Gelex

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/57 af 24. oktober 2025 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 for så vidt angår fiskeribevarelsesforanstaltninger i området Havet kring Ven i Østersøen og rettelse af en række fejl

GældendeVersion 2025-10-24fra 2026-01-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/regulation/2026/57@2025-10-24/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
  2. Artikel 1
  3. 1)
    1. Artikel 2 Definitioner
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  4. ANNEX
  5. BILAG
  6. OMRÅDE 3 Natura 2000-område Havet kring Ven (SE0430183)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har medlemsstaterne beføjelse til at vedtage de fiskeribevarelsesforanstaltninger for deres farvande, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet) og artikel 13, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (havstrategirammedirektivet).

(2) I henhold til artikel 6 i habitatdirektivet skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige bevarelsesforanstaltninger for de særlige bevaringsområder, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter, der findes i de beskyttede områder. Det er i samme artikel fastsat, at medlemsstaterne også skal træffe passende foranstaltninger til at undgå en forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne og til at undgå forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for.

(3) I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i havstrategirammedirektivet skal medlemsstaterne vedtage indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand, som skal omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, såsom særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet og særligt beskyttede områder i henhold til fugledirektivet samt beskyttede havområder som fastlagt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i.

(4) Hvis en medlemsstat finder, at der er behov for at træffe foranstaltninger, der sætter den i stand til at leve op til sine forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og andre medlemsstater har en direkte forvaltningsmæssig interesse i det fiskeri, som vil blive berørt af sådanne foranstaltninger, har Kommissionen i henhold til nævnte artikels stk. 2 beføjelse til at vedtage foranstaltningerne ved hjælp af delegerede retsakter på grundlag af en fælles henstilling, som de berørte medlemsstater forelægger.

(5) Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/117 fastlægges bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i visse områder af Østersøen.

(6) Sverige (den initiativtagende medlemsstat) forelagde sammen med Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Finland (Østersømedlemsstaterne, herefter Baltfish) en fælles henstilling til Kommissionen den 9. september 2024 med forslag om at forbyde fiskeri med faststående garn uden samtidig anvendelse af akustiske alarmer i Natura 2000-området Havet kring Ven (SE0430183).

(7) Som følge af videnskabelig forskning udført af Sverige i Havet kring Ven-området i Østersøen mellem 2017 og 2020 blev det konstateret, at marsvin (artskode 1351), sandbanker (naturtype 1110), rev (naturtype 1170) og gråsæler (artskode 1364) skulle beskyttes. Hovedformålet med den foreslåede foranstaltning er at reducere risikoen for utilsigtede fangster af Bælthavsmarsvin.

(8) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) gennemgik den fælles henstilling ved plenarmødet den 11.-15. november 2024 og konkluderede, at de foreslåede foranstaltninger kunne reducere bifangsten af dyr, der befinder sig området. STECF udtrykte dog også betænkeligheder om mulige problemer i forbindelse med den høje andel af garnfartøj, der bruger akustiske alarmer, og risikoen for at marsvin fordrives fra området og konkluderede, at det ville være mere effektivt at forbyde alt fiskeri med garnredskaber i området. STECF understregede også, at igangværende omfattende forskningsprojekter fortsat leverer resultater med det formål at finde alternativer til akustiske alarmer og andre mulige langsigtede løsninger.

(9) På foranledning af STECF's rådgivning forelagde Baltfish den 5. februar 2025 en ajourført fælles henstilling med forslag til en eventuel revision af foranstaltningerne i 2026 på baggrund af dataene om utilsigtet fangst eller ny videnskabelig rådgivning herom.

(10) I betragtning af, at de foreslåede foranstaltninger kan reducere bifangsten af dyr, der befinder sig området, mener Kommissionen, at de bidrager til målet om at reducere uønskede fangster og mindske de negative indvirkninger af fiskeriaktiviteter på det marine økosystem. Delegeret forordning (EU) 2017/117 bør derfor ændres. De berørte medlemsstater bør dog gennemgå datene om utilsigtede fangster af marsvin hvert år og foretage en evaluering heraf senest den 31. december 2026. Data om utilsigtede fangster eller andre nye relevante oplysninger, herunder videnskabelig rådgivning om brugen af akustiske alarmer i forbindelse med marsvin, bør om nødvendigt bruges til at tilpasse bevarelsesforanstaltningerne.

(11) Med henblik på nærværende delegererede forordning bør definitionen af faststående garn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 tilføjes til artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2017/117.

(12) Denne delegerede forordning berører ikke behovet for yderligere bevarelsesforanstaltninger med henblik på overholdelse af de relevante bestemmelser i fugledirektivet, habitatdirektivet eller havstrategirammedirektivet eller Kommissionens holdning med hensyn til de berørte medlemsstaters overholdelse af deres forpligtelser i henhold til den relevante EU-miljølovgivning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2017/117 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2 affattes således:

Artikel 1

1)

Artikel 2 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 4 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 forstås i denne forordning ved:

a) mobile bundslæbende redskaber: alle følgende redskaber: bundtrawl (TB), bomtrawl (TBB), skovlbundtrawl (OTB), skovldobbelttrawl (OTT), bundtrawl til partrawling (PTB), jomfruhummertrawl (TBN), rejetrawl (TBS), vodredskaber (SX), snurrevod (SDN), skotsk snurrevod (SSC), vod brugt fra fartøj (SV), fartøjstrukken skraber (DRB), landdragningsvod (SB), vod trukket af to fartøjer (SPR), håndbetjente skrabere brugt fra fartøj (DRH) og mekaniserede skrabere, herunder sandpumper (HMD)

b) garn og toggergarn: alle følgende redskaber: garn (GN), bundsatte (forankrede) garn (GNS), drivgarn (GND), omkredsende garn (GNC), toggergarn (GTR) og kombineret garn og toggergarn (GTN)

c) område 1: de områder med restriktioner, der afgrænses af geodætiske linjer mellem de positioner, som er angivet i bilag I til denne forordning under overskriften område 1, målt efter koordinatsystemet WGS84

d) område 2: de områder med restriktioner, der afgrænses af geodætiske linjer mellem de positioner, som er angivet i bilag I til denne forordning under overskriften område 2, målt efter koordinatsystemet WGS84

e) område 3: de områder med restriktioner, der afgrænses af geodætiske linjer mellem de positioner, som er angivet i bilag I til denne forordning under overskriften område 3, målt efter koordinatsystemet WGS84

f) varslingsområde: et område på 4 sømil rundt om et område, der er oprettet med henblik på at advare de kompetente myndigheder om fiskerfartøjer, der nærmer sig områder med restriktioner, klassificeret som område 2.

Artikel 1

2) I artikel 3 tilføjes følgende som stk. 3:

3. Fiskeri med faststående garn uden samtidig anvendelse af akustiske alarmer er forbudt i område 3. Forbuddet finder også anvendelse på rekreativt fiskeri. De berørte medlemsstater gennemgår datene om utilsigtede fangster af marsvin hvert år og foretager en evaluering heraf senest den 31. december 2026. Data om utilsigtede fangster eller andre relevante oplysninger, herunder videnskabelig rådgivning om brugen af akustiske alarmer i forbindelse med marsvin, skal bruges til at tilpasse de bevarelsesforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, i medfør af den procedure, der er fastsat i artikel 11 og 18 i forordning (EU) 1380/2013.

3) Artikel 4, stk. 1, affattes således:

1. Bestemmelserne i artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om kontrol af områder med fiskeribegrænsninger finder anvendelse i område 1, 2 og 3.

4) I artikel 4a tilføjes følgende som stk. 2a:

2a. Alle fiskerfartøjer i område 3 skal udstyres med et automatisk identifikationssystem (AIS) og sikre, at det forbliver funktionsdygtigt, idet systemet skal opfylde præstationskravene i artikel 6a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF. AIS kan slukkes under de ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt ved nævnte artikel. Medlemsstaterne sørger for, at data fra det automatiske identifikationssystem stilles til rådighed for deres kompetente fiskerikontrolmyndigheder med henblik på kontrol, herunder krydskontroller af data fra det automatiske identifikationssystem med andre tilgængelige data, jf. artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 2

Bilaget til delegeret forordning (EU) 2017/117 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2025. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG

I bilaget til delegeret forordning (EU) 2017/117 tilføjes følgende overskrift:

OMRÅDE 3 Natura 2000-område Havet kring Ven (SE0430183)

Punkt Nordlig bredde Østlig længde Nordlig bredde Østlig længde 1 55 56.588′ 12 40.790′ 55,94313° 12,67983° 2 55 53.999′ 12 45.716′ 55,89998° 12,76193° 3 55 52.006′ 12 42.398′ 55,86677° 12,70663° 4 55 54.055′ 12 40.184′ 55,90092° 12,66973° 5 55 55.455′ 12 38.902′ 55,92425° 12,64837° 6 55 56.588′ 12 40.790′ 55,94313° 12,67983°

Versioner

  1. 2025-10-24