Lov om TV 2/DANMARK A/S
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2003/438@2003-06-10/da
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Selskabets stiftelse og formål
§ 1.
Stk. 1. Kulturministeren bemyndiges til at stifte et aktieselskab ved navn TV 2/DANMARK A/S, hvis aktiekapital tegnes af staten. Aktiekapitalen indbetales som nærmere fastsat i åbningsbalancen, herunder ved indskud af den af TV 2/DANMARK hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver.
Stk. 2. Stiftelsen kan i regnskabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret.
§ 2.
Stk. 1. Selskabets formål er at drive medievirksomhed og anden hermed beslægtet eller relateret virksomhed. Selskabet skal drive public service-programvirksomhed, såfremt der er meddelt tilladelse hertil i henhold til kapitel 6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.
§ 3.
Stk. 1. For TV 2/DANMARK A/S gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.
§ 4.
Stk. 1. Kulturministeren bemyndiges til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S.
§ 5.
Stk. 1. TV 2/DANMARK A/S overtager ved stiftelsen den af TV 2/DANMARK drevne virksomhed og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser påhvilende virksomheden.
Stk. 2. Tinglysning og registrering af TV 2/DANMARK A/S’ rettigheder og forpligtelser kan ske på grundlag af denne lov.
§ 6.
Stk. 1. Sagsakter vedrørende omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab samt sagsakter vedrørende salg af aktier i TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen
§ 7.
Stk. 1. Det medarbejdervalgte medlem af bestyrelsen for TV 2/DANMARK indtræder ved stiftelsen af TV 2/DANMARK A/S i bestyrelsen herfor, og valget gælder, indtil medarbejderne har valgt medlemmer til selskabets bestyrelse. Dette valg skal finde sted senest 6 måneder efter stiftelsen af selskabet.
Stk. 2. Aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1. Ved beregning af ansættelsestiden efter aktieselskabslovens § 49, stk. 7, medregnes ansættelsestiden i TV 2/DANMARK. Ikrafttræden m.v.
§ 8.
Stk. 1. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 9.
Stk. 1. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 153 af 12. marts 2003 og § 1 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring: 1. § 3, stk. 1, nr. 16, affattes således: »16) De regionale TV 2-virksomheder.«
§ 10.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Brian Mikkelsen