Kommissionens forordning (EU) 2025/90 af 10. januar 2025 om forbud mod fiskeri efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2025/90@2025-01-10/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets forordning (EU) 2024/257 er der fastsat kvoter for 2024.
(2) Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, nået et sådant omfang, at kvoten for 2024 er opbrugt.
(3) Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1 Opbrugt kvote
Den fiskekvote, der for 2024 er tildelt Spanien for bestanden af broget rokke i EU-farvande i 9, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2 Forbud
1. Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.
2. Det er fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde om bord, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer, der stammer fra fangster af denne bestand, der forud for datoen i bilaget er foretaget af nævnte fartøjer.
3. Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord og opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 3 Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. januar 2025. På Kommissionens vegne For formanden Costas Kadis Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG
Nr. 35/TQ257 Medlemsstat Spanien Bestand RJU/9-C. Art Broget rokke (Raja undulata) Område EU-farvande i 9 Dato For Fiskestop 19. december 2024