Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/607 af 15. februar 2024 om de praktiske og operationelle ordninger for informationsudvekslingssystemets funktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (forordningen om digitale tjenester)

GældendeVersion 2024-02-15fra 2024-03-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/607@2024-02-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
    1. Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde
    2. Artikel 2 Informationsudvekslingssystem
    3. Artikel 3 Definitioner
  3. KAPITEL II OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER I FORBINDELSE MED AGORA
    1. Artikel 4 Kommissionens ansvarsområder
    2. Artikel 5 Kommissionens behandling af personoplysninger
    3. Artikel 6 Ansvarsområder for koordinatorer for digitale tjenester
    4. Artikel 7 Rådets ansvarsområder
    5. Artikel 8 AGORA-administratorernes ansvarsområder
    6. Artikel 9 AGORA-aktørers adgangsrettigheder
    7. Artikel 10 Fortrolighed
  4. KAPITEL III BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG SIKKERHED
    1. Artikel 11 Behandling af personoplysninger i AGORA
    2. Artikel 12 Fælles dataansvar i AGORA
    3. Artikel 13 Sikkerhed
  5. KAPITEL IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
    1. Artikel 14 Oversættelse
    2. Artikel 15 Overvågning og rapportering
    3. Artikel 16 Omkostninger
    4. Artikel 17 Effektiv anvendelse
    5. Artikel 18 Ikrafttræden
  6. ANNEX
  7. BILAG I Koordinatorerne for digitale tjenesters ansvarsområder som fælles dataansvarlige for databehandlingsaktiviteter i forbindelse med agora ved fælles undersøgelser og for rådets aktiviteter
  8. AFSNIT 1
  9. Underafsnit 1 (1)(2) Anvendelsesområdet for ordningen med fælles dataansvar
  10. Underafsnit 2 (1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11) Ansvarsfordeling
  11. Underafsnit 3 (1)(2)(3) Ansvar og roller i forbindelse med behandling af anmodninger fra og underretning af registrerede
  12. AFSNIT 2 (1)(2)(3)(4) Håndtering af sikkerhedsrelaterede hændelser, herunder brud på persondatasikkerheden
  13. AFSNIT 3 Konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse
  14. BILAG II Kommissionens ansvar som databehandler for de databehandlingsaktiviteter, der udføres i forbindelse med agora af koordinatorer for digitale tjenester, andre nationale myndigheder og rådet
  15. (1)
  16. (3)
  17. (4)
  18. (5)
  19. (6)
  20. (7)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), særlig artikel 85,

efter høring af Udvalget for Digitale Tjenester i overensstemmelse med artikel 88 i forordning (EU) 2022/2065, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EU) 2022/2065 har til formål at tilvejebringe et sikkert digitalt rum for brugere og at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres. For at opnå dette pålægges udbydere af formidlingstjenester forpligtelser til at forhindre spredning af ulovligt indhold på internettet, og der foretages regulering af disse udbyderes politikker for indholdsmoderation i forbindelse med deres tjenester. Effektivitet i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning for så vidt angår disse udbyderes overholdelse af forpligtelserne kræver samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt en gnidningsløs udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen.

(2) Med henblik herpå kræves det i artikel 85 i forordning (EU) 2022/2065, at Kommissionen opretter og vedligeholder et pålideligt, sikkert og interoperabelt informationsudvekslingssystem, i det følgende benævnt AGORA, der understøtter kommunikationen mellem koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (rådet). Andre kompetente myndigheder kan tildeles adgang til AGORA, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre de opgaver, de er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065. Det er et krav, at koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet anvender AGORA til al kommunikation i medfør af forordning (EU) 2022/2065.

(3) AGORA er en softwareapplikation, der er tilgængelig via internettet, og som skal udvikles af Kommissionen. Med AGORA tilvejebringes der en kommunikationsmekanisme til at lette den grænseoverskridende udveksling af oplysninger og den gensidige bistand mellem koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet i henhold til forordning (EU) 2022/2065. AGORA bør navnlig understøtte koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet med hensyn til at forvalte udvekslingen af oplysninger i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065 på grundlag af enkle og ensartede procedurer.

(4) Ved nærværende forordning fastsættes de praktiske og operationelle ordninger for oprettelse, vedligeholdelse og drift af AGORA med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065, hvilket bl.a. kan omfatte en-til-en-udveksling af oplysninger, underretningsprocedurer, varslingsmekanismer, ordninger for gensidig bistand og problemløsning mellem koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen, rådet og andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA i henhold til forordning (EU) 2022/2065 (AGORA-aktører).

(5) I betragtning af formidlingstjenesternes grænseoverskridende og tværsektorielle relevans er det nødvendigt med et højt koordinations- og samarbejdsniveau mellem de forskellige relevante aktører for at sikre konsekvent tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065 og for at sikre tilgængeligheden af relevante oplysninger via AGORA til dette formål.

(6) For at undgå sproglige barrierer bør AGORA være tilgængelig på alle officielle EU-sprog. AGORA bør derfor indeholde de fuldautomatiske maskinoversættelsesværktøjer, der i øjeblikket er til rådighed for Kommissionen, således at dokumenter og meddelelser, som udveksles gennem applikationen, kan oversættes. Kommissionen bør stille sådanne værktøjer til rådighed for fysiske personer, hvis arbejde koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen, rådet eller andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA (AGORA-brugere), er ansvarlige for, og for AGORA-brugere, der er blevet udpeget som administratorer af koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet (AGORA-administratorer). De automatiserede maskinoversættelsesværktøjer bør opfylde sikkerheds- og fortrolighedskravene i forbindelse med udveksling af oplysninger i AGORA.

(7) For at kunne udføre deres opgaver i henhold til forordning (EU) 2022/2065 kan koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet have behov for at udveksle oplysninger, der kan omfatte personoplysninger. Enhver sådan udveksling af oplysninger bør overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. Således falder den udveksling af personoplysninger, der er nødvendig for at opfylde de forpligtelser og udføre de opgaver, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2065, ind under anvendelsesområdet for den lovlige behandling af oplysninger i henhold til artikel 5, litra a), i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 6, stk. 1, litra e), i (EU) 2016/679.

(8) AGORA bør være det værktøj, der anvendes til udveksling af oplysninger, herunder om nødvendigt personoplysninger, som ellers ville finde sted ved hjælp af andre midler, herunder almindelig post eller elektronisk post, på grundlag af en retlig forpligtelse, der pålægges koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen, rådet og andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA i henhold til forordning (EU) 2022/2065. Personoplysninger, som udveksles via AGORA, bør kun behandles med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065. Hvis personoplysninger behandles i forbindelse med anvendelsen af AGORA med henblik på udveksling af, anmodning om og adgang til oplysninger, besvarelse af anmodninger om oplysninger, henvisninger, anmodning om foranstaltninger og anmodning om støtte, bør koordinatorerne for digitale tjenester være særskilt dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679, for de behandlingsaktiviteter, de udfører.

(9) Hver koordinator for digitale tjenester kan også beslutte at anvende AGORA til sine egne sagsbehandlingsaktiviteter, der udføres med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne forordning (EU) 2022/2065. Hvis personoplysninger ikke skal behandles i AGORA med henblik på at udveksling af, anmodning om og adgang til oplysninger, besvarelse af anmodninger om oplysninger, henvisninger, anmodning om foranstaltninger og anmodning om støtte, bør hver koordinator for digitale tjenester og, hvor det er relevant, andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA, være eneste dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725, for så vidt angår de databehandlingsaktiviteter, der udføres ved hjælp af AGORA.

(10) Transmission, lagring og anden behandling af fysiske personers personoplysninger bør finde sted i AGORA for at støtte kommunikationen mellem AGORA-aktører med henblik på at gennemføre sagsbehandlingsaktiviteter i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065.

(11) AGORA bør behandle personoplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt ved tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065. Med AGORA bør der behandles personoplysninger såsom identifikationsdata (f.eks. navn, kaldenavn, alias, fødselsdato, fødested, nationalitet, identifikationsdokumenter og om nødvendigt andre karakteristika, der kan bidrage til identifikation), kontaktoplysninger (f.eks. erhvervsmæssig og privat adresse, e-mailadresse og telefon), oplysninger vedrørende involvering i sagen (f.eks. den fysiske persons stilling og funktion i en virksomhed og andre roller såsom mistænkt, offer, whistleblower, informant og vidne), sagsrelaterede oplysninger (f.eks. dokumenter, billeder, videoer, taleoptagelser, erklæringer, udtalelser og fortegnelser) og alle andre oplysninger, der anses for nødvendige for at opfylde kravene i forordning (EU) 2022/2065.

(12) I overensstemmelse med principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger, og navnlig på grund af begrænsningerne med hensyn til adgangen til personoplysninger, der udveksles i AGORA, bør AGORA udvikles og udformes under behørig hensyntagen til kravene i databeskyttelseslovgivningen. AGORA bør følgelig give et langt højere beskyttelses- og sikkerhedsniveau end andre metoder til informationsudveksling såsom telefon, almindelige breve eller e-mail.

(13) Kommissionen bør levere og forvalte softwaren og IT-infrastrukturen til AGORA, sikre dens pålidelighed, sikkerhed, tilgængelighed, vedligeholdelse og drift og bidrage til uddannelse af og teknisk bistand til AGORA-administratorer og AGORA-brugere.

(14) Medlemsstaternes kompetence til at beslutte, hvilke nationale myndigheder der skal opfylde de forpligtelser, der følger af denne forordning, bør udøves i overensstemmelse med artikel 49 og artikel 62 i forordning (EU) 2022/2065. Medlemsstaterne bør kunne tilpasse funktioner og ansvarsområder i forbindelse med AGORA i overensstemmelse med deres interne administrative strukturer, og de bør kunne implementere en bestemt type arbejde eller rækkefølge af faser i en given arbejdsproces i AGORA.

(15) Hver koordinator for digitale tjenester bør udpege og underrette Kommissionen om mindst én AGORA-administrator i sin medlemsstat med henblik på spørgsmål vedrørende AGORA. Hver koordinator for digitale tjenester bør også være ansvarlig for udpegelsen af AGORA-administratorer fra de respektive kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA i henhold til forordning (EU) 2022/2065. Hver AGORA-administrator bør registrere, tildele og tilbagekalde adgang til AGORA for sine egne AGORA-brugere. For at opnå et effektivt samarbejde om tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af de tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065, gennem AGORA, bør medlemsstaterne sikre, at deres respektive AGORA-administratorer og AGORA-brugere har de nødvendige ressourcer til at opfylde deres forpligtelser i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065.

(16) Oplysninger, der modtages af en koordinator for digitale tjenester, Kommissionen, rådet eller en anden kompetent myndighed, der er blevet tildelt adgang til AGORA, gennem AGORA fra en anden koordinator for digitale tjenester, Kommissionen, rådet eller en anden sådan kompetent myndighed, bør ikke miste deres værdi som bevismateriale i strafferetlige, civilretlige eller forvaltningsretlige sager i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national lovgivning, blot fordi de stammer fra en anden medlemsstat eller er modtaget elektronisk, og den relevante AGORA-aktør bør behandle de pågældende oplysninger på samme måde som lignende dokumenter med oprindelse i dennes medlemsstat.

(17) Det bør være muligt at foretage den behandling af navne og kontaktoplysninger på AGORA-administratorer og AGORA-brugere, der er nødvendig for at opfylde målene i forordning (EU) 2022/2065 og nærværende forordning, herunder overvågning af AGORA-administratorers og AGORA-brugeres anvendelse af AGORA, kommunikations-, uddannelses- og oplysningsinitiativer samt indsamling af oplysninger i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065, eller gensidig bistand hertil.

(18) For at sikre effektiv overvågning af og rapportering om, hvordan AGORA fungerer, bør koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA, stille relevante oplysninger til rådighed for Kommissionen.

(19) Registrerede bør oplyses om behandlingen af deres personoplysninger i AGORA og om deres rettigheder, navnlig retten til indsigt i oplysningerne om dem og retten til at få urigtige oplysninger berigtiget og ulovligt behandlede oplysninger slettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725.

(20) Hver AGORA-aktør bør som dataansvarlig for de databehandlingsaktiviteter, som pågældende udfører i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065, sikre, at de registrerede kan udøve deres rettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725. Dette bør omfatte indførelse af en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed.

(21) Gennemførelsen af denne forordning og AGORA's ydeevne bør overvåges i rapporten om AGORA's funktion på grundlag af statistiske data fra AGORA og alle andre relevante data. Kommissionen bør fremsende rapporten til Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Den indsats, som koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA, har ydet, bør bl.a. evalueres på grundlag af gennemsnitlige svartider med henblik på at sikre effektive og fyldestgørende svar. Rapporten bør også omhandle aspekter vedrørende beskyttelse af personoplysninger i AGORA, herunder datasikkerhed.

(22) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 4. januar 2024 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes de praktiske og operationelle ordninger for funktionen af et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, i det følgende benævnt AGORA, med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065.

Artikel 2 Informationsudvekslingssystem

1. Hermed oprettes informationsudvekslingssystemet AGORA.

2. AGORA er en softwareapplikation, som er tilgængelig via internettet, og det værktøj, der anvendes til udveksling af oplysninger, herunder om nødvendigt personoplysninger, som ellers ville finde sted ved hjælp af andre midler, herunder almindelig post eller elektronisk post.

3. AGORA anvendes til udveksling af oplysninger, herunder udveksling af oplysninger, der indeholder personoplysninger, mellem koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (rådet) samt med andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt adgang til AGORA, med henblik på at udføre de opgaver, de er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af nævnte forordning.

Artikel 3 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 og 49, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065, artikel 4 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 3 i forordning (EU) 2018/1725 gælder følgende definitioner ved anvendelsen af denne forordning:

a) AGORA: det informationsudvekslingssystem, der oprettes og vedligeholdes af Kommissionen til understøttelse af al kommunikation i henhold til forordning (EU) 2022/2065 mellem AGORA-aktører med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

b) AGORA-aktør: koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen, rådet eller andre kompetente myndigheder, der er blevet tildelt eller kan få tildelt adgang til AGORA, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre de opgaver, de er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065

c) AGORA-bruger: en fysisk person, hvis arbejde en AGORA-aktør er ansvarlig for, og som er registreret som sådan i AGORA med henblik på at udføre de opgaver, der ved forordning (EU) 2022/2065 er pålagt AGORA-aktøren.

d) AGORA-administrator: en AGORA-bruger udpeget af en AGORA-aktør med henblik på at forvalte AGORA for den pågældende aktør

KAPITEL II OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER I FORBINDELSE MED AGORA

Artikel 4 Kommissionens ansvarsområder

1. Kommissionen har ansvaret for at udføre følgende opgaver i forbindelse med AGORA:

a) sørge for, at AGORA foreligger på alle officielle EU-sprog, og vedligeholde AGORA

b) sørge for pålidelighed, sikkerhed, tilgængelighed, vedligeholdelse og udvikling med hensyn til AGORA's software og IT-infrastruktur

c) tilbyde automatiserede maskinoversættelsesværktøjer til oversættelse af dokumenter og meddelelser, der udveksles gennem AGORA

d) yde støtte til andre AGORA-aktører i forbindelse med anvendelsen af AGORA

e) registrere mindst én AGORA-administrator på vegne af hver koordinator for digitale tjenester og rådet og tildele dem adgang til AGORA

f) udpege mindst én AGORA-administrator

g) foretage behandling af personoplysninger i AGORA, hvis det er fastsat i denne forordning, med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

h) sørge for revision, overvågning og udarbejdelse af de rapporter, der er nødvendige for revision og overvågning af AGORA inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

i) tilvejebringe viden, uddannelse og støtte, herunder teknisk bistand, til AGORA-administratorer

j) overvåge alle andre AGORA-aktørers indsats inden for rammerne af denne forordning i overensstemmelse med artikel 15.

2. For at bistå Kommissionen med varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 1, giver de andre AGORA-aktører Kommissionen oplysninger vedrørende de aktiviteter, de har udført i AGORA.

Artikel 5 Kommissionens behandling af personoplysninger

1. Kommissionen er databehandler som omhandlet i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725 med hensyn til behandling af personoplysninger ved registreringen af AGORA-administratorer.

2. Kommissionen er særskilt dataansvarlig, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, med hensyn til behandling af personoplysninger fra sine egne AGORA-administratorer og AGORA-brugere.

3. Hvis Kommissionen behandler personoplysninger i forbindelse med driften af AGORA med henblik på udveksling af, anmodning om og adgang til oplysninger, anmodning om foranstaltninger og anmodning om støtte, betragtes den som en særskilt dataansvarlig, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, i forhold til de andre AGORA-aktører for så vidt angår de aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger, som den udfører.

4. Hvis Kommissionen behandler personoplysninger i forbindelse med driften af AGORA på vegne af andre AGORA-aktører med henblik på udveksling af, anmodning om og adgang til oplysninger, anmodning om foranstaltninger og anmodning om støtte, betragtes den som databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

5. Med henblik på denne forordning fastlægges Kommissionens ansvar som databehandler for de databehandlingsaktiviteter, der udføres i AGORA af disse andre AGORA-aktører, i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 6 Ansvarsområder for koordinatorer for digitale tjenester

1. Hver koordinator for digitale tjenester udpeger mindst én AGORA-administrator for sin medlemsstat.

2. Hver koordinator for digitale tjenester er ansvarlig for at sikre, at kun autoriserede AGORA-brugere har adgang til AGORA i forbindelse med udførelsen af de opgaver, den er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065.

3. Hver koordinator for digitale tjenester underretter straks Kommissionen om den AGORA-administrator, som koordinatoren har udpeget i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de andre koordinatorer for digitale tjenester og rådet.

4. Hver koordinator for digitale tjenester sikrer, at AGORA-administratoren opfylder sit ansvar i henhold til denne forordning.

5. Koordinatorer for digitale tjenester er særskilt dataansvarlige, jf. artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, med hensyn til behandling af personoplysninger ved registrering af deres AGORA-brugere og tildeling af adgang til AGORA til dem.

6. Dersom koordinatorer for digitale tjenester behandler personoplysninger ved anvendelsen af AGORA med henblik på udveksling af oplysninger, anmodning om og adgang til oplysninger, besvarelse af anmodninger om oplysninger, foretagelse af henvisninger, anmodning om foranstaltninger og anmodning om støtte, er de særskilt dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679, for de behandlingsaktiviteter, de udfører.

7. Hvis andre kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065, og som ikke er koordinatoren for digitale tjenester, behandler personoplysninger i forbindelse med driften af AGORA, er sådanne myndigheder særskilt dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679.

Artikel 7 Rådets ansvarsområder

1. Rådet for Digitale Tjenester udpeger en AGORA-administrator. AGORA-administratoren indgår i den administrative og analytiske støtte, der ydes til rådet i henhold til artikel 62, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065.

2. Rådet er ansvarligt for at sikre, at kun autoriserede AGORA-brugere har adgang til AGORA.

3. Rådet underretter straks Kommissionen om sin i overensstemmelse med stk. 1 udpegede AGORA-administrators identitet og om de opgaver, som pågældende er ansvarlig for efter artikel 8 i denne forordning. Kommissionen videregiver disse oplysninger til Koordinatorerne for Digitale Tjenester.

Artikel 8 AGORA-administratorernes ansvarsområder

AGORA-administratorer er ansvarlige for at:

a) registrere AGORA-brugere og tildele og tilbagekalde adgang til AGORA

b) fungere som Kommissionens centrale kontaktpunkt for AGORA-relaterede anliggender, herunder at give information om aspekter vedrørende beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725

c) sørge for viden, uddannelse og støtte, herunder teknisk bistand og en helpdesk, til AGORA-brugere, som de har registreret

d) sikre en effektiv og fyldestgørende respons fra AGORA-aktørernes side.

Artikel 9 AGORA-aktørers adgangsrettigheder

1. AGORA-aktører tildeler og tilbagekalder adgangsrettigheder til AGORA-administratorer, som de er ansvarlige for.

2. Kun autoriserede AGORA-administratorer og autoriserede AGORA-brugere må få adgang til AGORA.

3. AGORA-aktørerne iværksætter passende foranstaltninger til at sikre, at AGORA-administratorer og AGORA-brugere kun får adgang til personoplysninger, der behandles i AGORA, hvis det er strengt nødvendigt for tilsynet, undersøgelsen, håndhævelsen og overvågningen inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065.

4. Hvis en procedure vedrørende tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065 omfatter behandling af personoplysninger, er det kun de AGORA-administratorer og AGORA-brugere, der deltager i proceduren, som må få adgang til sådanne personoplysninger.

Artikel 10 Fortrolighed

1. Hver medlemsstat og Kommissionen anvender i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen sine egne regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav på sine AGORA-administratorer og AGORA-brugere.

2. Hver AGORA-aktør sikrer, at krav fra andre AGORA-aktører om fortrolig behandling af oplysninger, der udveksles i AGORA, efterkommes af de AGORA-administratorer og AGORA-brugere, hvis arbejde de er ansvarlige for.

KAPITEL III BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG SIKKERHED

Artikel 11 Behandling af personoplysninger i AGORA

1. Transmission, lagring og anden behandling af personoplysninger i AGORA må kun finde sted, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, og kun til følgende formål:

a) støtte til kommunikation mellem AGORA-aktører i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

b) AGORA-aktørers sagsbehandling, når de udfører deres egne aktiviteter i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

c) gennemførelse af de forretningsmæssige og tekniske ændringer af de oplysninger, der er anført i denne forordning, hvis dette er nødvendigt for at muliggøre den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i litra a) og b).

2. Personoplysninger må kun behandles i AGORA i forbindelse med følgende kategorier af registrerede:

(a) fysiske personer, hvis personlige oplysninger findes i dokumenter, der er indhentet i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

(b) AGORA-administratorer og AGORA-brugere, der har fået adgang til AGORA.

3. Behandling af personoplysninger i AGORA må kun finde sted for så vidt angår følgende kategorier af personoplysninger:

a) identifikationsdata, kontaktoplysninger, oplysninger vedrørende involvering i sagen, sagsrelaterede oplysninger og alle andre oplysninger, der anses for nødvendige for tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065

b) de i stk. 2, litra b), omhandlede AGORA-administratorers og AGORA-brugeres navn, adresse, kontaktoplysninger, kontaktnummer og bruger-ID.

4. AGORA lagrer de kategorier af personoplysninger, der er anført i artikel 11, stk. 3, i denne forordning, og logfilerne med angivelse af oplysninger om den strøm og de bevægelser af de udvekslede oplysninger, der finder sted med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065.

5. Den lagring af data, der er omhandlet i stk. 2, foretages ved hjælp af informationsteknologiinfrastruktur beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

6. Hver AGORA-aktør sikrer, at de registrerede kan udøve deres rettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725, og er ansvarlig for overholdelsen af disse forordninger for så vidt angår behandling af personoplysninger, der udføres på aktørens vegne.

7. De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive kompetence, sikrer koordineret tilsyn med AGORA og med AGORA-administratorernes og AGORA-aktørernes anvendelse heraf.

Artikel 12 Fælles dataansvar i AGORA

1. Koordinatorerne for digitale tjenester er fælles dataansvarlige, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 for transmission, lagring og anden behandling af personoplysninger i AGORA for så vidt angår rådets aktiviteter, når disse aktiviteter udføres i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne forordning (EU) 2022/2065.

2. Når der foretages fælles undersøgelser i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2022/2065 i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065, er de berørte koordinatorer for digitale tjenester fælles dataansvarlige, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, for transmission, lagring og anden behandling af personoplysninger i AGORA i forbindelse med en bestemt fælles undersøgelse.

3. Med henblik på stk. 1 og 2 fordeles ansvar blandt de fælles dataansvarlige i overensstemmelse med bilag I.

4. Kommissionen er databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725, for så vidt angår behandling af personoplysninger, der foretages på vegne af koordinatorerne for digitale tjenester med henblik på rådets aktiviteter, og i forbindelse med fælles undersøgelser i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2022/2065, der foretages i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2065.

Artikel 13 Sikkerhed

1. Kommissionen træffer de nødvendige tidssvarende foranstaltninger med henblik på at garantere sikkerheden af de personoplysninger, der behandles i AGORA, herunder passende adgangskontrol og en sikkerhedsplan, der løbende ajourføres.

2. Kommissionen træffer de nødvendige tidssvarende foranstaltninger i tilfælde af en sikkerhedsrelateret hændelse, træffer afhjælpende foranstaltninger og sikrer, at det er muligt at kontrollere, hvilke personoplysninger der er blevet behandlet i AGORA, hvornår, af hvem og til hvilket formål.

KAPITEL IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14 Oversættelse

1. Kommissionen stiller AGORA til rådighed på alle Unionens officielle sprog og tilbyder AGORA-brugere automatiserede maskinoversættelsesværktøjer til oversættelse af dokumenter og meddelelser, der udveksles i AGORA.

2. En koordinator for digitale tjenester eller enhver anden kompetent myndighed, som har fået adgang til AGORA, kan i forbindelse med udførelsen af enhver af de opgaver, den er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065, forelægge alle oplysninger, dokumenter, undersøgelsesresultater, erklæringer eller bekræftede kopier, som den har modtaget i AGORA, på samme grundlag som tilsvarende oplysninger indhentet i dens eget land til formål, der er forenelige med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, og i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national lovgivning.

Artikel 15 Overvågning og rapportering

1. Kommissionen overvåger regelmæssigt AGORA's funktion og evaluerer regelmæssigt dets ydeevne.

2. Senest 17. februar 2027 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten skal indeholde oplysninger om den overvågning og evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, og om AGORA-aktørernes indsats i forbindelse med AGORA med henblik på at sikre en effektiv informationsudveksling og fyldestgørende svar. Rapporten skal også omhandle aspekter af gennemførelsen vedrørende beskyttelse af personoplysninger i AGORA, herunder datasikkerhed.

3. Med henblik på udarbejdelsen af den i stk. 2 omhandlede rapport forelægger koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og andre kompetente myndigheder, som er blevet tildelt adgang, forudsat det er nødvendigt for at udføre de opgaver, de er blevet pålagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065, hvert år Kommissionen alle oplysninger, der er relevante for anvendelsen af nærværende forordning, i form af rapporter, herunder om anvendelsen af de databeskyttelseskrav og den datasikkerhed, der er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 16 Omkostninger

1. Omkostningerne til oprettelse, vedligeholdelse og drift af AGORA dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, der opkræves af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1127.

2. Omkostninger til AGORA-aktiviteter på medlemsstatsplan, herunder de menneskelige ressourcer, der er nødvendige til uddannelse, promovering, teknisk bistand og helpdeskaktiviteter samt til administration af AGORA på nationalt plan og eventuelle nødvendige tilpasninger af nationale netværk og informationssystemer, afholdes af den medlemsstat, for hvilken de opstår.

Artikel 17 Effektiv anvendelse

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning anvendes effektivt af deres AGORA-aktører.

Artikel 18 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG I Koordinatorerne for digitale tjenesters ansvarsområder som fælles dataansvarlige for databehandlingsaktiviteter i forbindelse med agora ved fælles undersøgelser og for rådets aktiviteter

AFSNIT 1

Underafsnit 1 (1)(2) Anvendelsesområdet for ordningen med fælles dataansvar

Følgende ordning med fælles dataansvar finder anvendelse på de berørte koordinatorer for digitale tjenester, når de gennemfører fælles undersøgelser i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2022/2065. Følgende ordning med fælles dataansvar finder anvendelse på koordinatorerne for digitale tjenester som medlemmer af rådet ved behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2022/2065, når denne udføres i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065.

Underafsnit 2 (1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11) Ansvarsfordeling

De fælles dataansvarlige behandler personoplysninger via AGORA. Koordinatorerne for digitale tjenester forbliver de eneste dataansvarlige for indsamling, anvendelse, videregivelse og enhver anden behandling af personoplysninger, der foretages uden for AGORA. Koordinatorerne for digitale tjenester forbliver også de eneste dataansvarlige for de aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger, som de udfører i AGORA med henblik på tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065. Hver fælles dataansvarlig er ansvarlig for at behandle personoplysninger i AGORA i overensstemmelse med artikel 5, 24 og 26 i forordning (EU) 2016/679. Hver fælles dataansvarlig opretter et kontaktpunkt med en fællespostkasse til kommunikation mellem de fælles dataansvarlige og mellem de fælles dataansvarlige og databehandleren. Hver fælles dataansvarlig yder efter anmodning hurtig og effektiv bistand til de andre fælles dataansvarlige i forbindelse med gennemførelsen af denne ordning under overholdelse af alle gældende krav i forordning (EU) 2016/679 og andre gældende databeskyttelsesregler, herunder forpligtelser over for den fælles dataansvarliges egen respektive tilsynsmyndighed. De fælles dataansvarlige fastlægger arbejdsmetoderne for behandling af personoplysninger gennem AGORA og forelægger aftalte instrukser for Kommissionen som databehandler. Instrukser til databehandleren sendes efter aftale med de øvrige fælles dataansvarlige fra et af de fælles dataansvarliges kontaktpunkter. Den fælles dataansvarlige, som udsteder instrukser, fremlægger disse for databehandleren på skrift og informerer alle andre fælles dataansvarlige herom. Hvis det pågældende spørgsmål er så tilstrækkeligt tidskritisk, at det ikke er muligt at holde et møde mellem de fælles dataansvarlige, kan der alligevel udstedes en instruks, som dog kan annulleres af de fælles dataansvarlige. Denne instruks gives skriftligt, og alle de andre fælles dataansvarlige informeres i den forbindelse herom. Arbejdsmetoderne mellem de fælles dataansvarlige udelukker ikke den enkelte fælles dataansvarliges individuelle kompetence til at informere sin kompetente tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 24 og 33 i forordning (EU) 2016/679. En sådan meddelelse kræver ikke de øvrige fælles dataansvarliges samtykke. Arbejdsmetoderne mellem de fælles dataansvarlige udelukker ikke den enkelte fælles dataansvarlige fra at samarbejde med sin respektive kompetente tilsynsmyndighed, som er oprettet inden for rammerne af forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725. Kun personer, som de enkelte fælles dataansvarlige har godkendt, har adgang til de udvekslede personoplysninger. Hver fælles dataansvarlig fører en fortegnelse over behandlingsaktiviteter under sit ansvarsområde. Det fælles dataansvar angives i fortegnelsen.

Underafsnit 3 (1)(2)(3) Ansvar og roller i forbindelse med behandling af anmodninger fra og underretning af registrerede

Hver dataansvarlig giver oplysninger til de fysiske personer, hvis oplysninger behandles med henblik på rådets fælles undersøgelser og aktiviteter i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af tjenester, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2065, i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2016/679, medmindre dette ville vise sig umuligt eller ville kræve en uforholdsmæssig stor indsats. Hver dataansvarlig fungerer som kontaktpunkt for fysiske personer, hvis personoplysninger den har behandlet, og behandler anmodninger vedrørende udøvelsen af registreredes rettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Hvis en fælles dataansvarlig modtager en anmodning fra en registreret vedrørende behandling foretaget af en anden fælles dataansvarlig, underretter den den registrerede om den ansvarlige fælles dataansvarliges identitet og kontaktoplysninger. De fælles dataansvarlige bistår efter anmodning fra en anden fælles dataansvarlig hinanden med behandlingen af registreredes anmodninger, og de svarer hinanden hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter at have modtaget en anmodning om bistand. Hver dataansvarlig stiller indholdet af dette bilag til rådighed for de registrerede.

AFSNIT 2 (1)(2)(3)(4) Håndtering af sikkerhedsrelaterede hændelser, herunder brud på persondatasikkerheden

De fælles dataansvarlige bistår hinanden med identifikation og håndtering af eventuelle sikkerhedsrelaterede hændelser, herunder brud på persondatasikkerheden, i forbindelse med behandlingen i AGORA. De fælles dataansvarlige underretter især hinanden om: De fælles dataansvarlige underretter, i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EU) 2016/679 eller efter anmeldelse fra Kommissionen, ethvert brud på persondatasikkerheden i forbindelse med behandlingsaktiviteterne i AGORA til Kommissionen, til de kompetente tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og, for så vidt det er påkrævet, til de registrerede. Hver enkelt dataansvarlig gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er udformet med henblik på at:

(1)(2) Håndtering af sikkerhedsrelaterede hændelser, herunder brud på persondatasikkerheden

(a) potentielle eller faktiske risici for tilgængeligheden, fortroligheden og/eller integriteten af de personoplysninger, der er genstand for behandling i AGORA

(b) ethvert brud på persondatasikkerheden, de sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden og en vurdering af risikoen for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder samt alle foranstaltninger, der træffes for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden og begrænse risikoen for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, og

(c) enhver overtrædelse af de tekniske og/eller organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for behandlingsaktiviteterne i AGORA.

(1)(2)(3)(4) Håndtering af sikkerhedsrelaterede hændelser, herunder brud på persondatasikkerheden

(a) garantere og sikre tilgængelighed, integritet og fortrolighed af de fælles behandlede personoplysninger

(b) beskytte personoplysninger i dens besiddelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling, tab, anvendelse, videregivelse, erhvervelse eller adgang og

(c) sikre, at personoplysningerne ikke udbredes til eller gøres tilgængelige for andre end modtagerne eller behandleren.

AFSNIT 3 Konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse

Hvis en dataansvarlig for at overholde sine forpligtelser i artikel 35 og 36 i forordning (EU) 2016/679 har brug for oplysninger fra en anden dataansvarlig eller fra databehandleren, sender førstnævnte dataansvarlige en specifik anmodning til den fællespostkasse, der er omhandlet i afsnit 1, underafsnit 2, punkt 4. Sidstnævnte gør sit bedste for at tilvejebringe sådanne oplysninger.

BILAG II Kommissionens ansvar som databehandler for de databehandlingsaktiviteter, der udføres i forbindelse med agora af koordinatorer for digitale tjenester, andre nationale myndigheder og rådet

(1) Kommissionen:

(1)

(a) opretter og sikrer en sikker og pålidelig kommunikationsinfrastruktur, AGORA, på vegne af koordinatorerne for digitale tjenester, andre nationale myndigheder og rådet, som understøtter udvekslingen af oplysninger med henblik på koordinerede undersøgelser, sammenhængsmekanismer og rådets aktiviteter, og

(b) behandler udelukkende personoplysninger efter dokumenterede instrukser fra de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige, medmindre det kræves i henhold til EU-lovgivning eller medlemsstaternes nationale lovgivning; i så fald underretter Kommissionen de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige om dette retlige krav, inden oplysningerne behandles, medmindre den pågældende lovgivning forbyder en sådan underretning af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

(2) For at opfylde sine forpligtelser som databehandler for koordinatorerne for digitale tjenester, andre nationale myndigheder og rådet kan Kommissionen inddrage tredjeparter som underdatabehandlere. Hvis det er tilfældet, bemyndiger de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige Kommissionen til at anvende underdatabehandlere eller om nødvendigt udskifte underdatabehandlere. Kommissionen underretter de dataansvarlige og fælles dataansvarlige om nævnte anvendelse eller udskiftning af underdatabehandlere og giver dermed de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. Kommissionen sikrer, at der gælder samme databeskyttelsesforpligtelser for disse underdatabehandlere, som der er fastsat i denne forordning

(3) Kommissionens behandling omfatter:

(3)

(a) autentifikation og adgangskontrol for alle AGORA-administratorer og AGORA-brugere

(b) godkendelse af AGORA-administratorer og AGORA-brugere til at oprette, ajourføre og slette alle registreringer og oplysninger i AGORA

(c) modtagelse af de i denne forordnings artikel 12, stk. 3, omhandlede oplysninger, som uploades af nationale AGORA-brugere og AGORA-administratorer, ved at stille en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, som gør det muligt for nationale AGORA-brugere og AGORA-administratorer at uploade de relevante oplysninger

(d) lagring af personoplysningerne i AGORA

(e) tilrådighedsstillelse af personoplysningerne med henblik på adgang og download for AGORA-administratorer og AGORA-brugere og andre nødvendige databehandlingsaktiviteter

(f) sletning af personoplysninger efter deres udløbsdato eller efter instruks fra den dataansvarlige, der har indsendt dem

(g) sletning af eventuelle resterende personoplysninger, efter at tjenesterne er ophørt, medmindre EU-lovgivning eller medlemsstaternes lovgivning foreskriver lagring af sådanne personoplysninger.

(4) Kommissionen træffer alle tidssvarende organisatoriske, fysiske og logiske sikkerhedsforanstaltning for til at sikre AGORA's funktion. Kommissionen skal med henblik herpå:

(4)

(a) udpege en enhed, der er ansvarlig for sikkerhedsstyring af AGORA, kommunikere enhedens kontaktoplysninger til de fælles dataansvarlige og sikre, at enheden kan reagere på sikkerhedstrusler

(b) påtage sig ansvaret for sikkerheden i forbindelse med AGORA, herunder foretage regelmæssige test, evalueringer og vurderinger af sikkerhedsforanstaltningerne

(c) sikre, at AGORA-administratorer og AGORA-brugere, der får adgang til AGORA, er underlagt en kontraktlig, professionel eller lovbestemt tavshedspligt.

(5) Kommissionen træffer alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå at kompromittere AGORA's funktion. Dette omfatter:

(5)

(a) risikovurderingsprocedurer til identificering og vurdering af mulige trusler mod AGORA

(b) audit- og kontrolprocedure til:

kontrol af overensstemmelse mellem de gennemførte sikkerhedsforanstaltninger og den gældende sikkerhedspolitik

regelmæssig kontrol af integriteten af AGORA-filer, sikkerhedsparametre og udstedte tilladelser

afsløring af brud på sikkerheden og indtrængen i AGORA

gennemførelse af ændringer for at begrænse eksisterende sikkerhedsproblemer

fastsættelse af betingelserne for at give tilladelse, herunder på anmodning fra dataansvarlige, og bidrage til udførelsen af uafhængige audit, herunder inspektioner, og gennemgang af sikkerhedsforanstaltninger på vilkår, der er i overensstemmelse med protokol (Nr. 7) til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter

(c) ændre kontrolproceduren til dokumentation, måling af virkningen af en ændring, før den gennemføres og underretning af de dataansvarlige og fælles dataansvarlige om ændringer, der kan påvirke kommunikationen med og/eller sikkerheden i AGORA

(d) fastlægge en vedligeholdelses- og reparationsprocedure til præcisering af de bestemmelser og betingelser, som skal overholdes ved vedligeholdelse og/eller reparation af AGORA-udstyr

(e) fastlægge en procedure for sikkerhedsrelaterede hændelser med henblik på fastlæggelse af rapporterings- og eskaleringsordningen, omgående underretning af de berørte dataansvarlige, så de kan underrette de nationale datatilsynsmyndigheder om brud på persondatasikkerheden, og fastlæggelse af en disciplinær proces til håndtering af brud på sikkerheden i AGORA

(6) Kommissionen træffer tidssvarende fysiske og logiske sikkerhedsforanstaltninger for de faciliteter, som står for hosting af AGORA, og for kontrollen af oplysninger og sikkerheden med hensyn til adgang. Kommissionen skal med henblik herpå:

(6)

(a) håndhæve den fysiske sikkerhed for at oprette særlige sikkerhedsområder og muliggøre afsløring af brud på sikkerheden i AGORA

(b) kontrollere adgang til AGORA-faciliteterne og vedligeholde et AGORA-besøgsregister med henblik på sporing

(c) sikre, at eksterne personer med adgang til området ledsages af behørigt bemyndigede medarbejdere

(d) sikre, at udstyr ikke kan tilføjes, erstattes eller fjernes uden forudgående godkendelse fra de udpegede ansvarlige organer

(e) kontrollere adgangen til og fra AGORA

(f) sikre, at AGORA-administratorer og AGORA-brugere, der har adgang til AGORA, identificeres og autentificeres

(g) gennemgå godkendelsesrettighederne i forbindelse med adgang til AGORA i tilfælde af et brud på sikkerheden med betydning for AGORA

(h) fastholde integriteten i de oplysninger, der overføres via AGORA

(i) gennemføre tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til personoplysninger i AGORA

(j) om nødvendigt gennemføre foranstaltninger til at blokere uautoriseret adgang til AGORA (dvs. blokere en lokation/IP-adresse).

(7) Kommissionen:

(7)

(a) træffer foranstaltninger til beskyttelse af sit domæne, herunder at fjerne forbindelser, hvis der er væsentlig afvigelse fra principper og koncepter for kvalitet og sikkerhed

(b) opstiller en risikostyringsplan i forbindelse med sit ansvarsområde

(c) overvåger ydeevnen for alle servicekomponenter i realtid i AGORA, udarbejder regelmæssige statistikker og fører registre

(d) yder support til AGORA på engelsk til AGORA-administratorer og AGORA-brugere

(e) bistår de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelse af de registreredes rettigheder som fastlagt i kapitel III i forordning (EU) 2016/679

(f) støtter de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige ved at tilvejebringe oplysninger om AGORA med henblik på at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 32, 33, 34, 35 og 36 i forordning (EU) 2016/679

(g) sikrer, at oplysninger, der behandles inden for AGORA, er uforståelige for alle, der ikke har tilladelse til adgang.

(h) træffer alle relevante foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til personoplysninger, der er transmitteret via AGORA

(i) træffer foranstaltninger til at lette kommunikationen mellem de dataansvarlige og de fælles dataansvarlige

(j) fører en fortegnelse over de behandlingsaktiviteter, der foretages på vegne af de fælles dataansvarlige, i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725.

Versioner

  1. 2024-02-15