Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/842@2024-03-11/da

Indhold

1. Indledning
2. (45) Tabel 1 Kilde: Forbrug (ton)
3. (47) Tabel 2 Kilde: Importmængde og EU-produktion
4. (51) Tabel 3 Kilde: Importmængde og -andel (ton)
5. (54) Tabel 4 Kilde: Markedsandel
6. (56) Tabel 5 Kilde: Importpriser (EUR/ton)
7. (63) Tabel 6 Kilde: EU-forbruget og -markedsandel
8. (65) Tabel 7 Kilde: Produktion (i sleben risækvivalent angivet i ton)
9. (70) Tabel 8 Kilde: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (ton)
10. (72) Tabel 9 Kilde: Lagerbeholdninger (ton)
11. (74) Tabel 10 Kilde: Salgsmængde (ton)
12. (78) Tabel 11 Kilde: Salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet
13. (82) Tabel 12 Kilde: Beskæftigelse
14. (92) Tabel 13a Kilde: Markedsandel
15. (94) Tabel 13b Kilde: Markedsandel
16. (98) Tabel 14 Kilde: Sammenligning af priser og omkostninger
17. (112) Tabel 15 Kilde: Import fra andre tredjelande
18. 1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (i det følgende benævnt GSP-forordningen), særlig artikel 26, og

ud fra følgende betragtninger: SAGSFORLØB

(1) Efter en beskyttelsesundersøgelse i henhold til artikel 22 i GSP-forordningen offentliggjorde Europa-Kommissionen (Kommissionen) den 17. januar 2019 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma henhørende under KN-kode 10063027, 10063048, 10063067 og 10063098, hvorved Kommissionen genindførte importtolden i den fælles toldtarif på indica-ris for en periode på et år efterfulgt af en gradvis nedsættelse af toldsatsen i en periode på to år (herefter den omtvistede forordning).

Dommen i sag T-246/19

(2) Kongeriget Cambodja og Cambodja Rice Federation anfægtede den omtvistede forordning ved Den Europæiske Unions Ret (herefter Retten).

(3) Ved dom af 9. november 2022 i sag T-246/19, Kongeriget Cambodja og Cambodja Rice Federation mod Kommissionen (dommen), annullerede Retten gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma.

(4) Retten fastslog, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vilkårligt at begrænse omfanget af sin undersøgelse vedrørende den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, til kun at omfatte møllere af sleben eller delvis sleben indica-ris forarbejdet på grundlag af uafskallet ris, der er dyrket eller høstet i Unionen. Den fejlagtige definition af EU-producenter undergravede således også analysen af, om der forelå alvorlige vanskeligheder, eftersom Kommissionen udelukkede nogle af producenterne fra skadesvurderingen.

(5) Retten fastslog også, at Kommissionen ikke havde fremlagt beviser, der levede op til det fornødne krav med hensyn til de justeringer, der blev foretaget i tilknytning til underbudsanalysen.

(6) Endelig fastslog Retten, at Kommissionen tilsidesatte ansøgernes ret til forsvar og forpligtelsen til at fremlægge de væsentlige faktiske omstændigheder og betragtninger eller de oplysninger, der ligger til grund for dem. Navnlig undlod Kommissionen at fremlægge de data, der lå til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne, analysen af prisunderbud og de justeringer, der blev foretaget som følge af de interesserede parters bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger.

Gennemførelse af dommen

(7) I henhold til artikel 266 i TEUF har institutionerne pligt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Unionens retsinstansers domme. Når en retsakt vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. generelle beskyttelsesundersøgelser i henhold til GSP-forordningen, annulleres, består gennemførelsen af Unionens retsinstansers dom i at erstatte den annullerede retsakt med en ny retsakt, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår.

(8) I henhold til praksis kan proceduren for at erstatte den annullerede retsakt genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte. Dette betyder navnlig, at annullationen af en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter, som i dette tilfælde f.eks. indledningen af beskyttelsesproceduren. I en situation, hvor f.eks. en forordning om indførelse af generelle beskyttelsesforanstaltninger i henhold til GSP-forordningen, hvorved Europa-Kommissionen genindførte importtolden i den fælles toldtarif for en periode på tre år, annulleres, betyder det, at beskyttelsesproceduren stadig er åben efter annullationen, fordi den retsakt, der afslutter beskyttelsesproceduren, ikke længere indgår i Unionens retsorden, medmindre ulovligheden indtrådte på tidspunktet for indledningen af proceduren.

(9) I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning af de i betragtning 4-6 nævnte årsager.

(10) Efter dommen besluttede Kommissionen den 19. januar 2023 ved en meddelelse (meddelelsen om genoptagelse) at genoptage undersøgelsen og genoptage den på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden opstod.

(11) Som forklaret i meddelelsen om genoptagelse var formålet med at genoptage den oprindelige undersøgelse fuldt ud at afhjælpe de fejl, som Retten havde konstateret, og at vurdere, hvorvidt anvendelsen af reglerne som præciseret af Retten berettiger en genindførelse af foranstaltningerne, hvilket ville føre til genindførelse af importtolden i den fælles toldtarif på indica-ris med oprindelse i Cambodja henhørende under KN-kode 10063027, 10063048, 10063067 og 10063098, efterfulgt af en gradvis nedsættelse af den gældende toldsats i den oprindelige periode på 3 år, dvs. mellem den 18. januar 2019 og den 18. januar 2022.

(12) Samtidig med offentliggørelsen af meddelelsen om genoptagelse i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/132 pålagde Kommissionen de nationale toldmyndigheder at afvente resultatet af den fornyede undersøgelse, inden de traf afgørelse om eventuelle anmodninger om godtgørelse vedrørende den told, som Retten annullerede, og om at stille eventuelle krav om tilbagebetaling af den annullerede told i bero, indtil resultatet af den fornyede undersøgelse var offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(13) Kommissionen underrettede interesserede parter om genoptagelsen.

Bemærkninger fra interesserede parter i forbindelse med genoptagelsen

(14) Kommissionen modtog bemærkninger fra én interesseret part.

(15) Coceral udtrykte tilfredshed med genoptagelsen af undersøgelsen vedrørende importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja. Samtidig gentog den de argumenter, der var blevet fremført i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og som førte til den omtvistede forordning, og anførte endvidere, at den omtvistede forordning ikke gav et fuldstændigt overblik over markedet for handel med ris.

(16) Kommissionen bemærkede, at nogle af Cocerals påstande henviste til den forældede analyse i den omtvistede forordning og ikke længere var relevante eller allerede var blevet behandlet af Kommissionen i den omtvistede forordning. Konklusioner i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men afvist af Retten eller ikke undersøgt af Retten, og som ikke var behæftet med de fejl, der blev konstateret i dommen, er fortsat fuldt gyldige.

Fremlæggelse af oplysninger

(17) Den 20. december 2023 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om ovennævnte væsentlige kendsgerninger og overvejelser, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en genindførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma for perioden fra den 18. januar 2019 til den 18. januar 2022.

(18) Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fra Cambodja Rice Federation (CRF).

(19) Den 11. januar 2024 blev der efterfølgende fremsendt en yderligere præcisering til CRF af, hvordan mængden af det samlede EU-salg blev beregnet. CRF fremsatte ingen yderligere bemærkninger til præciseringen.

(20) Bemærkningerne fra CRF blev taget i betragtning og, hvor det var relevant, blev der taget hensyn hertil i denne forordning.

FORNYET UNDERSØGELSE AF DE SPØRGSMÅL, SOM RETTEN HAR PÅPEGET Den pågældende vare og samme vare eller direkte konkurrerende varer

(21) Retten fastslog, at sleben eller delvis sleben indica-ris af uafskallet ris, uanset om den importeres til Den Europæiske Union eller fremstilles i Unionen, har de samme fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Begge anvendes til de samme formål, behandles af de samme operatører, distribueres via lignende kanaler og konkurrerer indbyrdes. Desuden skelner forbrugerne generelt ikke mellem EU-varer og importerede varer, hvilket understreger ækvivalensen mellem EU-produceret og importeret ris. Disse ristypers indbyrdes udskiftelighed, som er anerkendt af møllerne, understreger, at de er identiske uanset oprindelse. Ifølge Retten skal sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet i Den Europæiske Union, uafhængigt af oprindelsen af den råvare, som den er fremstillet af, følgelig kvalificeres som samme vare eller direkte konkurrerende varer af sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja.

(22) I betragtning af denne konstatering fastslog Kommissionen således, at sleben eller delvis sleben indica-ris, der fremstilles i Unionen, er samme vare eller direkte konkurrerende varer i forhold til den pågældende vare, uanset oprindelsen af den råvare, som den blev forarbejdet af.

(23) I overensstemmelse med dommen bekræftede Kommissionen, at både den EU-producerede og den importerede slebne eller delvis slebne indica-ris faktisk har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De har samme anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til samme type kunder. Disse kunder er enten detailhandlere eller forarbejdningsvirksomheder i Unionen. Den pågældende vare, den samme vare og direkte konkurrerende varer benævnes tilsammen den pågældende vare.

Definition af EU-erhvervsgrenen

(24) Retten fastslog, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vilkårligt at begrænse omfanget af sin undersøgelse vedrørende den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, til kun at omfatte møllere af sleben eller delvis sleben indica-ris forarbejdet på grundlag af uafskallet ris, der er dyrket eller høstet i Unionen.

(25) I sin fornyede vurdering og i lyset af Rettens konklusioner fandt Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen består af alle EU-rismøllere af indica-ris, uanset oprindelsen af den råvare, som risen blev forarbejdet af.

(26) Kort sagt definerede Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse EU-erhvervsgrenen som EU-møllere, der producerer sleben ris eller forarbejder uafskallet eller afskallet indica-ris eller afskallet ris.

(27) I lyset af den ændrede definition af EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 25, og for at indhente de yderligere oplysninger, som den anså for nødvendige for at foretage en tilbundsgående fornyet vurdering af EU-erhvervsgrenens økonomiske og/eller finansielle situation, iværksatte Kommissionen en ny stikprøveundersøgelse for EU-producenterne (rismøllere).

(28) Kommissionen opfordrede direkte eller indirekte (gennem møllernes sammenslutning) alle kendte EU-rismøllere til at deltage i stikprøveudtagningen, herunder dem, der var blevet udelukket fra stikprøven i den omtvistede forordning, fordi de kun forarbejder importeret uafskallet ris eller afskallet ris med oprindelse uden for Unionen.

(29) Ingen yderligere EU-producenter besvarede stikprøveudtagningen inden for tidsfristen. Kommissionen bekræftede derfor den oprindelige stikprøve, som bestod af følgende virksomheder: Herba Riceamills, S.L., Ebro Foods, Riso Scotti SPA, Riso Viazzo og Riso Ticino. Ingen af parterne fremsatte bemærkninger til det notat, der bekræftede stikprøven. I 2017 producerede de fire EU-producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, ca. 165000 ton sleben og delvis sleben indica-ris, hvilket svarer til 17,5 % af den samlede anslåede EU-produktion af indica-ris (ca. 944000 ton). Kommissionen anså derfor denne stikprøve for at være repræsentativ.

(30) For at indsamle de manglende data om råvaren fra lande uden for Unionen (uafskallet ris eller afskallet ris) udsendte Kommissionen et revideret spørgeskema til de rismøllere, der indgik i stikprøven. Nogle rismøllere svarede ved at indsende det ajourførte spørgeskema, mens andre bekræftede de oplysninger, der tidligere var afgivet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(31) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde gennemført Rettens dom med hensyn til at udtage en repræsentativ stikprøve af EU-producenterne, herunder især at den ikke havde gjort en tilstrækkelig indsats for at kontakte EU-producenterne. Ifølge CRF var Kommissionens samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens økonomiske og/eller finansielle situation, for så vidt som den vedrører mikroøkonomiske data og konklusioner vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, derfor fortsat kompromitteret.

(32) Kommissionen afviste disse påstande. I tråd med Rettens afgørelse bestod EU-erhvervsgrenen af alle EU-rismøllere af indica-ris uanset oprindelsen af den råvare, som risen blev forarbejdet af. I meddelelsen om genoptagelse gjorde Kommissionen det klart, at den oprindelige undersøgelse blev genoptaget på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, og opfordrede alle interesserede parter til at give sig til kende, tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for spørgsmål vedrørende genoptagelsen af undersøgelsen.

(33) Efter genoptagelsen opfordrede Kommissionen den 15. februar 2023 de stikprøveudtagne møllere fra den oprindelige undersøgelse til at revidere deres spørgeskemabesvarelser og indgive de relevante oplysninger om deres produktion af den pågældende vare, uanset om den anvendte indica-ris blev importeret eller dyrket i Unionen (t23.000906). Kommissionen bemærkede, at det tidligere indsendte spørgeskema som en direkte følge af genoptagelsen skulle ajourføres under hensyntagen til Indica-ris fremstillet på grundlag af ris, uanset om den anvendte ris blev importeret eller dyrket i Unionen.

(34) Desuden forsøgte Kommissionen at nå ud til alle kendte og ukendte møllere, der fremstiller indica-ris. Navnlig kontaktede Kommissionen direkte de kendte møllere i Det Forenede Kongerige og Tyskland (hovedsagelig forarbejdning af importeret uafskallet/afskallet ris), nationale mølleriorganisationer i Italien, Spanien og Portugal og Federation of European Rice Millers og anmodede sammenslutningerne om at informere deres medlemmer om den nye stikprøveudtagning og opfordre dem til at deltage. Som nævnt i følgebrevet af 17. februar 2023 (t23.000887) til de potentielt interesserede parter skal det erindres, at Kommissionens formål var at rette den fejl, som Retten konstaterede (nemlig at begrænse undersøgelsens omfang til kun at omfatte møllere af sleben eller delvis sleben indica-ris forarbejdet af uafskallet ris dyrket eller høstet i Unionen) og dermed udvide stikprøven af EU-producenter og ikke blot at erstatte de virksomheder i stikprøven, der allerede var blevet udvalgt i den oprindelige undersøgelse.

(35) I betragtning af alle Kommissionens foranstaltninger som beskrevet ovenfor afviste Kommissionen CRF's påstand om, at den ikke havde gjort en tilstrækkelig indsats for at nå ud til EU-møllerne.

(36) CRF hævdede også, at virksomhederne ikke længere havde pålidelige optegnelser, navnlig ikke over de specifikke data, som Kommissionen havde anmodet om, for at kunne besvare spørgeskemaet korrekt, og at denne bekymring indebar, at de eksisterende ajourførte data fra EU-producenterne i stikprøven næppe kan anses for pålidelige.

(37) Kommissionen afviste denne påstand som ubegrundet. Ingen af EU-producenterne påberåbte sig vanskeligheder med at fremlægge yderligere oplysninger på grund af den tidsperiode mellem tidspunktet for anmodningen og den periode, som spørgeskemaet omfattede. Som det fremgår af det ikkefortrolige dossier, var møllerne i stikprøven desuden i stand til at indgive en revideret spørgeskemabesvarelse efter behov, herunder oplysninger om de mængder, der var fremstillet af importeret afskallet ris og uafskallet ris.

(38) CRF hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke var samarbejdsvillig, da kun 17,5 % af EU-erhvervsgrenen samarbejdede, og at Kommissionen burde have draget en passende konklusion og afsluttet undersøgelsen.

(39) Som svar på denne påstand anførte Kommissionen, at den i forbindelse med en fragmenteret erhvervsgren fandt, at en stikprøve bestående af 17,5 % af den samlede EU-produktion af den pågældende vare kunne anses for tilstrækkelig repræsentativ med hensyn til at drage konklusioner for så vidt angår EU-erhvervsgrenens mikrofinansielle indikatorer. Desuden er der ingen bestemmelse i GSP-forordningen eller i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1083/2013 om procedurereglerne, der fastsætter et specifikt niveau for stikprøvens repræsentativitet. Endvidere forarbejdede tre ud af de fire stikprøveudtagne møllere uafskallet/afskallet ris af ikke-EU-oprindelse. Produktionsmængden af ris med oprindelse uden for Unionen steg over tid og nåede et højdepunkt på 40 % af den samlede stikprøve. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(40) CRF hævdede, at den rækkefølge, i hvilken Kommissionen kontaktede de interesserede parter i forbindelse med sin stikprøveundersøgelse, medførte en skævvridning af undersøgelsen i forhold til de virksomheder, der allerede indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og dermed blev den nye stikprøveundersøgelse ugyldig.

(41) Kommissionen afviste disse påstande. For det første blev alle interesserede parter i meddelelsen om genoptagelse opfordret til at tilkendegive deres synspunkter og indgive oplysninger til Kommissionen. For det andet havde rækkefølgen af fremsendelsen af skriftlige henvendelser ingen relevans for afgørelsen om stikprøveudtagning af EU-producenter. Dette understreges af, at de skriftlige henvendelser, der blev afsendt, var standardbreve, der opfordrede parterne til at samarbejde og indgive oplysninger. For det tredje fandt afgørelsen om stikprøven af EU-producenter sted den 8. marts 2023, længe efter at potentielle EU-producenter og deres sammenslutninger var blevet kontaktet og anmodet om at samarbejde. I den henseende blev beslutningen om stikprøveudtagning truffet, efter at alle potentielt interesserede parter var blevet gjort bekendt med genoptagelsen og havde fået mulighed for at tilkendegive, om de havde til hensigt at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(42) På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen CRF's påstande vedrørende stikprøven af EU-møllere af indica-ris.

RESULTATET AF DEN FORNYEDE VURDERING AF EU-ERHVERVSGRENEN

(43) I henhold til artikel 23 i GSP-forordningen bør det fastslås, om der foreligger alvorlige vanskeligheder, når EU-producenterne oplever en forværring af deres økonomiske og/eller finansielle forhold. Ved undersøgelsen af, om der foreligger en sådan forværring, tager Kommissionen bl.a. hensyn til de faktorer, der er nævnt i artikel 23 i GSP-forordningen, hvis der foreligger sådanne oplysninger. Kommissionen undersøgte derfor de relevante faktorer med henblik på at fastslå, om rismøllerne havde lidt alvorlige vanskeligheder.

Alvorlige vanskeligheder EU-forbrug

(44) Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved hjælp af data fra medlemsstaterne og importstatistikker, der var tilgængelige via Eurostat. I erkendelse af den udtalte fragmentering af EU-erhvervsgrenen og manglen på aggregerede EU-dækkende data om forbruget af sleben ris valgte Kommissionen balancemetoden. Denne metode har i flere år været anvendt af Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til at anslå EU-forbruget, ikke kun for ris, men for al form for korn og oliefrø.

(45) Tabel 1 Kilde: Forbrug (ton)

Ud fra de oplysninger, som Kommissionen råder over, udviklede EU-forbruget af den pågældende vare, udtrykt i sleben risækvivalent (sleben risækvivalent) og anslået i undersøgelsesperioden for Den Europæiske Union (EU-28), sig som følger: Indlæg fra EU-medlemsstaterne og fra Eurostat (Reference t23.005068 i det ikkefortrolige dossier forbeholdt interesserede parter). MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Forbrug 1502020 1583957 1589263 1628824 1564224 Indeks 100 105 106 108 104

(46) Forbruget af den pågældende vare i Unionen svingede noget i undersøgelsesperioden. Forbruget toppede i MY2015, hvor det var 8 % højere end i begyndelsen af perioden. Forbruget faldt med 4 % mellem MY2015 og MY2016. På trods af disse udsving steg forbruget samlet set med 4 % i undersøgelsesperioden.

Øget import fra Cambodja og Myanmar/Burma og deres respektive markedsandel

(47) Tabel 2 Kilde: Importmængde og EU-produktion

Kommissionen undersøgte, om den pågældende vare importeres i et omfang og/eller til priser, der forvolder — eller der er fare for, at det vil forvolde — alvorlige vanskeligheder for EU-producenter af samme vare eller direkte konkurrerende varer. I den forbindelse analyserede Kommissionen importen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Nedenstående tabel viser udviklingen i importen. Eurostat (i sleben risækvivalent — Sleben risækvivalent er resultatet af omregningen af en mængde uafskallet, afskallet eller delvis sleben ris til en tilsvarende mængde sleben ris. Omregningskurserne er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1312/2008 af 19. december 2008 (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 56).) MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Importmængde fra Cambodja 163786 224426 248912 298717 253867 Indeks 100 137 152 182 155 Importmængde fra Myanmar/Burma 2075 28666 52689 35958 62808 Indeks 100 1381 2539 1733 3027 Cambodjas & Myanmars/Burmas import i alt 165861 253091 301601 334675 316675 Indeks 100 153 182 202 191 Anslået EU-produktion 1111772 1119099 1029042 1057764 944271 Indeks 100 101 93 95 85 Anslået import fra Cambodja EU-produktion 15 % 20 % 24 % 28 % 27 % Anslået import fra Myanmar/Burma EU-produktion 0 % 3 % 5 % 4 % 7 % Samlede anslåede import fra Cambodja & Myanmar/Burma EU-produktion 15 % 23 % 29 % 32 % 34 %

(48) Importmængderne fra Cambodja steg i undersøgelsesperioden fra ca. 164000 ton til ca. 254000 ton. De steg betydeligt indtil MY2015 og faldt derefter en smule, hvilket faldt sammen med en nedgang i forbruget i MY2016. Trods denne nedgang var importen fra Cambodja stadig 55 % højere end i MY2012.

(49) Hvad angik importmængderne fra Myanmar/Burma, steg de også betydeligt i undersøgelsesperioden fra ca. 2000 ton til ca. 63000 ton. De forblev dog på et lavere niveau i forhold til Cambodja. Der sås en betydelig stigning i MY2013 og MY2014 efterfulgt af et lille fald i MY2015 og steg så igen i MY2016, med en bemærkelsesværdig 30-dobling i forhold til begyndelsen af perioden.

(50) Importen fra Cambodja øgede sin andel af den anslåede EU-produktion fra 15 % i MY2012 til 27 % i MY2016, altså en stigning på 12 procentpoint. Importen fra Myanmar/Burma øgede sin andel af den anslåede EU-produktion fra næsten nul i MY2012 til 7 % i MY2016. Begge lande øgede tendenserne, mens den anslåede EU-produktion oplevede et betydeligt fald på 15 %. Importen fra Cambodja og Myanmar/Burma øgede markedsandelen fra 15 % i MY2012 til 34 % i MY2016, mens den anslåede EU-produktion oplevede en betydelig tilbagegang.

(51) Tabel 3 Kilde: Importmængde og -andel (ton)

Importen af den pågældende vare udviklede sig som følger i forhold til den samlede import til Unionen af den pågældende vare: Eurostat (i sleben risækvivalent). MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Importmængde fra Cambodja 163786 224426 248912 298717 253867 Importmængde fra Myanmar/Burma 2075 28666 52689 35958 62808 Importmængde fra de pågældende lande 165861 253091 301601 334675 316675 Samlet importmængde 430096 531014 596774 630416 632277 Importandel fra Cambodja 38 % 42 % 42 % 47 % 40 % Indeks 100 111 110 124 105 Importandel fra Myanmar/Burma 0,5 % 6 % 9 % 6 % 10 % Indeks 100 1119 1830 1182 2059 Importmængde fra de pågældende lande 39 % 48 % 51 % 53 % 50 % Indeks 100 124 131 138 130

(52) Importandelen af den pågældende vare fra Cambodja steg med 5 % i undersøgelsesperioden fra 38 % til 40 % og nåede et højdepunkt på 47 % i MY2015.

(53) Der skete en 20-dobling af importandelen af den pågældende vare fra Myanmar/Burma i undersøgelsesperioden fra 0,5 % til 10 % i MY2016.

(54) Tabel 4 Kilde: Markedsandel

Markedsandelen for importen fra Cambodja og Myanmar/Burma, udtrykt i procent af det samlede EU-forbrug (se betragtning 45), udviklede sig som følger: Indlæg fra EU-medlemsstaterne og Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Markedsandel for importen fra Cambodja 10,9 % 14,2 % 15,7 % 18,3 % 16,2 % Indeks 100 130 144 168 149 Markedsandel for importen fra Myanmar/Burma 0,1 % 1,8 % 3,3 % 2,2 % 4,0 % Indeks 100 1310 2400 1598 2907 Markedsandel for importen fra de pågældende lande 11,0 % 16,0 % 19,0 % 20,5 % 20,2 % Indeks 100 145 172 186 183

(55) Cambodja øgede sin markedsandel fra 10,9 % til 16,2 %, mens Myanmars/Burmas markedsandel steg fra 0,1 % til 4 %. Den kombinerede markedsandel blev næsten fordoblet i undersøgelsesperioden og steg fra 11 % til 20,2 % og forblev konstant høj henimod slutningen af undersøgelsesperioden.

Importpriser

(56) Tabel 5 Kilde: Importpriser (EUR/ton)

Udviklingen i gennemsnitsprisen (cif ved EU's grænse) for den vare, der importeres fra Cambodja og Myanmar/Burma, viser følgende tendenser: Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Cambodjas pris (EUR/ton) 588,4 512,9 562,6 547,4 552,2 Indeks 100 87 96 93 94 Myanmars/Burmas pris (EUR/ton) 420,0 366,5 414,7 410,1 405,4 Indeks 100 87 99 98 97 Vejet gennemsnitlig pris fra de pågældende lande (EUR/ton) 586,3 496,3 536,7 532,6 523,1 Indeks 100 85 92 91 89

(57) Importprisen på den pågældende vare med oprindelse i Cambodja faldt med 6 % i undersøgelsesperioden, mens importprisen med oprindelse i Myanmar/Burma faldt med 3 % i samme periode. Importpriserne fra Myanmar/Burma forblev konstant lavere end importpriserne fra Cambodja. Den kombinerede vejede gennemsnitlige importpris faldt med 11 % i undersøgelsesperioden.

(58) Importprisen på den pågældende vare var lavere end EU-salgsprisen på samme vare og på direkte konkurrerende varer i hele undersøgelsesperioden. Forskellen mellem importprisen fra Cambodja og EU-erhvervsgrenens salgspriser steg fra 17 % i MY2012 til 30 % i MY2016, mens forskellen mellem importprisen fra Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens salgspriser steg fra 41 % i MY2012 til 49 % i MY2016. Da forbrugerne generelt ikke skelner mellem indica-risens forskellige oprindelser, er prisforskellen mellem Cambodjas og Myanmars/Burmas priser og EU-rismøllernes priser (jf. betragtning 98) tilstrækkelig stor til, at importen fra Cambodja og Myanmar/Burma udøver et pres på EU-priserne.

(59) Det kan konkluderes, at importen fra Cambodja steg betydeligt i absolutte tal (55 %, se betragtning 46) og udtrykt i markedsandel + 5,3 procentpoint (fra 10,9 % til 16,2 % — se betragtning 54) i undersøgelsesperioden. Selv om importmængden (jf. betragtning 51) faldt i MY2016 sammenlignet med MY2015 (fra 298717 ton til 253867 ton), forblev den betydeligt højere end importmængden i begyndelsen af undersøgelsesperioden (163786 ton). Desuden faldt importprisen på den pågældende vare betydeligt fra 588,4 til 552,2 EUR/ton (se tabel 5 i betragtning 56) i undersøgelsesperioden. Denne importpris var betydeligt lavere end både EU-erhvervsgrenens salgspriser og dens produktionsomkostninger i hele den betragtede periode (se betragtning 78). Med hensyn til mængde og priser udøvede importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja således et pres på EU-rismøllernes økonomiske resultater i undersøgelsesperioden.

(60) Det kan konkluderes, at importen fra Myanmar/Burma steg betydeligt i absolutte tal (3027 %, se betragtning 47) og udtrykt i markedsandel + 3,9 procentpoint (fra 0,1 % til 4,0 % — se betragtning 54) i undersøgelsesperioden. Selv om importmængden (jf. betragtning 51) oplevede et lettere fald i MY2015 sammenlignet med MY2014 (fra 52689 ton til 35958 ton), steg den igen i MY2016 til 62808 ton, hvilket var 30 gange højere end importmængden i begyndelsen af undersøgelsesperioden (2075 ton). Desuden faldt importprisen på den pågældende vare fra 428,8 til 413,9 EUR/ton (se tabel 5 i betragtning 56) i undersøgelsesperioden. Importprisen fra Myanmar/Burma var også betydeligt lavere end både EU-erhvervsgrenens salgspris, og dens produktionsomkostninger i hele den betragtede periode (se betragtning 78) var endda lavere end importprisen fra Cambodja. På trods af den lavere importmængde af indica-ris med oprindelse i Myanmar/Burma udøvede de i betragtning af den kraftige stigning ligeledes pres på de økonomiske resultater for Unionens rismøllere i undersøgelsesperioden.

(61) Analysen er den samme, når virkningerne af importen fra Myanmar/Burma og Cambodja betragtes samlet. Med hensyn til mængde og priser udøvede importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma således et pres på EU-rismøllernes økonomiske resultater i undersøgelsesperioden.

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(62) Visse faktorer, herunder markedsandel, produktion, import og importpriser, blev indhentet fra makroøkonomiske statistiske data, mens andre (f.eks. de stikprøveudtagne rismølleres produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, beskæftigelse og lagerbeholdninger) var baseret på besvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter gennem spørgeskemaer.

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(63) Tabel 6 Kilde: EU-forbruget og -markedsandel

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Indlæg fra EU-medlemsstaterne, Eurostat og de stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Forbrug 1502020 1583957 1589263 1628824 1564224 Indeks 100 105 106 108 104 Markedsandel 71,4 % 66,5 % 62,4 % 61,3 % 59,6 % Indeks 100 93 88 86 83

(64) På trods af stigningen i EU-forbruget på 4 % mellem MY2012 og MY2016 faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt fra 71,4 % til 59,6 % (- 17 %). EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at drage fuld fordel af stigningen i EU-forbruget før MY2015, og dens markedsandel faldt yderligere i MY2016.

PRODUKTION

(65) Tabel 7 Kilde: Produktion (i sleben risækvivalent angivet i ton)

Den anslåede EU-produktion udviklede sig som følger: Indlæg fra EU-medlemsstaterne og Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Den anvendelige produktion af uafskallet ris i Unionen 685183 676984 545677 447255 423963 – Risfrø 12071 10292 8415 7592 8541 + Import af råvarer (uafskallet/afskallet) 440153 454852 493894 619786 530946 – Eksport af råvarer (uafskallet/afskallet) 1493 2445 2115 1686 2098 Anslået EU-produktion 1111772 1119099 1029042 1057764 944271 Indeks 100 101 93 95 85

(66) Den anslåede EU-produktion faldt betydeligt med 15 % i relative tal og med 167501 ton i absolutte tal fra 1111772 til 944271 ton i undersøgelsesperioden.

(67) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at produktionsdataene ikke tog hensyn til lagrene af uafskallet og afskallet ris eller til andre anvendelser af uafskallet eller afskallet ris, og CRF satte derfor spørgsmål ved pålideligheden af produktionsdataene.

(68) Kommissionen tog ganske rigtigt ikke hensyn til lagerbeholdninger i sin vurdering af EU-produktionen, jf. tabel 7. Formålet med denne undersøgelse var dog ikke at fastslå den nøjagtige produktionsmængde, men snarere at vise tendensen. Den negative tendens, der fremgår af tabel 7, bekræftes yderligere af udviklingen i den produktionsmængde, som den stikprøveudtagne EU-producent har indberettet, jf. tabel 8. I sit skøn gik Kommissionen ud fra, at al høst i et givet produktionsår, blev slebet samme år, og at primo- og ultimolageret af råvaren i denne teoretiske beregning ikke indgår i ligningen. Det er Kommissionens opfattelse, at den metode, der er anvendt til at anslå den samlede EU-produktion, er hensigtsmæssig, og at en mindre tilføjelse eller fratrækning af lagermængder af råvaren i uforarbejdet stand i produktionsåret ikke ville have ændret ved produktionstendensen i perioden.

(69) Med hensyn til eventuelt at fratrække mængden af uafskallet ris fra andre anvendelser i den anslåede produktion var Kommissionen ikke bekendt med andre potentielle anvendelser af uafskallet eller afskallet ris ud over de frø, den havde fratrukket i sin beregning. Desuden undlod CRF at underbygge sin påstand om andre mulige anvendelser, og om hvordan de af Kommissionen anvendte data ville blive negativt påvirket. Derfor afvises denne påstand.

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(70) Tabel 8 Kilde: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (ton)

De stikprøveudtagne EU-producenters produktionskapacitet for den pågældende vare udviste også en faldende tendens. Den faldt med 10 % i undersøgelsesperioden. De stikprøveudtagne EU-producenter. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Produktionskapacitet 304231 304231 304231 304231 304231 Indeks 100 100 100 100 100 Produktion 183581 180387 184891 167505 165080 Indeks 100 98 101 91 90 Kapacitetsudnyttelse 60,3 % 59,3 % 60,8 % 55,1 % 54,3 % Indeks 100 98 101 91 90

(71) Kapacitetsudnyttelsen for den pågældende vare faldt fra 60,3 % til 54,3 %.

Lagerbeholdninger

(72) Tabel 9 Kilde: Lagerbeholdninger (ton)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: De stikprøveudtagne EU-producenter. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Slutlagre 12378 10989 15299 10138 20002 Indeks 100 89 124 82 162 Produktion 183581 180387 184891 167505 165080 Slutlagre i procent af produktionen 7 % 6 % 8 % 6 % 12 % Indeks 100 90 123 90 180

(73) Slutlagrene steg trods udsving med 62 % i undersøgelsesperioden fra 12378 ton til 20002 ton. EU-erhvervsgrenen kunne ikke reducere slutlagrene på trods af den stigende efterspørgsel (se betragtning 45) over for de konkurrerende lave priser på importen fra Cambodja og Myanmar/Burma. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen steg også i undersøgelsesperioden med 80 %.

Salgsmængde

(74) Tabel 10 Kilde: Salgsmængde (ton)

De stikprøveudtagne EU-producenters salgsmængde udviklede sig i den betragtede periode således: EU-producenter i stikprøven, EU-medlemsstaternes indlæg og Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Samlet salgsmængde i Unionen 1071923 1052943 992488 998408 931947 Indeks 100 98 93 93 87 Samlet salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder 205626 200999 202131 186139 179069 Indeks 100 98 98 91 87

(75) EU-producenternes salgsmængde i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 13 %. Hele erhvervsgrenens samlede EU-salg følger en lidt anderledes tendens, men slutter med samme resultat (nemlig et fald på 13 %).

(76) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at Kommissionen havde undladt at forklare, hvordan den beregnede EU-producenternes samlede salgsmængde og ikke havde fremlagt kildedataene.

(77) Som svar på denne påstand bekræftede Kommissionen ved e-mail af 11. januar 2024 over for CRF, at alle underliggende data, som Kommissionen anvendte til at fastlægge de makroøkonomiske indikatorer, allerede var blevet stillet til rådighed for alle interesserede parter den 30. oktober 2023 i det ikkefortrolige dossier (t23.005068) og efter nogle bemærkninger i en anden udgave den 20. december 2023 (t23.006965). Ud fra oplysningerne i de to ovennævnte dossierer beregnede Kommissionen EU-salget ved at trække importmængden fra tredjelande fra det samlede EU-forbrug.

Salgspris, produktionsomkostninger og rentabilitet

(78) Tabel 11 Kilde: Salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet

De stikprøveudtagne rismølleres vejede gennemsnitlige enhedspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, deres produktionsomkostninger og rentabilitet udviklede sig i den betragtede periode som følger: De stikprøveudtagne EU-producenter (Oplysningerne fra EU-producenterne er baseret på kalenderår og ikke produktionsår. Da der er en betydelig overlapning mellem disse perioder, er tendenserne ikke desto mindre repræsentative for undersøgelsesperioden). MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton) 723,8 729,7 767,3 786,7 805,3 Indeks 100 101 106 109 111 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 719 704 725 759 815 Indeks 100 98 101 106 113 Rentabilitet 0,7 % 3,5 % 5,6 % 3,6 % –1,2 % Indeks 100 516 809 521 –175

(79) De stikprøveudtagne rismølleres produktionsomkostninger steg betydeligt i undersøgelsesperioden, nemlig med 6 % i MY2015 og 13 % i MY2016.

(80) De stikprøveudtagne rismølleres enhedspriser steg med 11 % i undersøgelsesperioden. Samtidig steg produktionsomkostningerne med 13 % i samme periode. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine priser i overensstemmelse med stigningen i produktionsomkostningerne og blev dermed tabsgivende ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(81) EU-erhvervsgrenens rentabilitet svingede i undersøgelsesperioden, der begyndte med break-even i MY2012, hvorefter den steg og toppede på 5,6 % i MY2014 og faldt til – 1,2 % i MY2016 (se betragtning 78). Denne tendens kan forklares ved, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve sine priser for i tilstrækkelig grad at dække stigningen i sine omkostninger, jf. ovennævnte tabel.

Beskæftigelse

(82) Tabel 12 Kilde: Beskæftigelse

Beskæftigelsen udviklede sig således i undersøgelsesperioden: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Antal ansatte 224 223 176 151 158 Indeks 100 99 78 67 70

(83) Det samlede antal ansatte gik tilbage med 30 % i undersøgelsesperioden.

Konkurser

(84) Kommissionen har ingen beviser for konkurser i undersøgelsesperioden for så vidt angår EU-producenter.

Konklusion vedrørende forekomsten af alvorlige vanskeligheder

(85) I undersøgelsesperioden forværredes EU-erhvervsgrenens situation både økonomisk og finansielt.

(86) EU-erhvervsgrenen kunne ikke drage fordel af den samlede forbrugsstigning på 4 % og mistede 17 % af sin markedsandel. Samtidig steg markedsandelen med henholdsvis 5,3 % fra Cambodja og med 3,9 % fra Myanmar/Burma. I absolutte tal faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 71,4 % i MY2012 til 59,6 % i MY2016. Produktion, salgsmængde, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse faldt alle tilsammen. Lagerbeholdningerne steg også som følge af presset fra importen af indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma til priser, der endda lå under EU-rismøllernes produktionsomkostninger.

(87) Produktionen i Unionen faldt med 15 %. De økonomiske vanskeligheder opstod derfor hovedsagelig i form af tabte salgsmængder og pristrykket som følge af importen fra Cambodja og Myanmar/Burma. EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg hurtigere end stigningen i dens salgspriser. I MY2016 led EU-rismøllerne tab på grund af betydelige mængder lavprisimport fra Cambodja og Myanmar/Burma. EU-rismøllerne var nødt til at sælge til priser, der lå under produktionsomkostningerne, for at kunne konkurrere på markedet.

(88) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af sin økonomiske og finansielle situation, jf. GSP-forordningens artikel 23.

(89) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte CRF bemærkninger, der stillede spørgsmål ved pålideligheden af visse faktorer, navnlig vedrørende markedsandel, samlet EU-salg, salgspriser og rentabilitet, da nye data, der blev indsamlet i forbindelse med den genoptagne undersøgelse, var forskellige eller viste en anden tendens end de økonomiske faktorer i den omtvistede forordning.

(90) Kommissionen fandt disse sammenligninger irrelevante og afviste derfor disse bemærkninger, fordi den omtvistede forordning som forklaret i betragtning 8 blev annulleret af Retten. Da definitionen af den pågældende vare og dermed EU-erhvervsgrenen var forskellig i de to undersøgelser, er de data, der blev anvendt til at fastslå de forskellige økonomiske faktorer, desuden også forskellige og kunne derfor ikke sammenlignes. Under alle omstændigheder var den relevante retlige test i forbindelse med den genoptagne undersøgelse ikke at fastslå den økonomiske situation for EU-møllerne af indica-ris i forhold til EU-møllerne i den oprindelige forordning, men at fastslå, om EU-producenterne som defineret i betragtning 26 havde økonomiske vanskeligheder.

Analyse af årsagsfaktorer

(91) Efter at Kommissionen havde fastslået, at EU-rismøllerne oplevede en forværring af deres økonomiske og finansielle situation, jf. GSP-forordningens artikel 23, undersøgte den, om der var en årsagssammenhæng mellem importen af den pågældende vare på den ene side og EU-rismøllernes alvorlige vanskeligheder på den anden side. Kommissionen undersøgte også, om de alvorlige vanskeligheder kunne tilskrives andre faktorer end importen fra Cambodja og Myanmar/Burma.

Virkningerne af importen fra Cambodja

(92) Tabel 13a Kilde: Markedsandel

Nedenstående tabel og figurer viser klart et tidsmæssigt sammenfald mellem udviklingen i importen fra Cambodja og EU-erhvervsgrenens situation, hvilket fremgår af et betydeligt tab af markedsandele, der forårsagede alvorlige vanskeligheder for EU-rismøllerne. Indlæg fra EU-medlemsstaterne og Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 EU-erhvervsgrenens markedsandel 71,4 % 66,5 % 62,4 % 61,3 % 59,6 % Cambodjas markedsandel 10,9 % 14,2 % 15,7 % 18,3 % 16,2 % Figur 1a Udviklingen i markedsandel (i procent) Figur 2a Udviklingen i markedsandel (i ton)

(93) Importmængden fra cambodja steg med mere end 90000 ton i løbet af undersøgelsesperioden. Denne stigning i importen fra Cambodja oversteg i væsentlig grad stigningen i forbruget på EU-markedet (der var begrænset til 62000 ton, hvilket svarer til en stigning på +4 %) og forhindrede EU-erhvervsgrenen i at øge sin salgsmængde i overensstemmelse med forbrugsstigningen.

Virkningerne af importen fra Myanmar/Burma

(94) Tabel 13b Kilde: Markedsandel

Nedenstående tabel og figurer viser desuden klart et tidsmæssigt sammenfald mellem udviklingen i importen fra Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens situation, hvilket fremgår af et betydeligt tab af markedsandele, der forårsagede alvorlige vanskeligheder for EU-rismøllerne. Indlæg fra EU-medlemsstaterne og Eurostat. MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 EU-erhvervsgrenens markedsandel 71,4 % 66,5 % 62,4 % 61,3 % 59,6 % Myanmars/Burmas markedsandel 0,1 % 1,8 % 3,3 % 2,2 % 4,0 % Figur 1b Udviklingen i markedsandel (i procent) Figur 2b Udviklingen i markedsandel (i ton)

(95) Importmængden fra Myanmar/Burma steg med ca. 60000 ton i løbet af undersøgelsesperioden. Denne stigning i importen fra Myanmar/Burma svarede næsten til stigningen i forbruget på EU-markedet (der var begrænset til 62000 ton), hvilket svarer til en stigning på +4 %) og forhindrede EU-erhvervsgrenen i at øge sin salgsmængde i overensstemmelse med forbrugsstigningen.

(96) Stigningen i Cambodjas markedsandel på 5,3 procentpoint og i Myanmars/Burmas markedsandel på 3,9 procentpoint faldt sammen med EU-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 11,8 procentpoint fra 71,4 % i MY2012 til 59,6 % i MY2016. Denne stigning i markedsandel for lavprisimporten skete derfor på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

Udvikling i priser og omkostninger

(97) Som forklaret i betragtning 45 og 92-96 faldt forbrugsstigningen mod slutningen af undersøgelsesperioden sammen med en endnu større og betydelig stigning i importen af den pågældende vare fra både Cambodja og Myanmar/Burma. Denne kraftige stigning i lavprisimporten, der udnytter det stigende forbrug, mættede EU-markedet og reducerede markedsandelen for EU-rismøllerne, som ikke kunne konkurrere med importpriser, der var endnu lavere end deres produktionsomkostninger.

(98) Tabel 14 Kilde: Sammenligning af priser og omkostninger

Stigningen i importen skyldtes faktisk deres lave priser. Importprisen på den pågældende vare var konstant lavere end den gennemsnitlige salgspris på samme vare og på direkte konkurrerende varer i hele undersøgelsesperioden. Desuden var den gennemsnitlige importpris også betydeligt lavere end EU-rismøllernes gennemsnitlige produktionsomkostninger i hele undersøgelsesperioden. Nedenstående tabel viser den detaljerede prisforskel mellem importprisen fra Cambodja og Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger: De stikprøveudtagne EU-producenter, Eurostat (Cambodjas og Myanmars/Burmas priser er steget ved at tilføje omkostningerne efter importen (ved et niveau på 2,1 %) for at opnå en sammenlignelig pris ved EU's grænse). MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton) 723,8 729,7 767,3 786,7 805,3 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 718,9 703,8 724,7 758,6 815,0 Pris på import fra Cambodja (EUR/ton) 600,8 523,6 574,4 558,9 563,8 Pris på import fra Myanmar/Burma (EUR/ton) 428,8 374,2 423,4 418,7 413,9 Prisforskel for Cambodja (i %) 17,0 28,2 25,1 29,0 30,0 Prisforskel for Myanmar/Burma (i %) 40,8 48,7 44,8 46,8 48,6

(99) Forskellen mellem importprisen fra Cambodja og EU-erhvervsgrenens salgspris steg fra 17 % i MY2012 til 30 % i MY2016, mens forskellen mellem importprisen fra Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens salgspris steg fra 41 % i MY2012 til 49 % i MY2016. Denne lavprisimport fra de pågældende lande forårsagede derfor et betydeligt pristryk. Som følge heraf kunne EU-rismøllerne ikke øge deres salgspriser tilstrækkeligt til at dække deres produktionsomkostninger i MY2016, hvilket lagde større pres på deres økonomiske resultater, og de blev dermed tabsgivende ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(100) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er en årsagssammenhæng mellem importen fra de pågældende lande og de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen har haft.

(101) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at Kommissionens fastsættelse af alvorlige vanskeligheder var baseret på en kumulativ vurdering af mængde- og prisvirkninger af risimporten fra Cambodja og Myanmar/Burma.

(102) Kommissionen var af den opfattelse, at den omhyggeligt undersøgte mængde- og prisvirkninger af risimporten fra Cambodja og Myanmar/Burma hver for sig og kumulativt i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Af hensyn til klarheden reviderede Kommissionen dog sin beslutning om klart at adskille og skelne mellem virkningerne af importen fra Cambodja og importen fra Myanmar/Burma. Med henblik herpå fremsendte Kommissionen den 29. januar 2024 en supplerende delvis fremlæggelse af oplysninger (supplerende delvis fremlæggelse af oplysninger) til CRF, der var begrænset til resultatet af vurderingen af EU-erhvervsgrenens alvorlige vanskeligheder (afsnit 3 i forordningen), og gav mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(103) Efter den supplerende delvise endelige fremlæggelse af oplysninger var CRF af den opfattelse, at Kommissionen først undlod at foretage en særskilt vurdering af mængde- og prisvirkninger af indica-ris fra Cambodja på EU-markedet, og for det andet burde Kommissionen have fremlagt hele det andet generelle oplysningsdokument og ikke kun resultatet af revurderingen af EU-erhvervsgrenen.

(104) For så vidt angår påstanden vedrørende den kumulative vurdering afviste Kommissionen CRF's påstand, for det første fordi Kommissionen foretog en særskilt analyse af virkningen af importmængde af og importpris på indica-ris fra Cambodja på EU-markedet i forhold til analysen af Myanmar/Burma, og for det andet har CRF ikke underbygget, hvorfor og hvordan Kommissionen har undladt at foretage en egentlig individuel analyse, i betragtning af at alle individuelle indikatorer var til stede.

(105) For så vidt angår anden del af CRF's påstand vedrørende et helt nyt andet generelt oplysningsdokument fandt Kommissionen — som reaktion på CRF's bemærkning om manglen på en særskilt analyse af Cambodjas og Myanmars/Burmas import — af hensyn til klarheden, at det var hensigtsmæssigt at foretage endnu en fremlæggelse af oplysninger udelukkende for den del, der var berørt af CRF's påstand om den kumulative vurdering, og fordi den yderligere har fremhævet den individuelle analyse for Cambodja og Myanmar/Burma for så vidt angår EU-producenternes forringelse af deres økonomiske og/eller finansielle vilkår.

(106) Kommissionen konkluderede navnlig, at importen fra Cambodja sammenlignet med Myanmar/Burma var mængdemæssigt større og nåede en højere markedsandel og blev prissat lavere end EU-producenternes slebne indica-ris. Selv om Myanmars/Burmas import mængdemæssigt var lavere end Cambodjas import, var den også til endnu lavere priser end Cambodjas. Det er således klart, at begge importkilder, hvad enten de vurderedes kombineret eller separat, forårsagede de alvorlige vanskeligheder for EU-producenterne.

(107) CRF hævdede, at Kommissionen i sin endelige fremlæggelse af oplysninger burde have fremlagt en underbudsanalyse. CRF anmodede derfor Kommissionen om at fremlægge en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger, der indeholdt den manglende underbudsanalyse.

(108) Kommissionen mindede om, at der i GSP-forordningens artikel 22, stk. 1, ikke kræves nogen underbudsanalyse, og at den kun henviser til import i mængde og/eller priser, der forårsager alvorlige vanskeligheder for EU-producenter af samme vare og direkte konkurrerende varer.

(109) Desuden anerkendte Retten i dommens præmis 113 udtrykkeligt, at GSP-forordningen ikke indeholder en udtrykkelig forpligtelse til at foretage en analyse af prisunderbud eller af beregningsmetoden for så vidt angår fastsættelsen af virkningerne af importen. Retten konkluderede i dommens præmis 115, at der findes en række analysemetoder til at undersøge, om betingelserne i GSP-forordningens artikel 22 og 23 er opfyldt, og at Kommissionen i sit valg af den metode, hvormed den skal fastlægge, om disse betingelser er opfyldt, ved at vælge mellem forskellige beregningsmetoder, råder over et vist skøn.

(110) I overensstemmelse med ovenstående besluttede Kommissionen i denne genoptagne undersøgelse ikke at foretage en underbudsanalyse, men at sammenligne prisudviklingen for den pågældende vare, samme vare og direkte konkurrerende varer og EU-producenternes produktionsomkostninger. Kommissionen fandt, at analysen af pris- og omkostningssammenligningen i tabel 14 er en egnet metode til at vurdere EU-producenternes alvorlige vanskeligheder. Påstanden om, at der skal foretages en underbudsanalyse, afvises derfor.

Andre faktorer

(111) Kommissionen vurderede også, om andre faktorer kunne have bidraget til de alvorlige vanskeligheder, som EU-rismøllerne har haft. Kommissionen undersøgte især virkningen af importen fra tredjelande på den økonomiske og finansielle forværring af EU-rismøllernes situation.

(112) Tabel 15 Kilde: Import fra andre tredjelande

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode: Eurostat. Land MY2012 MY2013 MY2014 MY2015 MY2016 Thailand Mængde 137240 138540 136370 141263 150409 Indeks 100 101 99 103 110 Markedsandel 9,1 % 8,7 % 8,6 % 8,7 % 9,6 % Gennemsnitspris 939 861 893 822 741 Indeks 100 92 95 88 79 Indien Mængde 53326 47083 64992 72373 79683 Indeks 100 88 122 136 149 Markedsandel 3,6 % 3,0 % 4,1 % 4,4 % 5,1 % Gennemsnitspris 913 1056 1058 893 959 Indeks 100 116 116 98 105 Pakistan Mængde 27438 35201 37634 34991 32616 Indeks 100 128 137 128 119 Markedsandel 1,8 % 2,2 % 2,4 % 2,1 % 2,1 % Gennemsnitspris 921 1003 1004 838 926 Indeks 100 109 109 91 101 Thailand, Indien og Pakistan samlet under ét Mængde 218004 220824 238996 248627 262708 Indeks 100 101 110 114 121 Markedsandel 14,5 % 13,9 % 15,0 % 15,3 % 16,8 % Gennemsnitspris 930 926 955 845 831 Indeks 100 100 103 91 89 Alle tredjelande (herunder Thailand, Indien, Pakistan), men ikke Cambodja og Myanmar/Burma Mængde 264235 277922 295174 295741 315602 Indeks 100 105 112 112 119 Markedsandel 17,6 % 17,5 % 18,6 % 18,2 % 20,2 % Gennemsnitspris 860 837 879 802 775 Indeks 100 97 102 93 90

(113) Importen fra alle tredjelande (som tegner sig for 50 % af den samlede import af den pågældende vare til Unionen) med undtagelse af de pågældende lande steg med 19 % i den betragtede periode i absolutte tal og opnåede 2,6 % af markedsandelen (procenttal baseret på data vedrørende sleben risækvivalent).

(114)(*) Selv om importen fra andre tredjelande delvist kan forklare faldet i EU-markedsandele, er stigningen på 2,6 procentpoint i markedsandel for disse andre tredjelandes import (fra 17,6 % til 20,2 %), selv kumulativt opgjort, lavere end stigningen i Cambodjas markedsandel på 5,3 procentpoint (fra 10,9 % til 16,2 %) og i Myanmars/Burmas markedsandel på 3,9 procentpoint (fra 0,1 % til 4,0 %) (se tabel 4). Figur 3 Sammenligning af pris og omkostninger EUR/ton inkl. omkostninger efter import på 2,1 %

(115) Efter en detaljeret analyse af importen fra tredjelande bemærkede Kommissionen, at de største eksportlande som Thailand, Indien og Pakistan (svarende til 41 % af den samlede import af indica-ris til Unionen i undersøgelsens sidste år) har betydeligt højere gennemsnitspriser på den pågældende vare sammenlignet med importen fra Cambodja og Myanmar/Burma og med Unionens salgspriser. Importen fra disse store eksportlande skaber derfor ikke alvorlige vanskeligheder for EU-producenterne.

(116) Prisforskellen mellem import fra alle tredjelande og import fra Cambodja og Myanmar/Burma forstærker også konklusionen om, at lavere priser i betydelige importmængder gjorde det muligt for Myanmar/Burma og Cambodja hurtigt at udvide deres eksport til Unionen i undersøgelsesperioden, hvilket bragte EU-rismøllerne i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder. Kommissionen anfører, at Cambodja, Myanmar/Burma, Thailand, Indien og Pakistan tegnede sig for mellem 89 % og 92 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Som anført i betragtning 51 udgjorde den samlede import fra Cambodja dog ca. 42 % af den samlede importandel i hele undersøgelsesperioden. Myanmars/Burmas andel svarer til 6,5 %.

(117) På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at selv om importen fra alle tredjelande i begrænset omfang kunne have bidraget til den økonomiske forværring, som EU-erhvervsgrenen led under, svækkede den ikke årsagssammenhængen med importen fra Cambodja eller Myanmar/Burma.

(118) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at den komplette mangel på analyse af virkningen af japonica-ris på EU-møllerne af indica-ris undergraver hele analysen af årsagssammenhæng. CRF hævdede endvidere, at rismøllerne anvender de samme maskiner til at fremstille indica- og japonica-ris, og at det er fastslået, at møllerne let kan skifte mellem de to ristyper, og at Kommissionen bør fremlægge en supplerende analyse af markedet for japonica-ris med en vurdering af produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, fortjeneste og beskæftigelse.

(119) Kommissionen anførte, at CRF ikke underbyggede sin påstand om, at Kommissionen burde have suppleret sin analyse af årsagssammenhæng med vurderingen af markedet for japonica-ris. CRF fremsætte blot en erklæring og undlod at fremlægge dokumentation for relevansen af udviklingen på markedet for sleben japonica-ris for så vidt angår den økonomiske situation hos EU-producenterne af sleben indica-ris. Selv hvis det antages, at møllerne let kan skifte mellem indica-ris og japonica-ris, viste de oplysninger, som Kommissionen undersøgte også, at der ikke fandt nogen tilpasning sted, eftersom EU-erhvervsgrenen led alvorlige vanskeligheder på grund af importen af indica-ris. Selv om produktionen af japonica-ris steg i MY2015 og MY2016 efter et fald i perioden MY2012-MY2014, svækkede en sådan udvikling med andre ord ikke årsagssammenhængen mellem importen af indica-ris og de konstaterede alvorlige vanskeligheder. Derfor afvises denne påstand som ubegrundet.

(120) CRF hævdede, at der ikke var noget tidsmæssigt sammenfald mellem udviklingen i importen og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation med hensyn til rentabilitet fra 2015/2016 til 2016/2017.

(121) Kommissionen bemærkede, at CRF valgte et enkelt år i undersøgelsesperioden og præsenterede det isoleret set uden sammenhæng. Ved vurderingen af alvorlige vanskeligheder ses der dog på tendenser i flere på hinanden følgende år som fastsat i artikel 10, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) nr. 1083/2013. Kun tendenser og sammenhængen mellem tendenser over sådan en længere periode kan give et pålideligt billede af alvorlige vanskeligheder og årsagerne hertil. Hvis man ser på tendenserne i hele undersøgelsesperioden, kan undersøgelsesmyndigheden ikke vildledes af afvigende data, som dem, som CRF påberåbte sig i deres argument.

(122) Desuden viste Kommissionen, at det ved at se på tendenserne i hele undersøgelsesperioden er klart, at importen fra Cambodja er steget med over 50 % siden MY2014 (se tabel 2 i forordningen), og at markedsandelen steg med næsten 5 procentpoint. Samtidig udviste alle de vigtigste indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation betydelige fald (jf. betragtning 66 om produktion, betragtning 71 om kapacitetsudnyttelse, betragtning 82 om beskæftigelse og betragtning 75 om salg). Kommissionen har derfor klart fastslået, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i importen fra Cambodja og markedsandelene og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Påstanden afvises derfor.

Konklusion om årsagssammenhæng

(123) Kommissionen har konstateret en årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens alvorlige vanskeligheder og importen fra hvert enkelt land, dvs. fra Cambodja og også særskilt fra Myanmar/Burma. Kommissionen har også vurderet andre faktorer, navnlig importen fra andre tredjelande, som kan have bidraget til disse vanskeligheder. På det grundlag fandt Kommissionen, at importen fra tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen, således at der stadig er en reel årsagssammenhæng mellem importen fra Cambodja og også fra Myanmar/Burma og EU-rismøllernes alvorlige vanskeligheder. Kommissionen konstaterede således, at de ovennævnte faktorers indvirkning på EU-rismøllernes situation ikke svækkede sammenhængen mellem importmængden især fra Cambodja og importpriserne fra Cambodja og Myanmar/Burma og EU-rismøllernes alvorlige vanskeligheder.

FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(124) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CRF, at Kommissionen havde undladt at fremlægge alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som Retten havde pålagt Kommissionen at fremlægge, hvorved dens ret til forsvar blev tilsidesat.

(125) Kommissionen afviste denne påstand som ubegrundet. Kommissionen fremlagde faktisk alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den konkluderede, at indica-ris blev importeret fra Cambodja og Myanmar/Burma i mængder og til priser, der forårsagede alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, og at det derfor er berettiget med beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen fremlagde navnlig i et notat til dossieret af 30. oktober 2023 alle data og den metode, den anvendte til forbrugsberegningen og skadesindikatorerne. Dertil kommer, at efter CRF's oprindelige bemærkninger til notatet reviderede Kommissionen det og gjorde det igen tilgængeligt i det reviderede format på tidspunktet for den endelige fremlæggelse af oplysninger. Desuden forlængede Kommissionen efter anmodning fra CRF fristen for bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fra den 3. januar 2024 til den 8. januar 2024, og derved fik CRF yderligere 5 dage til at fremsætte bemærkninger ud over de lovbestemte 14 kalenderdage. For så vidt angår underbudsberegningerne besluttede Kommissionen, som forklaret i betragtning 107-109, ikke at foretage en underbudsberegning, og der var derfor ikke behov for fremlæggelse af oplysninger i den forbindelse. Kommissionen mener følgelig, at parternes ret til forsvar blev respekteret, og CRF's påstand om det modsatte afvises.

(126) CRF gjorde endvidere gældende, at man over for Retten havde fremsat en række andre anbringender, som ikke blev behandlet, og som derfor heller ikke blev afvist af Retten, hvilket viste yderligere ulovligheder i Kommissionens oprindelige analyse. Ifølge CRF undergraver disse ubehandlede anbringender fra Rettens side fortsat Kommissionens nuværende analyse.

(127) Kommissionen afviste denne påstand som ubegrundet, navnlig da CRF undlod at forklare og underbygge, hvordan de påstande, den havde fremsat for Retten, var relevante for den foreliggende undersøgelse.

(128) Da nogle af de bemærkninger fra CRF, der blev modtaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, resulterede i en revision af Kommissionens kumulative vurdering, fremsendte Kommissionen den 28. januar 2024 en supplerende delvis fremlæggelse af oplysninger til CRF og stillede den til rådighed for alle interesserede parter. Kun CRF fremsatte yderligere bemærkninger til den supplerende delvise fremlæggelse af oplysninger, som er blevet behandlet i betragtning 102-105.

ENDELIGE KONKLUSIONER

(129) Det kan konkluderes, at indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma blev importeret i mængder og til priser, som forvoldte alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, og beskyttelsesforanstaltninger er derfor berettigede.

(130) I henhold til forordningens artikel 22 bør toldsatserne i den fælles toldtarif på 175 EUR/ton derfor bekræftes og genindføres for perioden mellem den 18. januar 2019 og den 18. januar 2020 efterfulgt af en gradvis nedsættelse i år 2 (150 EUR/ton) og 3 (125 EUR/ton).

(131) Kommissionen mener, at analysen og konklusionerne i nærværende undersøgelse fuldt ud afhjælper de fejl, som Retten har konstateret, og er af den opfattelse, at anvendelsen af reglerne, som præciseret af Retten, berettiger til en genindførelse af foranstaltningerne.

(132) Kommissionen bekræfter, at beskyttelsesforanstaltningerne som anført i den omtvistede forordning gradvist bør liberaliseres i denne periode. GSP-forordningen har faktisk primært til formål at bistå udviklingslandene i deres indsats for at mindske fattigdom og fremme god regeringsførelse og bæredygtig udvikling ved at hjælpe dem med at skabe navnlig beskæftigelse, industrialisering og yderligere indtægter gennem international handel. Den særlige ordning alt undtagen våben (Everything But Arms EBA), som fastsat i GSP-forordningen, hjælper verdens fattigste og svageste lande med at udnytte handelsmuligheder. Disse lande har stort set samme økonomiske profil. De er sårbare på grund af et lille og ikke-diversificeret eksportgrundlag og drager derfor fordel af en vis beskyttelse i henhold til GSP-forordningen, f.eks. fritagelse for varegraduering og for anvendelse af automatiske beskyttelsesforanstaltninger.

(133) Kommissionen mener derfor, at en gradvis nedsættelse af toldsatsen over en periode på tre år, som beskrevet nedenfor, er berettiget for landene i EBA-ordningen.

(134) En gradvis nedsættelse ville også være tilstrækkelig til at modvirke EU-rismøllernes forværrede økonomiske og finansielle situation.

(135) Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at genindføre følgende toldsats i en periode på 3 år. År 1 År 2 År 3 Told (EUR/ton) 175 150 125

(136) Da Kommissionen har bekræftet, at tolden fortsat bør gælde for importen fra Cambodja og Myanmar/Burma i perioden mellem den 18. januar 2019 og den 18. januar 2022, bør toldmyndighederne afvise enhver anmodning om godtgørelse —

(137) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Generelle Præferencer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, i forordning (EU) nr. 978/2012 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Importtolden i den fælles toldtarif på indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, i øjeblikket henhørende under KN-kode 10063027, 10063048, 10063067 og 10063098, genindføres for så vidt angår importen i perioden mellem den 18. januar 2019 og den 18. januar 2022.

2. Den gældende told i EUR pr. ton af den i stk. 1 omhandlede vare fastsættes til 175 for det første år (fra den 18. januar 2019 til den 18. januar 2020), 150 for det andet år (fra den 18. januar 2020 til den 18. januar 2021) og 125 for det tredje år (fra den 18. januar 2021 til den 18. januar 2022).

Artikel 2

Der ydes ikke godtgørelse af eller fritagelse for told, der er opkrævet i henhold til artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/67.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

Versioner

1. 2024-03-11