Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2026/2133@2026-09-18/da

Indhold

1. Indledning
2. (23) Tabel 1 Kilde: Importmængde, produktion, forbrug samt import i forhold til produktion og forbrug
3. (27) Tabel 2 Kilde: Importpriser på GOES og SLC, GOES og kerner
4. (37) Tabel 3 Afgiftssatser
5. (48) Tabel 4 Kilde:Kilde:Kilde: Importpriser, hjemmemarkedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og prisunderbud
6. (50) Tabel 5 Kilde: Forbrug, hjemmemarkedssalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og andel af hjemmemarkedet
7. (51) Tabel 6 Kilde: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
8. (52) Tabel 7 Kilde: Salg på hjemmemarkedet og eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder samt rentabilitet
9. (53) Tabel 8 Kilde: Likviditet, afkast af investeret kapital, lagerbeholdninger og beskæftigelse
10. 1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4
    5. Artikel 5
    6. Artikel 6
    7. Artikel 7
11. ANNEX
12. BILAG I
13. BILAG II
14. BILAG III

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015, særlig artikel 5 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 11. marts 2015, særlig artikel 3 og 4,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, navnlig artikel 113, stk. 3, andet afsnit,

efter høring af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755, og

ud fra følgende betragtninger: BAGGRUND

(1) Den 27. marts 2026 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af 1) visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (GOES) og af 2) stållamineringer og -kerner (SLC'er), også stablede eller snoede.

(2) Undersøgelsen blev indledt efter anmodning fra tre medlemsstater (Tyskland, Frankrig og Polen), indgivet den 2. marts 2026. Analysen af anmodningen viste, at den stigende tendens i importen af GOES og SLC'er og de forhold, hvorunder den finder sted, forårsager eller truer med at forårsage alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(3) I den hensigt at indhente de nødvendige oplysninger for at foretage en tilbundsgående vurdering offentliggjorde Kommissionen den 27. marts 2026 spørgeskemaer til EU-producenter, importører og brugere af den undersøgte vare og opfordrede interesserede parter til at indsende deres indlæg inden for 21 dage. Samme dag offentliggjorde Kommissionen den ikke-fortrolige udgave af ansøgningen, som indeholder vigtige importstatistikker og tilgængelige skadesindikatorer.

(4) Efter indledningen af denne undersøgelse modtog Kommissionen 34 spørgeskemabesvarelser og 65 frie indlæg fra EU-producenter, eksportører, importører, brugere, sammenslutninger og myndigheder i tredjelande, og den afholdt høringer med 30 interesserede parter.

(5) Kommissionen foretog en grundig verifikation af oplysningerne fra EU-producenterne med henblik på den foreløbige konstatering. I den forbindelse blev spørgeskemabesvarelserne fra de to kendte eksisterende EU-producenter af GOES i Tyskland og Polen kontrolleret på stedet. Kontrollerne omfattede data fra GOES-producenternes datterselskaber i Frankrig og Tjekkiet. De to producenters og deres datterselskabers samlede produktion af GOES udgør 100 % af den samlede EU-produktion af GOES. Spørgeskemabesvarelserne fra de to største EU-producenter af SLC'er, LTC og Lagor, som begge er beliggende i Italien, blev også kontrolleret på stedet. Der blev også aflagt besøg hos en transformatorproducent i Nederlandene (SGB-Smit).

DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARER

(6) Den pågældende vare som defineret i indledningsmeddelelsen består af 1) visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (GOES) og 2) stållamineringer og -kerner (SLC'er), også stablede eller oprullede, til transformatorer og induktionsspoler. GOES henhører i øjeblikket under KN-kode 72251100 og 72261100. SLC'er henhører i øjeblikket under KN-kode 85049013.

(7) Kommissionen fastslog foreløbigt, at GOES og SLC'er, der fremstilles af EU-producenter (benævnt samme vare), er identiske med og direkte konkurrerende med den pågældende vare. Både de indenlandske og de importerede produkter har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De tjener samme formål og tilbydes gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til kunder, der kan erhverve dem fra såvel indenlandske som udenlandske leverandører. Der finder således en betydelig konkurrence sted mellem den pågældende vare og det produkt, der fremstilles af EU-producenterne.

(8) Kommissionen har også i den foreløbige analyse konstateret, at der er en væsentlig indbyrdes sammenhæng og stærk konkurrence mellem GOES og SLC'er. GOES er det vigtigste inputmateriale til fremstilling af SLC'er. GOES spaltes i lamineringer og stables derefter, så de danner en kerne, som derefter indgår i en transformator. Det blev konstateret, at EU's transformatorproducenter købte enten GOES eller SLC'er og havde forarbejdningsfaciliteter, der gjorde det muligt for dem at spalte GOES i lamineringer og stable sidstnævnte i kerner. Når de køber GOES, forarbejder de dem til lamineringer og kerner på deres egne produktionsanlæg. Dette integrationsniveau viser, at transformatorproducenterne har en vis fleksibilitet på indkøbssiden, og at de kan skifte fra at købe GOES til at købe SLC'er afhængigt af markedssituationen.

(9) Data fra GOES-producenter bekræftede, at de solgte GOES til to kategorier af kunder, nemlig til producenter af lamineringer og kerner på den ene side og til transformatorproducenter på den anden side. Denne konstatering blev bekræftet ved kontrolbesøg på stedet hos dem, der havde indsendt spørgeskemabesvarelser. Kommissionen konkluderede derfor, at GOES og SLC'er er produkter, der konkurrerer med hinanden.

(10) Kommissionen tilbageviser derfor påstandene fra flere parter om, at GOES og SLC'er ikke er samme vare eller direkte konkurrerende varer, da de er produkter, der er ændret grundlæggende og har forskellige anvendelsesformål og tekniske egenskaber. I betragtning af den væsentlige indbyrdes sammenhæng, konkurrencepresset og det nemme skift fra en varetype til en anden konkurrerer GOES, lamineringer og kerner alle direkte med hinanden og bør betragtes som den pågældende vare.

(11) Efter indledningen af undersøgelsen hævdede et stort antal interesserede parter, herunder EU-producenterne og en række transformatorproducenter, at SLC'er, der indgår i en transformator, bør være en del af den pågældende vare og derfor bør være omfattet af foranstaltninger, hvis Kommissionen indfører sådanne.

(12) Kommissionen var enig. GOES er produktet i forudgående produktionsled, SLC'er er produktet i det direkte efterfølgende produktionsled, og transformatorer er det næste produkt i efterfølgende produktionsled i værdikæden. De grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber ved GOES og SLC'er, dvs. effektiv transmission af elektricitet, ændres ikke, når de indgår i en transformator som en kerne.

(13) GOES findes i forskellige kvalitetsstandarder, som bedømmes efter kernetab i watt/kg. Jo lavere kernetabet er, jo mere effektivt transmitteres elektriciteten. De forskellige kvalitetsstandarder har en betydelig indvirkning på prisen.

(14) Med henblik på en korrekt kategorisering af GOES analyserede Kommissionen nøje brugernes spørgeskemabesvarelser og indlæg. Kommissionen kategoriserede foreløbigt GOES som følger på grundlag af kernetabet i watt/kg, hvilket er almindeligt accepteret som måleenhed: Høj standard < 0,7 W/kg, mellem standard 0,7 W/kg til 0,9 W/kg og almindelig standard > 0,9 W/kg.

EU-PRODUCENTERNE

(15) EU-producenterne er producenterne af GOES og SLC'er (EU-erhvervsgrenen). GOES-producenterne er ThyssenKrupp Electrical Steel GmbH, Gelsenkirchen, Tyskland, ThyssenKrupp Electrical Steel UGO S.A.S., Isbergues, Frankrig (forretningsmæssigt forbundet med ThyssenKrupp Electrical Steel GmbH), Stalprodukt S.A., Bochnia, Polen, og GO Steel Frydek Mistek a.s., Frýdek-Místek, Tjekkiet (forretningsmæssigt forbundet med Stalprodukt S.A.).

(16) Alle ovennævnte producenter har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser. ThyssenKrupp Electrical Steel GmbH og Stalprodukt S.A. blev kontrolleret på stedet. Kontrollerne omfattede også delvise data vedrørende de forretningsmæssigt forbundne datterselskaber.

(17) EU-producenterne af SLC består af ca. otte virksomheder, hvoraf de fleste er beliggende i Italien. Fem af disse producenter indsendte spørgeskemabesvarelser, hvoraf to blev kontrolleret på stedet. Det blev konstateret, at nogle af disse producenter delvist havde flyttet SLC-produktionen til lande uden for Unionen, herunder Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.

(18) En række interesserede parter hævdede, at SLC-producenterne ikke er en del af EU-erhvervsgrenen, da de forarbejder både importeret GOES og EU-GOES til SLC'er. De bør derfor snarere behandles som importører.

(19) Kommissionen afviste denne påstand. SLC-producenterne, som de anmodende parter henviste til som servicecentre, fremstiller den pågældende vare ved at forarbejde GOES, uanset om GOES har oprindelse i EU eller tredjelande, til SLC'er i deres produktionsanlæg i Unionen. SLC-producenter er derfor en del af EU-erhvervsgrenen.

STIGNING I IMPORTEN

(20) På grundlag af oplysninger fra Eurostat samt oplysninger indsendt af EU-producenter foretog Kommissionen en analyse af stigningen i importen af den pågældende vare i perioden 2021-2025 (den betragtede periode).

(21) I sin vurdering af udviklingen i importen tog Kommissionen ikke hensyn til importmængderne fra visse lande, der burde udelukkes fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger, navnlig det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), EFTA-landene, Kenya og Ukraine. På grund af den tætte markedsintegration med EØS-/EFTA-medlemslandene, de samlede tal for importen fra disse lande og den lave risiko for handelsomlægning finder Kommissionen, at de produkter, der vurderes, med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Importen fra Kenya er udelukket på grundlag af den bilaterale aftale, og Ukraine er udelukket på grundlag af suspensionen af beskyttelsesforordningen. Der blev ikke indberettet import fra Island, Liechtenstein og Kenya i den betragtede periode, og importen fra Norge og Ukraine udgjorde henholdsvis 0,0009 % og 0,0006 % af den samlede EU-import af den pågældende vare.

(22) Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg i Unionen sammen med importen til Unionen. Oplysningerne om importen blev indhentet fra Eurostat. Produktionsmængden blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne.

(23) Tabel 1 Kilde: Importmængde, produktion, forbrug samt import i forhold til produktion og forbrug

Den samlede import af den pågældende vare udviklede sig som følger: Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Import af GOES og SLC i ton 135140 180871 181761 223580 297079 indeks 2021 = 100 100 134 134 165 220 Import af GOES i ton 101617 134440 132732 172006 227396 indeks 2021 = 100 100 132 131 169 224 Import af SLC i ton 33523 46431 49029 51574 69683 indeks 2021 = 100 100 139 146 154 208 Produktion i ton 336555 363039 332378 336553 306539 indeks 2021 = 100 100 108 99 100 91 Import i forhold til produktion (andel) 0,40 0,50 0,55 0,66 0,97 indeks 2021 = 100 100 124 136 165 241 Forbrug i ton 397698 450172 435769 480947 525088 indeks 2021 = 100 100 113 110 121 132 Import i forhold til forbrug (andel) 0,34 0,40 0,42 0,46 0,57 indeks 2021 = 100 100 118 123 137 166

(24) Analysen af importtendenserne for den pågældende vare viser en stigning på 120 % i importmængderne i absolutte tal i den betragtede periode, en stigning på 141 % i forhold til EU-produktionen og en stigning på 66 % i forhold til EU-forbruget.

(25) Den første betydelige stigning i importen på 34 % fandt sted mellem 2021 og 2022. Importen forblev på et tilsvarende niveau i 2023 og steg yderligere med 23 % i 2024 og 33 % i 2025. I 2025 tegnede importen fra Kina sig for 53 % af den samlede import, efterfulgt af Japan (20 %), Tyrkiet (13 %) og Korea og De Forenede Arabiske Emirater (4 %). Den kinesiske importandel steg fra 20 % til 53 % i den betragtede periode, mens importandelen faldt for Japan (25 % til 20 %), Tyrkiet (16 % til 13 %) og Korea (9 % til 4 %) i samme periode.

(26) Importpriserne bør vurderes efter varetype, og der skal skelnes mellem prisen på GOES, lamineringer og kerner. Importpriserne på GOES og SLC steg samlet med 78 % mellem 2021 og 2023, og de begyndte at falde i 2024 og 2025, hvor de var steget med 27 % i forhold til 2021. Desuden bør GOES opdeles efter standard. Hjemmemarkedssalgspriserne for GOES er kun tilgængelige på et aggregeret niveau og ikke for de forskellige kvalitetsstandarder, mens importpriserne er tilgængelige for de forskellige kvalitetsstandarder.

(27) Tabel 2 Kilde: Importpriser på GOES og SLC, GOES og kerner

Der kan ikke skelnes mellem importpriserne for laminater og kerner, da de importeres under samme KN-kode. Ud fra markedsoplysninger er det imidlertid muligt foreløbigt at konkludere, at importen fra De Forenede Arabiske Emirater næsten udelukkende udgøres af lamineringer, og at importprisen på kerner bør være et gennemsnit af den resterende import. Eurostat År 2021 2022 2023 2024 2025 Importprisen på GOES og SLC (EUR/ton) 2169 3379 3863 2826 2746 indeks 2021 = 100 100 156 178 130 127 Importprisen på GOES (EUR/ton) 1904 3046 3448 2432 2405 indeks 2021 = 100 100 160 181 128 126 Importprisen på kerner (EUR/ton) 2950 4342 5024 4233 3970 indeks 2021 = 100 100 147 170 144 135

(28) Kommissionen konkluderer derfor, at den pågældende vare importeres i større mængder. Der har været en betydelig stigning i importen, både i absolutte og relative tal. Denne konklusion er baseret på en omfattende analyse af dataene for hele undersøgelsesperioden og understøttes af både den globale analyse og en analyse på et aggregeret niveau, pr. varekategori. Disse tal bekræfter, at stigningen i importen er tilstrækkelig ny, pludselig, skarp og betydelig for den pågældende vare på verdensplan, hvilket bekræftes på produktkategoriniveau.

UFORUDSETE UDVIKLINGER

(29) Kommissionen er nået til den foreløbige konklusion, at den betydelige stigning i importen af GOES og SLC til Unionen er en direkte konsekvens af uforudsete udviklinger, som ikke blot skaber, men også intensiverer ubalancer i den internationale handel med den pågældende vare.

(30) Det globale stålmarked, herunder GOES-sektoren, er kendetegnet ved overkapacitet, idet den globale kapacitet er steget betydeligt i de seneste år. Allerede i 2024 tegnede Kina sig alene for en GOES-overkapacitet på 600000 ton (svarende til 20 % af landets samlede indenlandske efterspørgsel), mens Indien, Korea og Japan tilsammen tegnede sig for yderligere 242000 ton. Denne uudnyttede kapacitet står i skarp kontrast til EU-forbruget, som udgjorde 366850 ton samme år. Det har bidraget væsentligt til de stigende importmængder, der er konstateret på EU-markedet.

(31) Når der er overkapacitet på globalt plan, producerer producenterne overskydende mængder, som de forsøger at afsætte, hvor det er muligt, og helst på markeder med høje prisniveauer. EU-markedet, hvor sådanne høje prisniveauer var fremherskende, blev en attraktiv destination for en sådan overskydende produktion.

(32) Ovennævnte virkning er blevet forstærket af handelsbegrænsende praksis på markeder i tredjelande. I de seneste år blev det konstateret, at andre store markeder i tiltagende grad var lukket, idet mange lande i stigende grad har anvendt handelspolitikker og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til at beskytte indenlandske producenter. Siden USA indførte Section 232-foranstaltningerne i 2025 (told på 50 % på stålprodukter, herunder GOES), er importen af GOES til USA faldet, hvilket har ført til omlægning af handelen og øget importen af GOES til Unionen. Desuden er EU-markedet fortsat attraktivt på grund af dets størrelse, da det er blandt de største GOES-markeder på verdensplan. Kun Kina har et større hjemmemarked end Unionen. Markedet i Kina er imidlertid omfattet af en antidumpingtold over for importen fra Japan og Korea på mellem 37 % og 46 %, hvilket fik Japan og Korea til at omdirigere en del af eksporten til Unionen.

(33) Nogle parter hævdede, at den globale overkapacitet og USA's Section 232-toldsatser, som Kommissionen har påberåbt sig, ikke bør betragtes som uforudsete udviklinger. De tilføjede, at den globale overkapacitet allerede var blevet nævnt i den udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne, der blev afsluttet i 2022, og at dette element derfor ikke burde være kommet uventet.

(34) Kommissionen afviste påstanden. Markedsdeltagerne kan med rimelighed forvente, at deres konkurrenter opbygger kapacitet i overensstemmelse med markedstendenserne, som f.eks. stigende forbrug. Som beskrevet i denne forordning blev der rent faktisk konstateret en sådan vækst i forbruget i den betragtede periode. Der forventes yderligere vækst i den nærmeste fremtid på baggrund af f.eks. energiomstillinger og det stigende behov for datacentre. De foreliggende oplysninger viser imidlertid, at Kina allerede har opbygget kapacitet, der klart overstiger, hvad markedet har været i stand til at absorbere. Det forhold, at der allerede blev konstateret en vis overkapacitet på det tidspunkt, hvor den seneste udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne blev gennemført, betyder ikke, at den overkapacitet, der blev opbygget derefter, kunne forventes.

(35) Desuden er GOES og SLC'er pålagt en momssats på 13 % i Kina. Kina har imidlertid indført en momsnedsættelse på 13 % for eksport af SLC'er og transformatorer, som SLC'er indgår i, i henhold til Kinas nuværende skattepolitik. En sådan rabat blev imidlertid ikke indført for GOES-eksporten. Det betyder, at kinesiske eksporterende producenter har et incitament til at eksportere SLC'er og transformatorer. Sådanne momsnedsættelser indføres af den kinesiske regering på en selektiv måde for at fremme eksporten af visse varer fra tid til anden. Disse foranstaltninger er derfor uventede for markedsdeltagere uden for Kina.

(36) I lyset af disse omstændigheder konkluderede Kommissionen midlertidigt, at de uforudsete udviklinger, især den globale overkapacitet, tredjelandes handelsbeskyttelsesforanstaltninger, generelle forhøjelser af toldsatser, navnlig i USA, og kinesiske momsnedsættelser, ikke blot har ført til, men også fortsat vil være drivkraften bag en betydelig stigning i GOES-importen til Unionen.

FORPLIGTELSER, HVIS VIRKNING MEDFØRTE STIGNINGEN I IMPORTEN

(37) Tabel 3 Afgiftssatser

Den pågældende vare omfatter flere toldpositioner, og for alle disse toldpositioner har Den Europæiske Union som følge af toldindrømmelser i tidligere runder af multilaterale handelsforhandlinger indgået toldforpligtelser for: Toldposition Toldsats (toldforpligtelse) 7225 11 00 fri 7226 11 00 fri 8504 90 13 fri

(38) Disse indrømmelser er på tidspunktet for den foreløbige fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger opført i del I, afdeling II, på Den Europæiske Unions liste over indrømmelser og forpligtelser, der blev certificeret som liste EU CLXXIII – Den Europæiske Union den 1. december 2016, som ændret.

(39) Som følge af disse indrømmelser, der er opført på Den Europæiske Unions liste over indrømmelser og forpligtelser, der er knyttet som bilag til GATT og indarbejdet i henhold til artikel II, stk. 7, i GATT 1994, og som følge af andre dele af GATT 1994 har Den Europæiske Union navnlig følgende forpligtelser i henhold til GATT 1994: Artikel XI, stk. 1, der forbyder ikke-toldmæssige importrestriktioner for ovennævnte produkter, og, hvad der er vigtigt, artikel II, stk. 1, litra a), og artikel II, stk. 1, litra b), første og andet punktum, i GATT 1994. I henhold til artikel II:1, litra b), første punktum, må Unionen ikke i mangel af en gældende undtagelse pålægge den pågældende vare almindelig told ud over den told, der er fastsat i den relevante del af EU's liste over indrømmelser og forpligtelser, dvs. de ovenfor anførte toldsatser for hver af de omfattede toldpositioner. Desuden lå EU's importtold på den pågældende vare, også kendt som mestbegunstigelsessatserne, på tidspunktet for undersøgelsen på det maksimale niveau, der er tilladt i henhold til ovennævnte toldforpligtelser.

(40) Den pågældende vare blev importeret i større mængder som følge af ovennævnte forpligtelser i henhold til GATT 1994 (artikel XI:1, artikel II:1, litra a), og artikel II:1, litra b), første og andet punktum, i GATT 1994), fordi disse forpligtelser sammen med de toldindrømmelser, som Den Europæiske Union har givet i de successive runder af de multilaterale handelsforhandlinger, styrkede og sikrede betingelserne for markedsadgang for importen af den pågældende vare til Den Europæiske Unions marked. Ovennævnte toldforpligtelser fra Den Europæiske Unions side førte således til en stigning i importen og gav ikke Den Europæiske Union noget spillerum til at forhøje den almindelige told i stedet for at indføre en beskyttelsesforanstaltning. Dette forklarer samtidig, hvordan de pågældende forpligtelser medførte en stigning i importen, der forvolder alvorlig skade.

(41) De anførte GATT-forpligtelser forhindrede samtidig Unionen i at forhøje de gældende importafgifter på den pågældende vare. Det var således Den Europæiske Unions forpligtelser i henhold til GATT 1994, som begrænsede dens evne til at forebygge eller afhjælpe skade som følge af en stigning i importen. Samtidig har Den Europæiske Union suspenderet disse forpligtelser som følge af sin beskyttelsesforanstaltning.

ALVORLIG SKADE EU-producenternes situation

(42) Med henblik på at formulere sin foreløbige afgørelse om, hvorvidt der foreligger beviser for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for den pågældende vare, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6 i forordning (EU) 2015/755 undersøgt udviklingen inden for forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandele, priser, rentabilitet, lagerbeholdninger, afkast på investeret kapital, likviditet og beskæftigelse for den pågældende vare i den betragtede periode.

(43) Generelt udviste skadesindikatorerne negative tendenser i løbet af den betragtede periode. Efter et temmelig lovende opsving i 2022 og 2023 efter covid-19-pandemien indtraf der en betydelig afmatning i 2024 med en lille, men utilstrækkelig forbedring i 2025.

(44) I løbet af den betragtede periode faldt produktionsmængden på baggrund af et stigende forbrug med 9 %, salget med 4 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt til 43 % (sammenlignet med 66 % i 2021). Rentabiliteten på hjemmemarkedssalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt fra 8,4 % til 3,6 % i den betragtede periode.

(45) Dette blev anset for at være uholdbart i en kapitalintensiv sektor. Kommissionen fandt desuden, at der var behov for en målfortjeneste på ca. 15 % for at muliggøre de investeringer, der er nødvendige for at opnå og opretholde den højeste standard. Denne målfortjeneste var baseret på de fortjenstmargener, som EU-producenterne opnåede i 2022 og 2023 forud for den betydelige stigning i importen.

(46) I betragtning af stigningen i efterspørgslen på 32 % øgede EU-producenterne af GOES kapaciteten med 9 %. På grund af importpresset faldt kapacitetsudnyttelsen imidlertid fra 85 % til 71 % i den betragtede periode, og EU-producenterne af GOES mistede markedsandele på 35 %.

(47) Overordnet set viser den økonomiske situation for EU-producenterne af GOES (TK og Stalprodukt) en konsekvent nedadgående tendens for de fleste skadesindikatorer, mens situationen for EU-producenterne af SLC'er viser et mere blandet billede afhængigt af deres forretningsmodel, navnlig om de hovedsagelig købte GOES fra EU-producenter eller fra tredjelande. Nogle blev anset for at være tabsgivende, mens andre havde overskud. Samlet set fandt Kommissionen, at de EU-producenter af SLC, der anvendte GOES-forsyninger fra EU-producenter, led større skade end dem, der i det mindste delvist anvendte billig import, navnlig fra Kina.

(48) Tabel 4 Kilde:Kilde:Kilde: Importpriser, hjemmemarkedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og prisunderbud

Hvis man ser på den samlede situation, udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger: Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Importprisen på GOES og SLC (EUR/ton) 2169 3379 3863 2826 2746 indeks 2021 = 100 100 156 178 130 127 EU-hjemmemarkedssalgspris på GOES og SLC (EUR/ton) 2270 3529 3529 2826 2896 indeks 2021 = 100 100 155 155 124 128 Prisunderbud for GOES og SLC 4,5 % 4,3 % -9,5 % 0,0 % 5,2 % indeks 2021 = 100 100 96 –212 0 116 Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Importprisen på GOES (EUR/ton) 1904 3046 3448 2432 2405 indeks 2021 = 100 100 160 181 128 126 EU-hjemmemarkedssalgspris på GOES (EUR/ton) 2062 3441 3325 2579 2803 indeks 2021 = 100 100 167 161 125 136 Prisunderbud for GOES 7,7 % 11,5 % -3,7 % 5,7 % 14,2 % indeks 2021 = 100 100 150 –48 74 185 Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Importprisen på kerner (EUR/ton) 2879 4270 4934 4038 3796 indeks 2021 = 100 100 148 171 140 132 EU-hjemmemarkedssalgspris på kerner (EUR/ton) 3568 4684 4980 4235 4186 indeks 2021 = 100 100 131 140 119 117 Prisunderbud for kerner 19,3 % 8,8 % 0,9 % 4,6 % 9,3 % indeks 2021 = 100 100 46 5 24 48

(49) EU-producenterne sælger hovedsagelig GOES af lavere standard, mens importen i vid udstrækning består af højere standard. I betragtning af den forskellige varesammensætning af GOES solgt på hjemmemarkedet og importeret GOES er alle prisunderbudsberegninger baseret på et gennemsnit konservative og endda undervurderede. Der blev foretaget en særskilt underbudsanalyse for kerner, hvor Kommissionen på grundlag af spørgeskemabesvarelser var i stand til at identificere EU-priserne på kerner og med større nøjagtighed ekstrapolere importpriserne. De foreliggende data gjorde det ikke muligt at foretage en meningsfuld beregning af underbuddet for lamineringer.

(50) Tabel 5 Kilde: Forbrug, hjemmemarkedssalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og andel af hjemmemarkedet

For GOES og SLC forekom der underbud i 2021 og 2022. I 2023 var de globale markedspriser på deres absolut højeste niveau, og importpriserne var i gennemsnit højere end salgspriserne på hjemmemarkedet. I 2024 faldt importpriserne, og der forekom igen prisunderbud. I 2025 var prisunderbuddet på 5,2 % for GOES og SLC'er på aggregeret niveau, på 14,2 % for GOES og på 9,3 % for kerner. Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Forbrug i ton 397698 450172 435769 480947 525088 indeks 2021 = 100 100 113 110 121 132 Hjemmemarkedssalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i ton 262558 269301 254008 257368 228009 indeks 2021 = 100 100 103 97 98 87 Markedsandel på hjemmemarkedet 66 % 60 % 58 % 54 % 43 %

(51) Tabel 6 Kilde: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Forbruget steg støt i den betragtede periode med kun et lille fald fra 2022 til 2023. I alt steg det med 32 % i den betragtede periode. Hjemmemarkedssalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder svingede oprindeligt omkring 2021-niveauet, men faldt i 2025 med 13 % i forhold til 2021. Stigningen i forbruget og faldet i hjemmemarkedssalget førte til et betydeligt tab af markedsandele på hjemmemarkedet fra 66 % til 43 %. Spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Produktion i ton 336555 363039 332378 336553 306539 indeks 2021 = 100 100 108 99 100 91 Produktionskapacitet i ton 393825 408735 411135 427107 430107 indeks 2021 = 100 100 104 104 108 109 Kapacitetsudnyttelse 85 % 89 % 81 % 79 % 71 %

(52) Tabel 7 Kilde: Salg på hjemmemarkedet og eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder samt rentabilitet

Produktionen i den betragtede periode steg først med 8 %, vendte derefter tilbage til 2021-niveauet og faldt endelig med 9 % i 2025 i forhold til 2021. Produktionskapaciteten steg gradvist med tiden og nåede op på en stigning på 9 % i 2025 i forhold til 2021. Da begge indikatorer viste modsatrettede tendenser, faldt kapacitetsudnyttelsen med 14 % i 2025 i forhold til 2021. Eurostat og spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Salg på hjemmemarkedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i ton 262558 269301 254008 257368 228009 indeks 2019 = 100 100 103 97 98 87 Eksport til ikke forbundne kunder i ton 80538 94515 85858 81573 100973 indeks 2019 = 100 100 117 107 101 125 Rentabilitet af salg på hjemmemarkedet (% af omsætningen) 8,4 % 14,5 % 14,1 % -2,3 % 3,6 % Rentabilitet af eksport (% af omsætningen) 8,3 % 16,4 % 14,2 % -1,9 % 4,4 %

(53) Tabel 8 Kilde: Likviditet, afkast af investeret kapital, lagerbeholdninger og beskæftigelse

Fra 2021 til 2022 steg rentabiliteten med 6,1 procentpoint for hjemmemarkedssalget og 8,1 procentpoint for eksporten, men den faldt drastisk i 2024. Den blev en smule bedre i 2025, men lå stadig på et lavt og uholdbart niveau. Spørgeskemabesvarelser År 2021 2022 2023 2024 2025 Likviditet (1000 EUR) 51240 166298 157549 91611 108224 indeks 2021 = 100 100 325 307 179 211 Afkast af investeret kapital (%) 12,2 % 34,5 % 23,7 % -2,4 % 5,3 % Lagerbeholdninger (ton) 19413 24802 23530 26244 16553 indeks 2021 = 100 100 128 121 135 85 Beskæftigelse 2798 2895 2973 3043 3057 indeks 2021 = 100 100 103 106 109 109

(54) Likviditeten blev øget med 111 % i den betragtede periode. Afkastet af den investerede kapital blev negativt i 2024 og faldt samlet med 6,9 procentpoint mellem 2021 og 2025. Lagerbeholdningerne mindskedes med 15 % i den betragtede periode. Beskæftigelsen steg symmetrisk med stigningen i produktionskapaciteten på 9 % i 2025 i forhold til 2021.

Konklusion

(55) I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at EU-producenterne lider alvorlig skade, hvilket navnlig ses ved et fald i produktion og salg, et stort tab af markedsandele, et betydeligt pristryk og væsentligt lavere rentabilitet.

ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(56) Kommissionen undersøgte, om den øgede import forvoldte EU-producenterne alvorlig skade. Desuden undersøgte Kommissionen også, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade for at vurdere, om der kunne rejses tvivl om årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og den øgede import.

Øget import

(57) Kommissionen har truffet en foreløbig afgørelse om, at der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den pågældende vare og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt.

(58) Mens importen af den pågældende vare steg med 120 % mellem 2021 og 2025, led EU-producenterne, navnlig producenterne af GOES, i samme periode — på baggrund af et stigende forbrug — skade i form af tab af produktion og salg samt et betydeligt tab af markedsandele, hvilket resulterede i faldende og uholdbare fortjenstniveauer.

(59) Kommissionen konkluderede derfor midlertidigt, at der er en årsagssammenhæng mellem stigningen i importen og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt.

Andre kendte faktorer

(60) For at sikre, at den alvorlige skade ikke kan tilskrives andre faktorer end den øgede import, har Kommissionen foretaget en foreløbig analyse for at afgøre, om andre faktorer kan have bidraget til den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt, og for at skelne mellem virkningerne af disse faktorer og virkningerne af den øgede import med henblik på foreløbigt at fastslå, om der foreligger en reel og væsentlig sammenhæng mellem årsag og virkning.

(61) En række interesserede parter har fremført, at EU-producenterne lider skade på grund af høje energipriser i Unionen snarere end på grund af øget import. Energipriserne er generelt højere i Unionen end i visse andre regioner i verden. Under normale markedsvilkår kan producenterne imidlertid afspejle omkostningsstigninger i deres salgspriser og således opretholde en rimelig fortjeneste. Det øgede importniveau har forhindret EU-producenterne i at hæve deres salgspriser tilstrækkeligt til at dække stigningen i energiomkostninger. Det er således ikke stigningen i omkostningerne som sådan, der forvoldte skade, men derimod det forhold, at EU-producenterne reelt set ikke havde mulighed for at lade de omkostningsstigninger, der fulgte af den øgede import, komme til udtryk i deres salgspriser.

(62) En række parter hævdede, at EU-producenterne ikke var i stand til at levere GOES i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne på nuværende tidspunkt teoretisk set er i stand til at dække ca. 80 % af efterspørgslen efter GOES i de standarder, der i øjeblikket produceres i Unionen.

(63) Kommissionen fandt imidlertid, og var i den sammenhæng enig i denne påstand, at EU-producenterne ikke var i stand til at producere den højeste kvalitet, der var nødvendig for, at de mest energieffektive transformatorer (dvs. dem med det teknisk set lavest mulige kernetab) kunne imødekomme den øgede efterspørgsel. EU-producenterne var også enige i denne påstand. Denne faktor svækkede dog ikke årsagssammenhængen mellem øgede importmængder og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt, da disse kvalitetsproblemer ikke forhindrede EU-erhvervsgrenen i at opnå solide fortjenstmargener i 2022 og 2023 (jf. tabel 6).

(64) Flere parter hævdede, at stigningen i importen afspejler stigende efterspørgsel og normalisering af markedet efter pandemien. Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen burde have nydt godt af disse gunstige markedsvilkår, men at dette ikke var tilfældet på grund af den stigende import, som oversteg væksten i forbruget.

(65) Kommissionen vurderede også EU-producenternes eksportresultater på grundlag af oplysningerne i de modtagne spørgeskemabesvarelser. Kommissionen konstaterede, at EU-producenterne af GOES øgede eksportmængderne en smule i den betragtede periode. Kommissionen afviste derfor foreløbigt påstanden om, at eksportresultaterne bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(66) Nogle parter fremførte også, at skaden skyldtes EU-producenternes store investeringer og dekarbonisering. Investeringerne var imidlertid nødvendige for fortsat at levere den pågældende vare af konsekvent god kvalitet og for yderligere at forbedre den. Stigningen i importen og den hurtige forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forhindrede den i at foretage flere nødvendige investeringer med henblik på at opnå yderligere kvalitetsforbedringer.

(67) Følgelig har Kommissionen ikke kunnet konstatere tilstedeværelsen af andre faktorer, som har kunnet svække årsagssammenhængen mellem stigningen i importen og den alvorlige skade for EU-producenterne.

Konklusion

(68) Af ovennævnte årsager konkluderede Kommissionen midlertidigt, at der var en årsagssammenhæng mellem stigningen i importen og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt. Andre faktorer, navnlig de høje energipriser, kan have bidraget til den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt, men disse faktorer svækkede ikke årsagssammenhængen.

UNIONENS INTERESSER

(69) Kommissionen undersøgte, om det ville være i Unionens interesse at vedtage midlertidige foranstaltninger. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder også EU-producenternes, importørernes og brugernes interesser.

(70) EU-erhvervsgrenen består af omkring 12 producenter i forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftigede i 2025 direkte mere end 3000 medarbejdere i forbindelse med den pågældende vare. Hvis erhvervsgrenen forsvinder, vil det få betydelige negative konsekvenser for både de ansatte og de regioner, hvor produktionsfaciliteterne er beliggende.

(71) Det blev fastslået, at EU-erhvervsgrenen lider alvorlig skade som følge af en stigning i importen. Det er derfor klart i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger for at beskytte EU-erhvervsgrenen mod denne betydelige stigning i importen.

(72) GOES og SLC'er er et uundværligt inputmateriale i transformatorer, som er en kritisk netkomponent, hvis tilgængelighed og prisoverkommelighed er afgørende for Europas energiomstilling og forsyningssikkerhed. Da der ikke er nogen produktion af GOES og SLC i Europa, vil EU-transformatorindustrien være fuldstændig afhængig af import af disse materialer fra tredjelande. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel for så vidt angik GOES og SLC med 23 procentpoint til 43 %, mens importørernes markedsandel fortsatte med at stige, navnlig den fra Kina, som steg til over 50 % af den samlede import.

(73) En levedygtig GOES- og SLC-industri sikrer, at Unionen kan opretholde sin industrielle produktion og strategiske autonomi, selv i tider med global usikkerhed og med forstyrrelser i den globale forsyningskæde, der fremhæver sårbarheder.

(74) Desuden hjælper EU-erhvervsgrenen for GOES og SLC'er Unionen med at opfylde sine klimamål. EU-erhvervsgrenen overholder EU's miljøbestemmelser, hvorimod import af GOES og SLC'er kan føre til kulstoflækage.

(75) Brugerne og importørerne er generelt på udkig efter den lavest mulige pris. Det er imidlertid også i deres interesse at have en konkurrencedygtig og levedygtig EU-industri som en pålidelig forsyningskilde.

(76) En række interesserede parter hævdede, at EU-producenterne ikke opfyldte EU-brugernes efterspørgsel for så vidt angik hverken mængde eller kvalitet. Desuden ville den samlede kapacitet i EU-industrien for GOES ikke dække EU-forbruget af GOES. Ydermere ville GOES produceret af EU-erhvervsgrenen ikke opfylde kravene vedrørende kernetab og støj, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014. Dermed ville EU's transformatorindustri ikke være i stand til at producere transformatorer, der opfylder disse krav. Parterne hævdede desuden, at en foranstaltning ville øge GOES- og SLC-priserne betydeligt for EU-transformatorindustrien i efterfølgende produktionsled. Samlet set ville dette skade EU-transformatorindustriens konkurrenceevne og føre til øget import af transformatorer og dermed afhængighed af Kina. Kommissionen tog hensyn til betænkelighederne vedrørende GOES- og SLC-forsyningen ved at indføre specifik told baseret på minimumsimportpriser kombineret med toldkontingenter, som har til formål — ud over at beskytte EU-erhvervsgrenen — at holde EU-markedet åbent for import. Foranstaltningernes form vil også sikre, at eventuelle ekstraomkostninger begrænses til det absolutte minimum for transformatorproducenterne, navnlig for dem, der allerede køber GOES af høj kvalitet til priser, der ligger tæt på niveauet for pristærsklen. Desuden udgør omkostningerne til GOES i en transformator i gennemsnit mellem 10 % og 30 %, og omkostningsstigningen vil i de fleste tilfælde kun være en lille procentdel heraf. På den anden side vil indførelsen af foranstaltninger gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at investere med henblik på at øge produktionen af GOES af høj kvalitet.

(77) Det blev desuden påstået, at en foranstaltning vedrørende GOES og SLC'er ville føre til omgåelse. Producenter i eksporterende lande kunne yderligere forarbejde GOES og SLC'er til kerner indbygget i transformatorer for at undgå told.

(78) Kommissionen har overvejet denne påstand og fundet det berettiget også at anvende foranstaltningerne på kerner, der indgår i transformatorer. GOES og SLC'er, herunder SLC'er, der videreforarbejdes til transformatorer, vil således være omfattet af de midlertidige foranstaltninger, der indføres ved denne forordning. Denne medtagelse er nødvendig for at sikre foranstaltningens effektivitet. Desuden er en kerne i en transformator identificerbar og har de samme fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som en kerne, der endnu ikke indgår i en transformer.

(79) Desuden hævdede en række parter, at højere GOES- og SLC-priser som følge af foranstaltningen ville påvirke transformatorsektoren negativt, hvilket ville forsinke netudvidelsen og føre til højere elpriser.

(80) Kommissionen afviste disse påstande. Transformatorpriserne udgør kun en lille del af de samlede omkostninger ved driften af elnettet. Virkningen af en stigning i transformatorpriserne på nettets driftsomkostninger og efterfølgende på elpriserne blev anset for ubetydelig.

(81) Nogle parter hævdede, at indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger ikke er i Unionens interesse, fordi disse foranstaltninger i kombination med kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som snart vil blive indført i henhold til EU-lovgivningen, vil føre til endnu højere importpriser, hvilket sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på transformatorproducenternes konkurrenceevne.

(82) Kommissionen afviste denne påstand. EU-producenter tilpasser løbende produktionsprocesserne for at overholde den EU-lovgivning, der har til formål at reducere CO2-emissioner. CBAM-foranstaltningerne har til formål at holde EU-erhvervsgrenen konkurrencedygtig i forhold til producenter i eksportlande, som i henhold til deres nationale lovgivning ikke behøver at overholde lignende regler om reduktion af CO2-emissioner. Hvis argumentet godtages, vil det underminere Unionens bestræbelser på at reducere CO2-emissionerne, hvilket klart er i strid med Unionens interesser.

(83) På grundlag af ovenstående påstande og betragtninger fastslog Kommissionen, at beskyttelsesforanstaltninger i de former, der er beskrevet i afsnit 12.2, vil finde den rette balance mellem producenters og brugeres interesser, på den ene side ved at afhjælpe den alvorlige skade, der er forårsaget af den øgede import, og på den anden side ved at tage hensyn til transformatorproducenternes interesser ved at gøre den del af SLC'erne, der indgår i importerede transformatorer, til genstand for foranstaltninger.

(84) Foranstaltningen vil sandsynligvis også fungere som katalysator for EU-erhvervsgrenens investeringer i GOES- og SLC-fremstilling og efterfølgende kapacitetsforøgelser. Indførelsen af foranstaltninger vil gøre det muligt for EU-producenterne at genoptage og øge produktionen samt genvinde deres konkurrenceevne. Dette vil føre til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig EU-industri på lang sigt.

(85) På grundlag af ovenstående betragtninger og en omhyggelig undersøgelse af de forskellige interesser konkluderede Kommissionen foreløbigt, at det er i Unionens interesse at vedtage beskyttelsesforanstaltninger i form af en specifik told baseret på forskellen mellem en fastsat pristærskel og den faktiske importpris for den enkelte produktkvalitetsstandard. De positive virkninger for EU-erhvervsgrenen opvejer de negative virkninger, som transformatorerhvervsgrenen vil kunne stå over for. Denne afbalancerede foranstaltning vil gøre import til Unionen mulig, navnlig af høj kvalitetsstandard, hvilket sikrer, at udenlandsk forsyning fortsat understøtter efterspørgslen fra industrien i efterfølgende produktionsled, samtidig med at der sikres bæredygtige prisniveauer for EU-erhvervsgrenen.

(86) EU-producenterne af den pågældende vare er af strategisk betydning for Unionens økonomiske sikkerhed og langsigtede modstandsdygtighed, og Unionen har ikke råd til at miste denne industri. Kommissionen finder derfor, at beskyttelsesforanstaltningen er i Unionens interesse.

KRITISKE OMSTÆNDIGHEDER

(87) I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2015/478 undersøgte Kommissionen, om der forelå en kritisk situation, hvor en forsinkelse ville forvolde skade, som det er vanskeligt at råde bod på. Navnlig blev EU-producenternes nuværende situation undersøgt, og det blev undersøgt, om det er sandsynligt, at importen vil stige yderligere i den nærmeste fremtid.

(88) EU-producenterne befandt sig allerede i en vanskelig situation, jf. afsnit 7 i nærværende forordning. EU-producenterne mistede navnlig betydelige markedsandele på et ellers voksende marked. Desuden indstillede en EU-producent midlertidigt produktionen på et af sine anlæg på grund af den uholdbare økonomiske situation.

(89) Som forklaret i afsnit 5 blev mængden af den eksisterende globale overkapacitet (ikke medregnet planlagt yderligere kapacitet) desuden anslået til mere end 842000 ton, hvilket svarer til mere end det dobbelte af EU-forbruget i samme periode. I betragtning af den meget betydelige overkapacitet, som overstiger enhver potentiel efterspørgsel, herunder den forventede vækst i efterspørgslen i eksportlandene, vil der blive søgt efter afsætningsmuligheder for den overskydende produktion i importlandene, herunder højst sandsynligt Unionen, som i modsætning til mange andre markeder stadig er et åbent marked.

(90) På grund af handelsbeskyttelsesforanstaltninger i mange tredjelande, jf. betragtning 32, og den amerikanske told, jf. betragtning 32, vil EU-markedet fortsat være et attraktivt eksportmarked som forklaret i afsnit 5. I betragtning af EU-producenternes allerede vanskelige situation ville enhver yderligere stigning i importen være uholdbar.

(91) Kommissionen fandt derfor, at der på grund af den alvorlige skade, som EU-producenterne lider, og risikoen for en yderligere stigning i importen foreligger en kritisk situation. Enhver forsinkelse i vedtagelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil forårsage skade, der vil være vanskelig at udbedre. Kommissionen konkluderer derfor, at der straks bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

UDELUKKELSE AF VISSE LANDE FRA DE MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGERS ANVENDELSESOMRÅDE

(92) Efter indledningen af undersøgelsen hævdede Colombia, Golfstaternes Samarbejdsråd, Island, Mexico, Ukraine, Schweiz, Taiwan og Thailand, at de burde undtages fra foranstaltningernes anvendelsesområde, enten i betragtning af deres status som udviklingsland eller i betragtning af deres ubetydelige eksportmængder af den pågældende vare til Unionen eller i betragtning af en gældende bilateral handelsaftale mellem dem og Unionen.

(93) Flere parter anmodede om at fritage Japan og Korea fra foranstaltningernes anvendelsesområde, fordi disse lande eksporterer varetyper af høj kvalitet, der ikke produceres i Unionen, og som derfor ikke konkurrerer med varetyper fremstillet af EU-producenterne.

(94) I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og Unionens internationale forpligtelser må de midlertidige foranstaltninger ikke finde anvendelse på varer med oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO, eller Algeriet, så længe andelen af importen til Unionen af den pågældende vare ikke overstiger 3 %, forudsat at udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som tilsammen har en importandel på mindre end 3 %, ikke tegner sig for mere end 9 % af den samlede EU-import af den pågældende vare.

(95) Bilag III.1 indeholder en liste over alle udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som derfor er berettiget til undtagelse fra beskyttelsesforanstaltningen.

(96) Kommissionens foreløbige afgørelse viser, at importen af den pågældende vare med oprindelse i udviklingslande, der er medlemmer af WTO, ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af ovennævnte undtagelse, hvis importen fra disse lande tages i betragtning for den pågældende vare som helhed. Hvis importen fra disse lande derimod betragtes pr. varetype, er undtagelsen på nær for én varetype til gavn for mange udviklingslande, der er WTO-medlemmer. Derfor og i overensstemmelse med tidligere praksis finder Kommissionen det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at beregne importmængden fra udviklingslandene på grundlag af hver varetype. Toldforhøjelsen fastsættes også pr. varetype i betragtning af de betydelige variationer i prisniveauerne. Bilag III.2 (Liste over varetyper med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger finder anvendelse) angiver de udviklingslande, der er omfattet af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

(97) Som også forklaret i afsnit 4 er det desuden på grundlag af eksisterende EU-lovgivning påkrævet at undtage import fra Ukraine fra anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen vedtog forordning (EU) 2025/1153 om suspension af anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EU) 2015/478, for så vidt som de vedrører import fra Ukraine. I overensstemmelse med nævnte forordning og WTO's krav om parallelitet er import fra Ukraine blevet udelukket fra denne beskyttelsesforanstaltnings anvendelsesområde.

KONKLUSIONER OG VEDTAGELSE AF MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER Vedtagelse af midlertidig foranstaltning

(98) Det blev foreløbigt konkluderet, at EU-producenterne lider alvorlig skade. I lyset af de kritiske forhold konkluderes det, at der bør træffes en midlertidig beskyttelsesforanstaltning med henblik på at forhindre yderligere skade på EU-erhvervsgrenen, som vanskeligt vil kunne udbedres inden afslutningen af den nuværende undersøgelse.

Den midlertidige foranstaltnings form, omfang og varighed

(99) Da Kommissionen traf afgørelse om den mest hensigtsmæssige form for foranstaltning, tog den flere elementer i betragtning. For det første overvejede Kommissionen, hvad der er hensigtsmæssigt for at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt. I den forbindelse beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris, som består af omkostninger til solgte varer, hvortil der blev lagt en målfortjeneste på 15 %. En sådan målfortjeneste blev anset for nødvendig for at muliggøre de investeringer, der er nødvendige for at kunne producere varer af højeste kvalitet, hvilket markedet i stigende grad kræver.

(100) For det andet tog Kommissionen hensyn til de gældende antidumpingforanstaltninger, som fortsat vil finde anvendelse, over for importen af GOES fra fem lande, hvor en specifik told i forbindelse med forskellen mellem en fastsat pristærskel og den faktiske importpris blev fundet mest hensigtsmæssig, hovedsagelig i betragtning af brugernes, dvs. transformatorindustriens, behov for fortsat at kunne importere produkter af høj kvalitet til priser, der ikke fører til en urimelig omkostningsstigning for transformatorproducenterne. Siden foranstaltningerne blev indført i 2015, har importen fra især Japan og Sydkorea, hovedsagelig af høj kvalitet, faktisk fundet sted til priser, der lå over minimumsimportpriserne, hvilket betød, at der slet ikke blev betalt told. Samtidig gav de gældende foranstaltninger EU-erhvervsgrenen et grundlæggende beskyttelsesniveau mod import til lave skadevoldende priser. Da den specifikke told i forbindelse med minimumsimportpriserne blev fastsat for mere end 10 år siden, er disse i øjeblikket forældede, da niveauerne er for lave og derfor ikke længere yder EU-erhvervsgrenen nogen effektiv beskyttelse.

(101) For det tredje var Kommissionen styret af tidligere praksis i beskyttelsesundersøgelser og af internationale forpligtelser, idet de traditionelle handelsstrømme bør respekteres, i det omfang de ikke forværrer den konstaterede alvorlige skade. I den forbindelse fandt Kommissionen også, at en uforholdsmæssigt stor stigning i importen, som blev konstateret i forbindelse med importen fra Kina, bør begrænses til den gennemsnitlige stigningstakt mellem 2021 og 2023 (43 %) og anvendes på stigningen i importen mellem 2023 og 2025 med henblik på at beregne toldkontingentmængden for så vidt angår importen fra andre handelspartnere i samme repræsentative periode.

(102) For det fjerde hævdede nogle parter, at foranstaltningen også burde omfatte den pågældende vare, når den indgår i transformatorer, for at være effektiv. Kommissionen var enig i denne påstand og fandt, at de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger faktisk burde finde anvendelse på den pågældende vare, når den indgår i produkter i efterfølgende produktionsled, dvs. i transformatorer. Denne medtagelse har til formål at undgå et fald i importen af den pågældende vare efter indførelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, hvilket vil udløse øget import af produkter i det direkte efterfølgende produktionsled, dvs. af transformatorer, hvilket i væsentlig grad vil reducere beskyttelsesforanstaltningens effektivitet. Stålkernen indgår i transformatoren, men absorberes ikke, så den kan identificeres i en transformator.

(103) I lyset af ovenstående betragtninger fandt Kommissionen foreløbigt, at en specifik told, der afspejler forskellen mellem en fastsat pristærskel og den faktiske importpris, i kombination med et toldkontingent pr. varetype ville være den mest hensigtsmæssige form for beskyttelsesforanstaltning. Niveauet for den fastsatte pristærskel vil variere i og uden for kontingentet. Denne foranstaltning vil beskytte EU-erhvervsgrenen mod en stigning i importen til lave skadevoldende priser og samtidig sikre, at transformatorproducenterne fortsat kan importere den pågældende vare, navnlig produkterne af høj kvalitet fra Japan og Sydkorea. I øjeblikket finder denne import allerede sted til priser, der ikke ligger langt fra de midlertidigt fastsatte tærskelpriser, og undertiden endda til højere priser. Denne form for foranstaltning vil derfor være så lidt handelsforstyrrende som muligt og sikre, at indvirkningen på transformatorproducenternes omkostninger, hvis der er nogen, begrænses til et absolut minimum.

(104) Med hensyn til den kerne, der indgår i transformatorer, fandt Kommissionen, at en specifik told udtrykt i EUR/ton, svarende til forskellen mellem den minimumsimportpris, der er fastsat for kerner, og den gennemsnitlige importpris baseret på Eurostat-data i årene 2023 og 2025, ville være mest hensigtsmæssig og praktisk gennemførlig med henblik på at nå det tilsigtede mål.

(105) Kommissionen fandt, at der burde indføres et særskilt kontingent for GOES og SLC'er. Kontingentniveauerne bør baseres på de seneste tre års gennemsnitlige importniveau. Desuden hævdede nogle interesserede parter, at der burde tages hensyn til import under proceduren for aktiv forædling, at Japan burde tildeles et højt kontingent, at kontingenterne burde være kvartalsvise, og at der burde indføres en ordning for overførsel af kontingenterne.

(106) På grundlag af Unionens interesser og for at sikre optimal udnyttelse af toldkontingentmængderne fandt Kommissionen, at de på den ene side bør tildeles landespecifikke kontingenter for lande, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende specifikke varetype, og på den anden side til alle andre oprindelser.

(107) I forbindelse med denne forordning anses lande med en andel på over 5 % af importen for den pågældende varetype over de seneste tre år for at have en betydelig leverandørinteresse. Et resterende toldkontingent (det resterende kontingent) baseret på gennemsnittet af den resterende import i de seneste tre år bør tildeles alle andre leverandørlande. Det resterende kontingent bør udfyldes i kronologisk rækkefølge efter de datoer, hvor angivelser om overgang til fri omsætning accepteres, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Denne form for forvaltning kræver et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(108) Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for fastlæggelse af ikke-præferenceoprindelse, der i øjeblikket er i kraft i Unionen, bør derfor anvendes.

(109) De Taric-koder, der er anført i bilag II, bør oprettes.

(110) De midlertidige foranstaltninger bør gælde for 155 kalenderdage (indtil den 26. februar 2027) fra datoen for denne forordnings ikrafttræden —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Med forbehold af artikel 4 åbnes der herved specifikke toldkontingenter for import til Unionen af GOES og SLC'er henhørende under KN-koderne (72251100, 72261100 og 85049013) for en periode på 155 kalenderdage fra denne forordnings ikrafttræden.

2. Der indføres hermed en midlertidig beskyttelsestold i forbindelse med importen til Unionen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål, i øjeblikket henhørende under KN-kode 72251100 og 72261100, i en periode på 155 kalenderdage fra denne forordnings ikrafttræden.

3. Der indføres hermed en midlertidig beskyttelsestold i forbindelse med importen til Unionen af stållamineringer og -kerner, også stablede eller oprullede, i øjeblikket henhørende under KN-kode 85049013, uanset om de er indbygget i transformatorer, henhørende under KN-kode 85042100, 85042210, 85042290, 85042300, 85043121, 85043129, 85043180, 85043200, 85043300 og 85043400, i en periode på 155 kalenderdage fra denne forordnings ikrafttræden.

4. Alle toldkontingenter, der fordeles i henhold til denne forordning, forvaltes efter først til mølle-princippet, jf. artikel 49-54 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Den midlertidige beskyttelsestold på de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 2, udgør forskellen mellem den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag I, og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte er lavere end førstnævnte. Niveauet for den fastsatte pristærskel vil variere i og uden for kontingentet. Der opkræves ingen told, dersom nettoprisen, frit Unionens grænse, er lig med eller højere end den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag I.

5. Den midlertidige beskyttelsestold på de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 3, når de ikke indgår i transformatorer som defineret i artikel 1, stk. 3, udgør forskellen mellem den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag I, og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte er lavere end førstnævnte. Niveauet for den fastsatte pristærskel vil variere i og uden for kontingentet. Der opkræves ingen told, dersom nettoprisen, frit Unionens grænse, er lig med eller højere end den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag I.

6. Den midlertidige beskyttelsestold på de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 3, når de indgår i transformatorer som defineret i artikel 1, stk. 3, fastsættes til 1140 EUR pr. ton af det produkt, der er opført i artikel 1, stk. 3, når det indgår i transformatoren, frembudt til overgang til fri omsætning i Unionen. De økonomiske aktører skal angive vægten i ton af en kerne i en transformator. De varer, der er anført i artikel 1, stk. 3, er, når de indgår i transformatorer som defineret i artikel 1, stk. 3, ikke underlagt kontingenter.

7. De fastsatte pristærskler pr. varetype er anført i bilag I.

8. Visse Taric-koder, der er fastsat ved forordning (EU) 2015/1953, erstattes af efterfølgende Taric-koder, der oprettes ved nærværende forordning.

Artikel 2

1. Oprindelsen af ethvert produkt, på hvilket denne forordning finder anvendelse, fastsættes i overensstemmelse med de i Unionen gældende bestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.

2. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Medlemsstaterne og Kommissionen indgår et nært samarbejde for at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 4

For den pågældende vare fastsætter bilag III de udviklingslande, som produkterne har oprindelse i, og som er omfattet af foranstaltningerne i artikel 1.

Artikel 5

Import af den pågældende vare med oprindelse i Island, Kenya, Liechtenstein, Norge og Ukraine er ikke omfattet af foranstaltningen i artikel 1.

Artikel 6

For import, der er omfattet af denne midlertidige beskyttelsestold, og som også er omfattet af den antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/58, vil antidumpingtolden ikke blive opkrævet i denne forordnings anvendelsesperiode, fordi denne told er lavere end den midlertidige beskyttelsestold.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft den 25. september 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2026. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG I

I.1 Pristærskel for toldforhøjelsen Varetype Taric-koder Pristærskel (EUR/ton) Inden for kontingentet Uden for kontingentet GOES 7225110011 3400 3500 GOES 7225110012 3100 3500 GOES 7225110015 2800 3500 GOES 7225110019 2800 3500 GOES 7225110090 3400 3500 GOES 7226110012 3400 3500 GOES 7226110013 3100 3500 GOES 7226110014 2800 3500 GOES 7226110016 2800 3500 GOES 7226110019 3400 3500 GOES 7226110092 3400 3500 GOES 7226110093 3100 3500 GOES 7226110094 2800 3500 GOES 7226110096 2800 3500 GOES 7226110099 3400 3500 Lamineringer 8504901310 4000 4550 Kerner 8504901390 5000 5600

I.2 Toldkontingentmængder Varetype HS-/KN-koder Tildeling pr. land (hvis relevant) Mængde pr. toldkontingent (ton netto) gældende indtil den 26. februar 2027 Tillægstoldsats Løbenumre GOES 722511 722611 Kina 30693,68 se bilag I.1 09.0535 Japan 23103,61 se bilag I.1 09.0536 Republikken Sydkorea 4789,93 se bilag I.1 09.0537 Andre lande 5360,39 se bilag I.1 09.0538 Lamineringer og kerner 85049013 Tyrkiet 14161,55 se bilag I.1 09.0539 Kina 4241,07 se bilag I.1 09.0540 De Forenede Arabiske Emirater 2704,99 se bilag I.1 09.0541 Andre lande 2694,36 se bilag I.1 09.0542

BILAG II

Taric-kode Beskrivelse 7225110011 med et maksimalt kernetab på højst 0,7 W/kg 7225110012 med et maksimalt kernetab på over 0,7 W/kg, men højst 0,9 W/kg 7226110012 med et maksimalt kernetab på højst 0,7 W/kg 7226110013 med et maksimalt kernetab på over 0,7 W/kg, men højst 0,9 W/kg 7226110092 med et maksimalt kernetab på højst 0,7 W/kg 7226110093 med et maksimalt kernetab på over 0,7 W/kg, men højst 0,9 W/kg 8504901310 Stållamineringer til transformatorer og induktionsspoler 8504901390 Stålkerner til transformatorer og induktionsspoler

BILAG III

III.1 — Liste over udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og Algeriet Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belize, Benin, Bolivia, Botswana, Brasilien, Brunei Darussalam, Burkina Faso, Burundi, Cambodja, Cameroun, Chile, Colombia, Congo, Costa Rica, Cuba, De Forenede Arabiske Emirater, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Elfenbenskysten, El Salvador, Eswatini, Fiji, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hong Kong, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Kap Verde, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kuwait, Kirgistan, Laos, Lesotho, Liberia, Macao, Madagaskar, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibien, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Nordmakedonien, Oman, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Qatar, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Saudi-Arabien, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Salomonøerne, Sydafrika, Sri Lanka, Surinam, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Thailand, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia og Zimbabwe.

III.2 — Liste over varetyper med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger finder anvendelse Land/Varetype GOES Lamineringer og kerner Kina X X Brasilien X Tyrkiet X De Forenede Arabiske Emirater X

Versioner

1. 2026-09-18