokoller og grænseflader: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2982, integritet og centrale funktioner, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2979, personidentifikationsdata og elektronisk attestering af attributter, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2977 og anmeldelser til Kommissionen samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2980. Ved denne forordning fastsættes de relevante krav til personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter, der skal udstedes til europæiske digitale identitetstegnebøger.

(4) Kommissionen vurderer regelmæssigt nye teknologier, praksisser, standarder eller tekniske specifikationer. For at sikre den højeste grad af harmonisering mellem medlemsstaterne med hensyn til udvikling og certificering af tegnebøgerne er de tekniske specifikationer, der er fastsat i denne gennemførelsesforordning, baseret på det arbejde, der er udført på grundlag af Kommissionens henstilling (EU) 2021/946 af 3. juni 2021 om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en ramme for en europæisk digital identitet og navnlig den tekniske struktur og referenceramme, der indgår heri. I overensstemmelse med betragtning 75 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 bør Kommissionen efter behov revidere og ajourføre denne gennemførelsesforordning for at sikre dens overensstemmelse med den globale udvikling, den tekniske struktur og referencerammen og for at følge bedste praksis på det indre marked.

(5) For at sikre databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger bør tegnebøgerne udstyres med flere funktioner, der fremmer beskyttelsen af privatlivets fred, for at forhindre udbydere af elektroniske identifikationsmidler og elektroniske attesteringer af attributter i at kombinere personoplysninger, der er indhentet ved levering af andre tjenester, med de personoplysninger, der behandles for at levere de tjenester, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 910/2014.

(6) For at sikre harmonisering bør visse fælles funktioner være tilgængelige i alle tegnebøger, herunder muligheden for på sikker vis at anmode om, indhente, udvælge, kombinere, lagre, slette, dele og præsentere personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter under tegnebogsbrugerens enekontrol. For at sikre, at personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter kan behandles via hver enkelt tegnebogsenhed, skal de tekniske specifikationer vedrørende personidentifikationsdataattributter, dataformat og infrastruktur, der kræves for at sikre en passende grad af pålidelighed for personidentifikationsdataene, understøttes af alle tegnebogsløsninger. Fælles specifikationer vedrørende attributter til personidentifikationsdata har endvidere til formål at sikre, at disse data efter behov kan bruges til identitetssammenkobling.

(7) Medlemsstaterne skal sikre, at tegnebøgerne kan autentificere modtagerparter, udbydere af personidentifikationsdata og udbydere af elektroniske attesteringer af attributter, uanset hvor i Unionen de er etableret. For at opnå dette bør disse enheder anvende adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere, når de identificerer sig over for tegnebogsenheder. For at sikre interoperabilitet mellem disse certifikater på tværs af alle tegnebøger, der udbydes i Unionen, bør adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere overholde fælles standarder. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne nøje overvåge udviklingen af nye eller alternative standarder, som adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere kan baseres på. Navnlig bør tillidsmodeller, der har bevist deres effektivitet og sikkerhed i medlemsstaterne, vurderes.

(8) For at sikre gennemsigtighed over for tegnebogsbrugere bør medlemsstaterne offentliggøre oplysninger om, hvilke tegnebogsløsninger der understøttes af udbydere af personidentifikationsdata, der er etableret på deres område. Da brugerens identitet skal være så pålidelig som muligt, bør det fælles sikringsniveau høj anvendes på identitetskontrol af tegnebogsbrugere forud for udstedelsen af personidentifikationsdata i overensstemmelse med det sikringsniveau høj, der er fastsat for elektroniske identifikationsmidler i forordning (EU) nr. 910/2014. På denne måde sikrer tegnebogsenhederne den højest mulige grad af pålidelighed for identifikationsmidler i hele Unionen. Under tilmeldingen af tegnebogsbrugere på sikringsniveauet høj er der mulighed for forskellige sikre procedurer, f.eks. hvis det er blevet verificeret, at tegnebogsbrugeren er i besiddelse af fotodokumentation eller et biometrisk identifikationsbevis, der er anerkendt, men ikke udstedt af den medlemsstat, hvor ansøgningen om det elektroniske identifikationsmiddel indgives, og at beviset repræsenterer den påståede identitet, bør beviset kontrolleres for at fastslå, at det er gyldigt i henhold til en relevant autoritativ kilde.

(9) For at støtte interoperabiliteten bør elektroniske attesteringer af attributter opfylde harmoniserede krav til formatet.

(10) For at beskytte tegnebogsbrugeres data og sikre ægtheden af elektroniske attesteringer af attributter bør der anvendes mekanismer til autentificering af udbydere af elektroniske attesteringer af attributter og til denne udbyders verifikation af tegnebogsenheders ægthed og gyldighed forud for udstedelsen af attesteringer til tegnebogsenheder.

(11) For at undgå anvendelse og afhængighed af personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter, der har mistet deres juridiske gyldighed efter at være blevet udstedt til en tegnebogsenhed, bør udbydere af personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter offentliggøre en politik, der beskriver vilkårene og procedurerne for tilbagekaldelse.

(12) For at sikre, at personidentifikationsdataene entydigt repræsenterer tegnebogsbrugeren, bør medlemsstaterne ud over de obligatoriske attributter i de personidentifikationsdata, der er fastsat i denne forordning, tilvejebringe valgfrie attributter, der er nødvendige for at sikre, at sættet af personidentifikationsdata er unikt.

(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 30. september 2024.

(14) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i artikel 48 i forordning (EU) nr. 910/2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der regler for udstedelse af personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter til tegnebogsenheder, der skal ajourføres regelmæssigt, så de er i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og udviklingen af standarder og med det arbejde, der udføres på grundlag af Kommissionens henstilling (EU) 2021/946, navnlig den tekniske struktur og referencerammen.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) tegnebogsbruger: en bruger, der har kontrol over tegnebogsenheden

2) tegnebogsenhed: en unik konfiguration af en tegnebogsløsning, der omfatter forekomster af tegnebøger, sikre kryptografiske tegnebogsapplikationer og sikre kryptografiske tegnebogsanordninger, som en tegnebogsudbyder stiller til rådighed for en individuel tegnebogsbruger

3) tegnebogsløsning: en kombination af software, hardware, tjenester, indstillinger og konfigurationer, herunder tegnebogsforekomster, en eller flere sikre kryptografiske tegnebogsapplikationer og en eller flere sikre kryptografiske tegnebogsanordninger

4) udbyder af personidentifikationsdata: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for at udstede og tilbagekalde personidentifikationsdata og sikre, at en brugers personidentifikationsdata er kryptografisk bundet til en tegnebogsenhed

5) attestering af tegnebogsenhed og tegnebogsenhedsattestering: et dataobjekt, der beskriver tegnebogsenhedens komponenter eller gør det muligt at autentificere og validere disse komponenter

6) tegnebogsforekomst: den applikation, der er installeret og konfigureret på en tegnebogsbrugers enhed eller miljø, som er en del af en tegnebogsenhed, og som tegnebogsbrugeren bruger til at interagere med tegnebogsenheden

7) sikker kryptografisk tegnebogsapplikation: en applikation, der forvalter kritiske aktiver ved at være knyttet til og anvende de kryptografiske og ikkekryptografiske funktioner, der leveres af en sikker kryptografisk tegnebogsanordning

8) sikker kryptografisk tegnebogsanordning: en anordning, der er sikret mod manipulation, og som tilvejebringer et miljø, der er knyttet til og anvendes af den sikre kryptografiske tegnebogsapplikation til at beskytte kritiske aktiver og tilvejebringe kryptografiske funktioner til sikker udførelse af kritiske operationer

9) tegnebogsudbyder: en fysisk eller juridisk person, der leverer tegnebogsløsninger

10) kritiske aktiver: aktiver i eller i forbindelse med en tegnebogsenhed af så ekstraordinær betydning, at det i alvorlig grad vil svække muligheden for at have tillid til tegnebogsenheden, hvis deres tilgængelighed, fortrolighed eller integritet kompromitteres

11) tegnebogsmodtager: en modtagerpart, der har til hensigt at benytte tegnebogsenheder til levering af offentlige eller private tjenester ved hjælp af digital interaktion

12) adgangscertifikat for tegnebogsmodtager: et certifikat for elektroniske segl eller signaturer, der autentificerer og validerer tegnebogsmodtageren, og som er udstedt af en udbyder af adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere

13) udbyder af adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere: en fysisk eller juridisk person, der er bemyndiget af en medlemsstat til at udstede adgangscertifikater for tegnebogsmodtagere, der er registreret i den pågældende medlemsstat.

Artikel 3 Udstedelse af personidentifikationsdata til tegnebogsenheder

1. Udbydere af personidentifikationsdata udsteder personidentifikationsdata til tegnebogsenheder i overensstemmelse med de elektroniske identifikationsordninger, som der leveres tegnebogsløsninger under.

2. Udbydere af personidentifikationsdata sikrer, at personidentifikationsdata, der udstedes til tegnebogsenheder, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at autentificere og validere personidentifikationsdataene.

3. Udbydere af personidentifikationsdata sikrer, at personidentifikationsdata, der udstedes til tegnebogsenheder, overholder de tekniske specifikationer i bilaget.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de personidentifikationsdata, der udstedes til en given tegnebogsbruger, er unikke for medlemsstaten.

5. Udbydere af personidentifikationsdata sikrer, at de personidentifikationsdata, som de udsteder, er kryptografisk bundet til den tegnebogsenhed, som de er udstedt til.

6. Medlemsstaterne offentliggør en liste over tegnebogsløsninger, der understøttes af de udbydere af personidentifikationsdata, der indgår i den pågældende medlemsstats elektroniske identifikationsordninger.

7. Medlemsstaterne tilmelder tegnebogsbrugere i overensstemmelse med kravene vedrørende tilmelding på sikringsniveauet høj, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1502. I forbindelse med tilmeldingsprocessen foretager udbydere af personidentifikationsdata identitetsverifikation af tegnebogsbrugeren i overensstemmelse med kravene vedrørende identitetskontrol og -verifikation, inden de udsteder personidentifikationsdataene til tegnebogsenheden for den tilsvarende tegnebogsbruger.

8. Ved udstedelse af personidentifikationsdata til tegnebogsenheder skal udbydere af personidentifikationsdata identificere sig over for tegnebogsenheder ved hjælp af deres adgangscertifikat for tegnebogsmodtager eller ved at anvende en anden autentifikationsmekanisme i overensstemmelse med en elektronisk identitetsordning, der er anmeldt for sikringsniveauet høj.

9. Inden udbydere af personidentifikationsdata udsteder personidentifikationsdata til en tegnebogsenhed, skal de autentificere og validere tegnebogsenhedens attestering og kontrollere, at tegnebogsenheden tilhører en tegnebogsløsning, som udbyderen af personidentifikationsdata accepterer, eller bruge en anden autentifikationsmekanisme i overensstemmelse med en elektronisk identitetsordning, der er anmeldt for sikringsniveauet høj.

Artikel 4 Udstedelse af elektroniske attesteringer af attributter til tegnebogsenheder

1. Elektroniske attesteringer af attributter udstedt til tegnebogsenheder skal opfylde mindst én af standarderne på den liste, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2024/2979.

2. Udbydere af elektroniske attesteringer af attributter skal identificere sig over for tegnebogsenheder ved hjælp af deres adgangscertifikat for tegnebogsmodtager.

3. Udbydere af elektroniske attesteringer af attributter sikrer, at elektroniske attesteringer af attributter, der udstedes til tegnebogsenheder, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at autentificere og validere personidentifikationsdataene.

Artikel 5 Tilbagekaldelse af personidentifikationsdata

1. Udbydere af personidentifikationsdata, der er udstedt til en tegnebogsenhed, skal have skriftlige og offentligt tilgængelige politikker vedrørende styring af gyldighedsstatus, herunder, i det omfang det er relevant, betingelserne for, at sådanne personidentifikationsdata kan tilbagekaldes uden ophold.

2. Personidentifikationsdata eller elektroniske attesteringer af attributter kan kun tilbagekaldes af de udbydere af personidentifikationsdata eller elektroniske attesteringer af attributter, som har udstedt dem.

3. Hvis udbydere af personidentifikationsdata har tilbagekaldt personidentifikationsdata, skal de via særlige og sikre kanaler underrette de berørte tegnebogsbrugere om disse personidentifikationsdata senest 24 timer efter tilbagekaldelsen og om årsagerne til tilbagekaldelsen. Dette skal ske på en måde, der er kortfattet, let tilgængelig og i et klart og enkelt sprog.

4. Hvis udbydere af personidentifikationsdata tilbagekalder personidentifikationsdata, der er udstedt til tegnebogsenheder, skal de gøre det i hvert af følgende tilfælde:

a) efter udtrykkelig anmodning fra den tegnebogsbruger, til hvis tegnebogsenhed personidentifikationsdataene eller den elektroniske attestering af attributter blev udstedt

b) hvis den tegnebogsenhedsattestering, som personidentifikationsdataene blev udstedt til, er blevet tilbagekaldt

c) i andre situationer, der er fastlagt af udbyderne af personidentifikationsdata eller elektroniske attesteringer af attributter i deres politikker som omhandlet i stk. 1.

5. Udbydere af personidentifikationsdata, der er udstedt til en tegnebogsenhed, sikrer, at tilbagekaldelser ikke kan reverteres.

6. Tilbagekaldte personidentifikationsdata skal forblive tilgængelige, så længe det kræves i henhold til EU-retten eller national ret.

7. Hvis udbydere af personidentifikationsdata tilbagekalder personidentifikationsdata, der er udstedt til tegnebogsenheder, skal de offentliggøre gyldighedsstatussen for de personidentifikationsdata, som de udsteder, på en måde, der beskytter privatlivets fred, og angive placeringen af disse oplysninger i personidentifikationsdataene.

8. Udbydere af personidentifikationsdata skal muliggøre teknikker til beskyttelse af privatlivets fred, som sikrer uforbindelighed, hvis de elektroniske attesteringer af attributter ikke kræver identifikation af brugeren.

Artikel 6 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PERSONIDENTIFIKATIONSDATA OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 3

1 Tabel 2 Obligatoriske personidentifikationsdata for fysiske personer Valgfrie personidentifikationsdata for fysiske personer

Sæt af personidentifikationsdata for fysiske personer Dataidentifikator Definition Anvendelse family_name Nuværende efternavn(e) på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører. Obligatorisk given_name Nuværende fornavn(e), herunder eventuelle mellemnavne, på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører. Obligatorisk birth_date Dag, måned og år, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, blev født. Obligatorisk birth_place Det land, som en alfa-2-landekode som specificeret i ISO 3166-1, eller den stat, den provins, det distrikt eller det lokalområde eller den kommune eller by, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, blev født. Obligatorisk nationality En eller flere alfa-2-landekoder som specificeret i ISO 3166-1, der repræsenterer nationaliteten af den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører. Obligatorisk Hvis en attributværdi ikke er kendt for personen eller ikke på anden måde kan udstedes som en del af personidentifikationsdatasættet, anvender medlemsstaterne i stedet en attributværdi, der passer til situationen. Dataidentifikator Definition Anvendelse resident_address Den fulde adresse på det sted, hvor den bruger, som personidentifikationsoplysningerne vedrører, i øjeblikket er bosiddende eller kan kontaktes (gadenavn, husnummer, by, osv.). Valgfri resident_country Det land, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende, som en alfa-2-landekode som specificeret i ISO 3166-1. Valgfri resident_state Den stat, den provins, det distrikt eller det lokalområde, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende. Valgfri resident_city Den kommune eller by, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende. Valgfri resident_postal_code Postnummeret på det sted, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende. Valgfri resident_street Navnet på den gade, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende. Valgfri resident_house_number Det husnummer, hvor den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, i øjeblikket er bosiddende, inklusive eventuelle præfikser eller suffikser. Valgfri personal_administrative_number En værdi, der tildeles den fysiske person, og som er unik blandt alle personlige administrative numre, der er udstedt af udbyderen af personidentifikationsdata. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage denne attribut, skal de i deres elektroniske identifikationsordninger, som personidentifikationsdataene udstedes under, beskrive den politik, de anvender på værdierne for denne attribut, herunder særlige betingelser for behandling af denne værdi, hvor det er relevant. Valgfri portrait Ansigtsbillede af tegnebogsbrugeren i overensstemmelse med specifikationerne i ISO 19794-5 eller ISO 39794. Valgfri family_name_birth Efternavn(e) på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, på fødselstidspunktet. Valgfri given_name_birth Fornavn(e), herunder mellemnavn(e), på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, på fødselstidspunktet. Valgfri sex Værdierne skal være én af følgende: For værdierne 0, 1, 2 og 9 gælder ISO/IEC 5218. Valgfri email_address E-mailadresse på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører [i overensstemmelse med RFC 5322]. Valgfri mobile_phone_number Mobiltelefonnummer på den bruger, som personidentifikationsdataene vedrører, begyndende med symbolet + som internationalt kodepræfiks og herefter landekoden efterfulgt af kun tal Valgfri

0 = ikke kendt

1 = mand

2 = kvinde

3 = andet

4 = inter

5 = divers

6 = åben

9 = ikke relevant.

2. Tabel 3 Tabel 4 Obligatoriske personidentifikationsdata for juridiske personer Valgfrie personidentifikationsdata for juridiske personer

Sæt af personidentifikationsdata for juridiske personer Dataelement Anvendelse Nuværende officielle navn Obligatorisk Et entydigt identifikationsnummer, som er tildelt af den afsendende medlemsstat i overensstemmelse med de tekniske specifikationer med henblik på grænseoverskridende identifikation, og som så vidt muligt består over tid. Obligatorisk Hvis et dataelement ikke er kendt for personen eller ikke på anden måde kan udstedes som en del af personidentifikationsdatasættet, anvender medlemsstaterne i stedet en attributværdi, der passer til situationen. Dataelement Anvendelse Nuværende adresse Valgfri Momsregistreringsnummer Valgfri Skatteregistreringsnummer Valgfri Europæisk unik identifikator omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 Valgfri Identifikator for juridiske enheder (LEI) omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1860 Valgfri EORI-nummer (registrerings- og identifikationsnummer for økonomiske operatører) omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 Valgfri Punktafgiftsnummeret omhandlet i artikel 2, nr. 12), i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 Valgfri

3. Tabel 5 Metadata om personidentifikationsdata

Sæt af metadata om personidentifikationsdata Dataidentifikator Definition Anvendelse expiry_date Dato (og klokkeslæt, hvis det er muligt), hvor personidentifikationsoplysningerne udløber. Obligatorisk issuing_authority Navnet på den administrative myndighed, der har udstedt personidentifikationsdataene, eller alfa-2-landekoden som specificeret i ISO 3166 for den pågældende medlemsstat, hvis en særskilt myndighed ikke har ret til at udstede personidentifikationsdata. Obligatorisk issuing_country Alfa-2-landekode som specificeret i ISO 3166-1 for det land eller område, hvor udbyderen af personidentifikationsdataene er etableret. Obligatorisk document_number Et nummer, som udbyderen af personidentifikationsdata har tildelt de pågældende personidentifikationsdata. Valgfri issuing_jurisdiction Landsdelskode for den jurisdiktion, der har udstedt personidentifikationsdataene som specificeret i ISO 3166-2:2020, punkt 8. Den første del af koden skal være den samme som værdien for det udstedende land. Valgfri location_status Placeringen af oplysninger om personidentifikationsdataenes gyldighedsstatus, hvis udbyderne af personidentifikationsdata tilbagekalder personidentifikationsdata. Valgfri

4. Kodning af personidentifikationsdataattributter Personidentifikationsdata udstedes i to formater:

4.

1) det format, der er specificeret i ISO/IEC 18013-5:2021

2) Verifiable Credentials Data Model 1.1, W3C Recommendation, 3. marts 2022.

5. Oplysninger om tillidsinfrastruktur Den liste over udbydere af personidentifikationsdata, som Kommissionen stiller til rådighed i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2024/2980 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår anmeldelser til Kommissionen vedrørende økosystemet for europæiske digitale identitetstegnebøger for så vidt angår anmeldelser skal gøre det muligt at autentificere personidentifikationsdata.

Versioner

  1. 2024-11-28