Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/360 af 24. januar 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/478 for så vidt angår forlængelse af anvendelsesperioden for beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/360@2024-01-24/da
Indhold
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol), særlig artikel 128, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 blev der indført beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/478 indeholder bestemmelser om lignende beskyttelsesforanstaltninger indtil den 31. december 2023.
(2) Disse foranstaltninger blev indført efter Kommissionens audit, hvor der blev konstateret mangler i forbindelse med gennemførelsen af de tyrkiske kompetente myndigheders offentlige kontrol af produktionen af toskallede bløddyr bestemt til indførsel til Unionen, og medlemsstaternes rapporter om sendinger af toskallede bløddyr med oprindelse i Tyrkiet, der ikke opfylder kravene.
(3) Ved Kommissionens seneste audit, der blev gennemført på stedet i 2022 og 2023, blev der konstateret vedvarende mangler i det offentlige kontrolsystem, der fører tilsyn med toskallede bløddyr bestemt til indførsel til Unionen. Disse mangler afslørede strukturelle mangler vedrørende sikkerhed under forarbejdningen af fødevarer i tyrkiske virksomheder, der er godkendt til at eksportere toskallede bløddyr til Unionen. Hvis de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger ophæves, ville disse uløste problemer udgøre en betydelig risiko for fødevaresikkerheden for de produkter, der eksporteres fra disse anlæg.
(4) Anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) 2022/478 bør derfor forlænges med yderligere tre år for at give Tyrkiet mulighed for at efterkomme henstillingerne fra de tidligere audit vedrørende indførsel af toskallede bløddyr til Unionen og få dem vurderet af Kommissionen.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/478 ændres datoen 31. december 2023 til 31. december 2026.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på fjerdedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand