Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/899 af 14. marts 2024 om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse (Corbières-Boutenac)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2024/899@2024-03-14/da
Indhold
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, særlig artikel 99, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionen har behandlet den ansøgning om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Corbières-Boutenac, der er indgivet af Frankrig efter artikel 97, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 sammenholdt med artikel 105, stk. 3, første afsnit, i nævnte forordning. Ændringen indebærer en ændring af betegnelsen fra Corbières-Boutenac til Boutenac.
(2) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 sammenholdt med artikel 105, stk. 3, første afsnit, i nævnte forordning offentliggjort ansøgningen om godkendelse af EU-ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.
(3) Kommissionen har ikke modtaget nogen begrundet indsigelse i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(4) EU-ændringen af produktspecifikationen bør derfor godkendes i overensstemmelse med artikel 99, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af produktspecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen Corbières-Boutenac (BOB), godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2024. På Kommissionens vegne For formanden Janusz Wojciechowski Medlem af Kommissionen