Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/893 af 22. marts 2024 om godkendelse af termisk behandlet hvidløgssaft som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 19, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/893@2024-03-22/da
Indhold
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter hvidløgsekstrakt (ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater som tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, rester etc., udvundet fra Allium sativum, Liliaceae) (CAS-nr.: 8008-99-9) for produkttype 19.
(2) Hvidløgsekstrakt er blevet vurderet til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler), som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.
(3) Østrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur (agenturet) den 23. september 2022. Agenturet drøftede vurderingsrapporten og konklusionerne på tekniske møder.
(4) Under undersøgelsen af hvidløgsekstrakt er dette aktivstofs identitet blevet omdefineret i overensstemmelse med artikel 13 i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 til termisk behandlet hvidløgssaft.
(5) I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012 udarbejder Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, sammenholdt med artikel 75, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 528/2012 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse den 5. juni 2023 under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.
(6) Agenturet konkluderer i udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 19, som indeholder termisk behandlet hvidløgssaft, kan forventes at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.
(7) Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør termisk behandlet hvidløgssaft godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 19, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
(8) Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.
(9) Foranstaltninger i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Termisk behandlet hvidløgssaft godkendes som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 19, med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG
Almindeligt anvendt navn IUPAC-navn Identifikationsnr. Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad Godkendelsesdato Udløbsdato for godkendelsen Produkttype Særlige betingelser Termisk behandlet hvidløgssaft Termisk behandlet hvidløgssaft EF-nr.: — CAS-nr.: — Termisk behandlet hvidløgssaft er en ukendt eller variabel sammensætning, komplekse reaktionsprodukter eller af biologisk materiale (UVCB)-stof. Renheden er 100 % vægt pr. vægt (w/w). Det hidrører fra hvidløgssaft, der er behandlet termisk og har fødevarekvalitet. Desuden er termisk behandlet hvidløgssaft kendetegnet ved fire markørforbindelser: diallylsulfid (DAS1), diallyldisulfid (DAS2), diallyltrisulfid (DAS3) og diallyltetrasulfid (DAS4). 1. juli 2025 30. juni 2035 19 Godkendelsen af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse:
Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan.