Gelex

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/338 af 16. januar 2024 om gennemførelse af forordning (EU) 2016/1686 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem

GældendeVersion 2024-01-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/338@2024-01-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG
  4. 2)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/1686 af 20. september 2016 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem, særlig artikel 4, stk. 1 og 4,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 20. september 2016 vedtog Rådet forordning (EU) 2016/1686.

(2) I betragtning af den fortsatte trussel fra ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, bør én person tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) 2016/1686. Desuden bør oplysningerne vedrørende én afdød person udgå af nævnte bilag.

(3) Forordning (EU) 2016/1686 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2016/1686 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2024. På Rådets vegne V. Van Peteghem Formand

ANNEX

BILAG

I bilag I til forordning (EU) 2016/1686 ændres afsnit A (Fysiske personer, der er omhandlet i artikel 3) således:

1) Punkt 16 (Bonomade Machude OMAR) udgår.

2) Følgende punkt tilføjes:

2)

17. Andreas Martin MÜLLER (alias Ahmed Khaled Müller, Abu Nusaibah, Abu Nusaiba, Abu Nussaiba, Miqdad, Abu Miqdad, Yasser Murat, Mr Akam, Abu Shahid, Nigeri); fødselsdato: 15. februar 1972; fødested: Cochem, Rheinland-Pfalz, Tyskland; køn: mand; nationalitet: tysk; pasnr. C73TV06C9, ID-kortnr. 5210375966.

Versioner

  1. 2024-01-16